Nedtaelling 3-2-1

Dagene svinder ind og snart sidder jeg i bilen paa vej hjem. Saa vidt jeg ved, koerer de foerst om aftenen, men intet er sikkert endnu.


Jeg har i loebet af de sidste par dage faaet mere eller mindre styr paa det hele. Jeg mangler stadig at pakke og lige faa stoevsuget en sidste gang.

I onsdag efter rengoeringen, ville jeg lige saette mig til at oeve lidt guitar. Nu skal jeg jo snart undvaere den... en hel ferie. Det bliver maerkeligt! (Linn.. jeg maa laane din lidt, hvis jeg faar abstinenser.) Jeg satte mig og spillede lidt. Blev, som altid, grebet og ville lige hente endnu en nodebog. Da jeg saa satte mig igen, glemte jeg, at jeg havde flytte sofapuderne, altsaa de store i ryggen. Det medfoerte at jeg knaldede hovedet ind i vaeggen, saa det gav genlyd! Av av av.. jeg maatte ligge et par minutter, foer jeg turde bevaege mig videre.

Jeg fik kvalme og kunne ikke rigtig spise noget, men fik dog lidt ned.


Senere paa aftenen kom Sara fordi og hentede mig.. Skoent! Ikke nok med, at jeg blev koert, men jeg slap ogsaa ud af en playmobil-leg med den mindste. Vi tog hen til praestegaarden, og efter lidt planlaegning satte vi os op i deres stue. Vi sang et par salmer fra min efterskolesangbog. Det var ret hyggeligt. Vi spiste aebleskiver og snakkede. De to hestepassere var ogsaa kommet. Saa paa naer to, var vi alle samlet paa en gang. Det er store sager!!

Praestekonen havde lidt sjovt i aermet. Vi legede en form for 'Hit med sangen'. Det var ret skaegt.. Selvom praesten blev ved med at konkludere, at vi nu var nogle fantastiske sangere.. saa ved jeg nu ikke, om jeg deler den holdning. Haha..

Torsdag floeg af sted. Jeg havde det stadig daarligt efter slaget, og spiste ikke rigtig. Jeg er faktisk ikke rigtig klar over, hvad jeg fik tiden til at gaa med. Den dag er ligesom bare forsvundet fra hukommelsen. Men jeg husker, at jeg blev hjemme og slappede af.

Fredag efter mine pligter tog jeg ind til Auchan (shoppecenter) for at handle ind til julefrokosten, en lille gave til familien, der koerer mig til Dk og en julegave til.. Ej, det roeber jeg ikke!
Jeg havde trasket rundt derinde et stykke tid, men fik det pludseligt meget skidt. Jeg ville ikke engang spise en is.. jeg skulle bare ud af den klamme varme og de mange mennesker. Jeg ventede laenge paa bussen, og da jeg endelig kom hjem, sov jeg i 3 timer. Fuldstaendig rundt paa gulvet vaagnede jeg ved vaeggeurets bippen.. damn det var heldigt, at jeg havde sat det, ellers var jeg ikke kommet op.
Jeg fik hentet pigerne og trods kvalmen fik vi hygget. De var heldigvis ikke umulige..

Jenny (legekamerat) kom paa besoeg og saa var der ellers gang i den. Jeg isolerede mig kort paa vaerelset for at pakke gaver ind og goere plads, saa mit vaerelse bliver brugbart, mens jeg er vaek. Jeg gik ned og laeste en godnathistorie for de to abekatte. De to toeser er vaerre end Emil fra Loenneberg, naar de er sammen.
Fik set slutningen paa en film og ville i seng. Den aeldste, der stadig var oppe, spurgte om jeg ikke nok ville sove hos hende. Jeg havde egentligt aftalt med mig selv, at de begge maatte komme herop og sove for foerste gang, fordi det er 'sidste' nat (lige bortset fra i aften, men der kommer jeg sent hjem). Men nu var Jenny her, saa det gik ikke. Gav mig nu alligevel. Hun var et stort lys..

Nu har jeg faaet pakket lidt mere og er mentalt ved at vaere indstillet paa at komme hjem i morgen.
I aften staar den paa julefrokost med AP'erne.. og det skal nok blive sjovt. Jeg har skrevet en tekst til 'Mona sangen', hvor jeg scorer halvdelen af pigerne og bliver vraget af den anden del. Haha.. der er godt nok lidt sandt i den, men heller ikke meget mere end det. Derudover bliver det skoent, at vi alle skal samles.

Dette er den sidste hilsen, jeg naar at skrive for denne gang. Resten maa I hoere i virkelige ord. See you soon!

Besoeg fra Danmark

En halvstresset uge er nu passeret og jeg har svaert ved at huske alle de mange ting, som den har budt paa.

Mandagen gik med kagebagning. Det gik godt, trods vi ikke meget tid havde og boernene egentligt hellere bare ville spise alt glasuren uden kagerne til. Men de blev lavet og det var jo skoent. Jeg synes, det er sjovt.. eller det er maaske det forkerte ord. De har bare slet ikke sammen kreativitet som almindelige danske boern. Jeg er godt klar over, at jeg selv ligger i den kreative ende, men det er da maerkeligt, at de halter saa meget bagefter hernede.

Om tirsdagen flettede vi julehjerter... og det havde de slet ikke foeling for. Det var foerste gang de proevede det. Fair nok.. men saadan er det naesten hele vejen rundt. Hver gang jeg praesenterer dem for noget, som jeg godt kan lide, saa kender de det ikke. Ikke engang almindelige kortspil som 500, kender de. Men heldigvis kaster de sig gerne ud i det. De mangler dog lidt taalmodighed paa det plan. De kan sidde stille i skolen, men naar noget kreativt ikke gaar efter deres hoveder, saa slipper den meget hurtigt op.

Tirsdagen var ellers rent kaos. Jeg havde saa travlt. Rengoeringskonen var igen ikke kommet og blev senere samme dag fyret. Jeg skulle pludselig goere hele huset rent og handle ind til aftensmaden (som jeg ogsaa skulle staa for). Og pigerne kom hjem allerede kl 12.20.
Der har vaeret en undertone af julestress og manglende overskud. Men det gik lige, og jeg var udmattet, da jeg fandt vej til min seng.

Onsdagen forsvandt paa samme maade i et vaek. Jeg stod tidligt op, saa jeg kunne klare mine pligter, inden jeg smuttede ned til den svenske familie. Jeg skulle passe den mindste paa 2 hele dagen, saa hans mor kunne faa lidt fred til juleindkoeb. Han var smaasyg, og jeg blev advaret om, at han sidst han blev passet (af en anden) havde graedt sig i soevn, saa jeg skulle ikke forvente det store. Han var ogsaa pyldret, da jeg fik ham, men der gik nu ikke laenge, foer vi hyggede os, og han grinte.
Vi koerte ind til byen med bussen. Det var en oplevelse uden lige. Han var helt vild med det og ville overhovedet ikke sove. Jeg gik derefter paa jagt efter julegaver til pigerne. Jeg fandt lige det, jeg soegte til Sofie.
Efter lidt tid tog vi hjem igen.. og droennerten ville ikke sove. Men da vi satte os ind i bussen igen, hvilede han nu oejnene. Han var helt vaek, og selv da vi kom tilbage, og jeg fik overtoejet af ham, sov han videre.
Han er en darling uden videre.. er vild med at passe ham!

Da jeg havde passet pigerne og spist aftensmad, hoppede jeg paa bussen igen og tog ind til byen. Egentligt skulle jeg moedes med de andre, men de naaede ikke bussen. Saa jeg tog den selv. Jeg havde vaeret ude at skoejte i soendags, saa jeg vidste hvor jeg skulle af.
Jeg kom ind, og det var helt fantastisk. Jeg skoejtede lidt rundt for mig selv, inden de andre kom. Jeg er blevet helt bidt af det og har koebt 10 turskort derud til. Paa 1,5 time fik jeg mere eller mindre styr paa at bremse, lave begynder piruetter og skoejte baglaens. Det var saa sjovt. Vi kastede os bare ud i tingene.
Den aften gik jeg i seng med et tilfredst smil paa laeben og med en krop, der havde faaet rigeligt med fysiske udfordringer.

Tidligt dagen efter stod jeg op og tegnede skitserne til kagehuset, fik lavet dejen og ryddet lidt op, inden Anne (den tidligere aupair) kom. Pigerne havde fri fra skole og fik derfor lov til at se lidt morgen tv. Ved 11-tiden kom Anne, og saa stod den ellers paa kagehusbagning. Pigerne styrede det helt selv. De rullede dejen og skar selv ud. Det blev til det skaeve hus i Luxembourg. Jeg sad laenge og proevede at faa det til at holde sammen. Tilsidst lykkedes det. Der er dog et ret stort hul i taget, og flere steder er der meget glasur. Men det staar der, og jeg er stolt over, at det lykkedes mig at lave et saa stort projekt med dem. De andre aupairs ryster paa hovedet af mig, naar jeg fortaeller, hvad jeg vil lave med dem. De siger, at jeg har for store ambitioner. Men jeg gjorde det!

Ida havde ogsaa fri fra skole, saa Joan kom og hentede os, og koerte os alle ud til skoejtehallen. Sara og Ida er naesten lige gamle, og der gik ikke laenge, foer de klikkede og toesefnisede. Vi skoejtede rundt et dejligt stykke tid. Jeg er glad for, at jeg lige havde vaeret der, saa jeg var forholdvis sikker paa benene, og derfor rimeligt kunne holde styr paa boernene og samtidigt selv faa lidt ud af det.

Om aftenen var vi inde i Utopia (lille biograf) for at se 'My Blueberry Night'. I hovedrollen er Norah Jones, og hun staar vist ogsaa for en del af skrivningen. Jeg havde egentligt ikke rigtig nogen forventninger til den, men nej... den var bare saa daarlig. Flere gange var der i laengere tid total stilhed og ja, det var saa der, hvor Stefani (en gammel aupair) og jeg kom til at grine. Det var ogsaa en vildt maerkelig kamerafoering. Jeg haabede paa, at den maaske ville vaere lidt ligesom 'Mulholland Drive', men jeg svaeger.. der er ingen mening i den film. Den er for maerkelig. Vi fik nu grint en del; baade under og efter filmen, selvom det nu nok ikke var meningen.

Fredag morgen kom den nye rengoeringskone. Det er vildt, at det gik saa hurtigt med at finde en anden. Anyways, jeg var tidligt oppe for at rydde op og goere klar til hende. Hun virker saa meget bedre, og vi kunne kommunikere, trods det, at hun snakker fransk. Selvom jeg ikke fatter noget fransk, saa forstaar jeg alligevel en smule mere nu.
Anne og jeg tog ind til Auchen (udtales Osjong - indkoebscenter) for at julehandle og koebe lidt ind til aftenen. Moedtes med Stefanie og Kranker (gammel aupair og aupair). Jeg fik koebt endnu en gave og fik ellers moedt et par danskere. De var over alt.

Mens vi ventede paa bussen, sad vi og snakkede. Ved siden af os var der endnu et par danskere. Denne gang var det en mor og en datter. De snakkede om alt muligt, hvilket vi ogsaa gjorde. Moren lavede en hentydning til at Anne og jeg skulle rykke sammen, saa de ogsaa kunne sidde. Men samtidigt med det, kom hun med en grim kommentar, saa vi valgte at overse dem og snakke videre. De havde altsaa ikke fanget, at vi var danskere. De snakkede videre om noget andet, og jeg troede derfor, de havde indset det, men nej! Datteren valgte saa at udtale sig om os.. endnu grimmere end moren. Det var noget i stil med 'Se de fede laar' og 'de kunne fandme godt tag og rykke deres grimme kroppe sammen'. Det var saa der, at Anne valgte at rejse sig, og spoerge, om de ville have hendes plads. Der aendrede deres hudfarve sig til tomatroed og de fik lov til at staa og koge. Hvilken opfoersel. Selv om vi i aupairklubben ogsaa kan sige mange ting, saa naar vi langt fra dem!
Det sjoveste ved historien er, at de skulle med Eurobus 130 eller 132. Da 132 kom tog de den ikke, fordi der ikke stod Eurobus paa den. Men det var den!!! De er alle Eurobusser og det ville ogsaa komme til at staa, naar displayed skiftede. Ha ha! Saa fik de den..

Camilla (gammel aupair) kom ud til os, men der gik ikke laenge, inden vi skulle ind til byen. Vi tog som saedvanlig paa Scotts. Det var vildt hyggeligt, og der blev danset og festet. Det var utrolig dejligt, at vi klingede saa godt allesammen. Vi var baade gamle og nye aupairs og mange kendte ikke hinanden.
Vi gik videre paa muko MUKO (diskotek) og der blev der for alvor festet. En detalje var ved at oedelaegge hele aftenen og weekenden, men heldigvis skete det ikke. Vi kom traette hjem og fik snakket det meste af natten.

Efter faa timer maatte vi op og sige 'farvel' til min aupairmor. Hun skulle afsted, og Anne ville derfor ikke se mere til hende i denne omgang. Timerne indtil kl. 18 gik med skiftevis at sove og vaere inde i byen og se film. Det var noget maerkeligt noget. Fik ikke rigtigt hvilet ud og saa alligevel.

Naa... skriver videre i morgen. Jeg er for traet nu.

Ihh! Havde lige skrevet en helt masse, og saa blev det hele slettet. Hmm.. saa maa jeg jo bare proeve igen.

Loerdag aften kom Linette forbi, da hun ellers var strandet i byen resten af dagen. Vi gjorde os klar til at komme afsted. Efter toejkriser og lidt til kom vi afsted. Vi tog igen igen paa Scotts. Der blev danset for alle pengene.
Jeg kan ikke huske, om jeg for lidt tid siden skrev, at Malene og jeg battlede to piger i hiphop. Dem moedte vi igen den aften. Og jeg kunne ikke lade vaere med at smile, da en af de gamle aupairs fortalte, at den ene danser havde vaeret hendes flamme hele sidste aar. Saa blev det jo foerst for sjovt. Der gik sport i at danse med dem og ja.. selvfoelgelig paa en sober maade.
Det endte med, at jeg faldt i snak med hende flammen og fandt ud af, at hun ikke var til piger.. saa blev det mysterium opklaret.

Vi tog videre paa gaybar. Vi var kun 5 tilbage. Resten var endte ikke moedt op eller var taget hjem. Det var saa skoent at vaere 'hjemme' igen. Der var to heteroer, som godt nok blev chokeret og maatte lige se det an, men efter faa minutter, var de helt med.
Den ene udbroed 'ham fyren bliver ved med at tage paa min numse', hvorefter Stefanie (gammel aupair) og jeg grinte 'det er en pige'.
Det var en dejlig aften, som desvaerre sluttede alt for hurtigt. Vi halvsov hele vejen hjem i bussen og vraltede op i seng. Jeg synes kun lige, jeg havde lukket oejnene, da vaekkeuret ringede. Anne skulle op og med flyveren.. alt for tidligt!
Hun fik pakket hendes ting og tumlede ned i bilen. Det havde vaeret en fantastisk weekend, og jeg ville oenske, at hun ikke allerede skulle hjem. Hun var jo kun lige kommet. Men saadan var det og saadan blev det.

Resten af soendagen fik jeg sovet ud. Jeg sov og sov. Den her uge har vaeret saa presset, at jeg ikke foelte, at jeg havde faaet hvilet ordentligt ud.. men det fik jeg.

Der sker saa mange ting, at jeg knap kan huske dem, og jeg naar kun at faa en broekdel ned paa papiret.
Fx har jeg faaet en sang, der er skrevet og sunget af en svensk aupair fra sidste aar. Jeg har siden hoert den paa repeat i flere timer. Jeg er fuldstaendig vild med den!
Jeg har ogsaa set en tysk film, der fangede mig ind. Jeg var vaek i historien og kom foerst tilbage til virkeligheden, da den desvaerre sluttede.
Mit guitarspil er stadig under udvikling, og jeg kan ikke stoppe med at spille, naar jeg foerst kommer i gang. Jeg bliver noedt til at saette alarmen, naar jeg begynder, saa jeg er sikker paa, at tiden ikke loeber helt fra mig. Jeg ved godt, at jeg nok aldrig faar saa meget fritid, som jeg har nu. Men det vilde er, at jeg slet ikke har nok timer hernede. Det hele gaar for staerkt, og timerne smuldre mellem mine haender.

Nu er jeg begyndt at glaede mig til at komme hjem. Der er ikke laenge til. Jeg taeller ned med min pakkekalender... 3-2-1 jeg er paa vej.

I aften tager jeg ud og staar paa skoejter igen. Jeg skal ud og danse lidt paa isen ;)

Den skønneste weekend

Halo i det danske... Jeg har det alt for rart og kan slet ikke overskue, jeg snart skal hjem. Jeg har lyst til at blive hernede og være sammen med au pairs'ne. Det er ved at blive virkelig sjovt. Vi ses ofte til absolut ingenting og slapper så af i hinandens selskab.

Sidste uge forløb lidt i en forkert rende. Min veninde eller hvad hun nu var fra Danmark mistede synet på sit ene øje. Det var forfærdeligt at være hernede. Jeg følte mig bundet, jeg kunne ikke være der for hende på samme måde, som hvis jeg havde været i Dk. En anden var klar til at besøge mig hernede, for bare at være sammen med mig. Der var flere ting som bare slet ikke fungerede. Jeg var derfor lettet over, at det atter blev weekend.

Vi startede ud fredag kl 20 på Scotts (bar). Vi ville egentligt bare holde den med lav profil og tage bussen hjem ved en 11-tiden. Sådan skulle det i midlertidigt ikke gå.
Vi opdagede at muko MUKO (disko) havde 2 års fødselsdag og ville servere gratis øl og champagne i en rum tid... og det kunne vi selvfølgelig ikke gå glip af. Vi hoppede i en taxa og kom ind. Der var allerede mange mennesker og det tegnede til at blive en rigtig god aften. Det blev det i den grad også.
Vi dansede og grinede så meget, at en af pigerne til sidst ikke kunne mere. Hendes ansigt gjorde ondt og hendes stemme var svigtende.

Pludselig var tiden forsvundet og jeg måtte af sted til bussen. Min sidste natbus kører kl 03.30 og koster ikke noget.. en taxa koster let op til en 40-50 euro, hvilket lønnen ikke rækker til i længden!

Jeg kom hjem og valsede op i seng. Tyllede lige en mindre liter vand, inden jeg turde lægge mig i sengen. Mine øjne var kun lige gledet i, da mit vækkeur satte igang. NO WAY! Det kunne bare ikke passe. Med mindre end 4 timers søvn måtte jeg hive min krop ud af sengen og tvinge den ind under bruseren. Derefter skulle jeg først med en bus og så med endnu en.

Ude i Cents stod jeg af bussen med Sif og skulle lige til at orientere os, da jeg hører 'hey Stine, vil du have et lift?' Hvad er sandsynligheden for det? Jeg mener, jeg kender ikke vildt mange her i Luxembourg.. og så når vi står der, en smule fortabte, så kommer der lige en engel kørende. Fantastisk! Vi hoppede ind og nåede snart julebazaren.

Vi kom ind i en bygning og det første vi ser er slikboden. Dansk slik.. juleslik. Lakridser.. og ikke bare de der søde lakridser. Uhmm..
Så var der ellers tombola med diverse skrammel og ubrugelige legetøj, en masse råbende og skringede børn, der styrtede ud og ind imellem hinanden, alt for meget dansk snak (Jeg bliver i udlandet! Jeg kan slet ikke finde ud af, at folk forstår hvad jeg siger), smørrebrød og røde pølser. Snaps og Carlsberg... Der var det hele. Juleboder med julepynt og julekager, juleguf og juledekorationer. Der var alt.

Oven på var der lavet legerum til børnene. Der var farver, julehjerter, ansigts maling, klip og klister, glimmer, perler og dynger af legetøj. Og midt i al denne farverige glæde sad en sølle lille AP'er med fedtet hår og vold mange tømmermænd. Hun lignede noget, der var løgn.. Haha.. det syn glemmer jeg ikke!

Vi skulle først på om eftermiddagen, så jeg fatter faktisk ikke, hvorfor vi skulle møde så tidligt! Det endte med at Sif og jeg traskede rundt fra bod til bod og prøvesmagte alt maden. Vores humor fra i går var bestemt ikke blevet bedre... Jeg mødte Joan hver gang, vi havde købt noget nyt mad. Det grinede hun noget af.

Ved en 1-tiden skulle vi tage over og passe børnene ovenpå. Det gik meget godt. Men puha.. det var nogen gange lige i overkanten. På et tidspunkt var der 5 piger, der alle klippede, klistrede, limede og farvede. Og de var alle tyske. Hvor dejligt! Specielt når Sif taler fransk og ikke tysk. Tiden gik nu alt for hurtigt. Når de andre piger havde 'fri' satte de sig op til os eller sov inden bagved.

Bagefter kom den store oprydning. Vi blev bedt om at melde os under fanerne. Vi kiggede efter de faner, og de eneste flag vi kunne finde, var dem uden for. Det var nu alligevel for koldt efter min mening. Senere fandt vi så ud af, at det var en metafor.. argh..

Fællesspining med det helt store. Der var alle mulige smørrebrød og øl. Vi hyggede og spiste.. og så var vi friske på endnu en tur. Efter alt for mange kiksede taler kunne vi endelig slippe ud. Jeg faldt i snak med en dame, der så tilbød at give os et lift ind til byen. Skønt! Hun var en rigtig Lotte Heise. En super multimutti, der ikke gav den for lidt. 10 minutter efter, da vi kom af inde i byen, var min hoved helt smadret.

Jeg tog med Sif hjem, for jeg var sikker på, at så jeg min seng, ville jeg ikke forlade den før næste dag. Hørte lidt godt musik... hun er også vild med Tina Dickow. Snakkede, hyggede og slappede af. Vi tog så ind til byen og efter lidt problemer med parkeringen gik Malene, Sif og jeg ind på Scotts (bar). De kiggede på os og gjorde grin med, at vi altid hænger ud dernede. Det gør vi også! Vi drak så småt videre, mens vi ventede på, at de sidste skulle slutte sig til troppen.
Vi dansede og dansede grimt! På et tidspunkt endte vi alle oppe på bordet, mens der blev spillet en lækker sang. Vi ender altid med af danse på bordene. Hvor er vi belastende. Jeg er glad for, at jeg ikke skal se på os. Vi tror vi eger det hele (hvilket vi gør, fordi vi er blonde og kender personalet).

En af rygerne sagde til mig 'tag et sug'. Nej, svarede jeg. Det havde jeg slet ikke lyst til. 'Jo kom nu, gør det nu'. Nej, svarede jeg igen. Jeg kan virkelig ikke se pointen. Jeg ville lukke munden på hende og sagde 'jeg får alligevel ikke noget ud af det, jeg kan ikke score dig af den grund'. Det plejer så at gøre dem lidt usikre, men ikke hende her. Hun svarede bare, at jeg ikke engang havde prøvet endnu. Så det endte med det var mig, der ikke kunne finde ordene. Damn.. hun er bare for hurtig til jeg kan følge med.
Men det viser bare, at det er ved at være godt hernede. At vi kan joke med hinanden og med os selv.

Vi tog videre på muko MUKO (disko) og dansede hele natten. To piger viste sig lidt for meget på gulvet, og selvom jeg slet ikke er hiphop danser, så battlede Malene og jeg dem væk fra dansegulvet. Haha.. det var for sjovt. Vi sparkede røv, gjorde vi! Tag den..

Jeg tog Malene med hjem ved en 3.30 og var så færdig! Vi lagde os straks til at sove, og vi kunne slet ikke vågne igen. Vi trak den alt for længe! Vi mødtes med Sif og Lea inde på McD for at få en tømmermands is. Vi gjorde grin med weekendens begivenheder og tullede derefter ned på Scotts (bar), hvor Malene nu har fået job som afryder.

De er ret specielle, de her luxembourgere. De er en mærkelig blanding af tysk mode og franske fornemmelser. De skal altid kysse 3 gange, når de hilser.
Så Sif og jeg var henne ved Malene for at gøre det samme. Vi skulle måske ha' holdt maske, for at det skulle virke optimalt. Men det kunne vi ikke.

Ved en 17-tiden tog jeg bussen hjem, stod af og gik direkte ned for at passe børn. Lige så snart jeg snakker med drengene, så slår jeg over i det svenske (min helt egne svenske-danske udgave). Så stod den ellers på hygge, tomatsuppe og vafler. På onsdag skal jeg have ham den mindste på to hele formiddagen. Han er bare en darling med store øjne og et frækt smil. Vores samtale er ikke vild dyb.. det er rent pludder. Jeg kan ikke skelne mellem vrøvl og tale...

Nå, jeg fik dem lagt i seng og læst en godnathistorie for mig. Hvor er børn taknemmelige. Det kan ikke passe, at de forstår, hvad jeg siger, for jeg aner jo ikke, hvad jeg læser. Men de hygger sig og griner, så det er det hele værd.

Træt kom jeg hjem søndag aften med en dejlig fornemmelse i maven. Wauw... sådan en weekend. Den kan ikke beskrives med ord. Og nu står julen for døren, om lidt kommer Anne og Stefanie og besøger mig, om lidt er der julefrokost, om lidt skal jeg hjem... forventningens glæde når mig. Her er lyst i mit værelse, uden for skinner en diset tåge, jeg er glad.

Og det begynder at sne

Besoeget fra det kolde nord indhentede mig, foer jeg saa mig om. Sent fredag aften i det tunge moerke fandt den lille bil vej til det sidste hus i raekken. Som et trylleslag kom foerst Far, saa Mor og som alle gode gange tre kom Kalle. Uden at vaere forbedret paa ekstranummer hoppede den hostende kanin Sofie ud af hatten. Sikke en bonus. Efter en vaeldig slaeben med diverse tasker, laerreder og soveposer, gik vi stille til ro oppe under taget. Trods mandtallet var der ikke traengt paa vaerelset.
Morgenen startede om formiddagen med morgenbroed fra den lokale bager. Efter badeture og indpakning i jakker og huer satte vi kurs mod den store by. Forbi den blaa dame (kendt statue i Lux) og ned til Grund (en slags 'dal', der deler byen). De noegne traeer havde mistet deres efteraarsgloed, men udsigten var stadig smuk. Efter en laengere gaatur vaeltede vi kolde ind paa Scotts til en kop varm kakao. Vi sad lidt og fik varmen paa denne danske pub/bar/cafe/poelsevogn. Op med elevatoren til et hoejere niveau (selve byen). Igennem smuthuller fandt vi hen til sandwichsbaren. Med lidt besvaer fik vi bestilt og spist den kaempe potion mad, saa vi senere vraltede hen mod bilen som maette gaes. Paa hjemturen hentede vi lidt forsyninger hos Match (ndkoebscenter) og fik et 'god weekend' med paa vejen. Hmm.. hvor kom det fra?
Aftensmaden var der ikke plads til, saa i stedet tog toeserne (Sofie, Kalle og jeg) ind til byen for at moedes med et par AP'er. Hvad der der skete, er desvaerre fortrolige oplysninger, der ikke er til at hive ud af os. (Og saa var der ham den aedru svensker... Har I vaeret paa...?! internt til godtfolket)
Aftenen sluttede i koekkent med hyggesnak og traette grin.
Soendagens vejr boed paa lidt sol... bag skyerne! Ej, en smule kom igennem og familien slendrede ud i det blaa. Op der Bunn og videre ud af byen. Tilbage forbi DRIVHUSET som viste sig at vaere et hus (host host far.. hvem var det lige, der havde ret. Tvaer tvaer i det aabne saar). Tilbage i det lille hjem blev maverne beroliget med en bid mad (Og saa var der ham den aedru svensker... Har I spist...?! Uhh.. der kom den igen). Videre op til verdensmadstingeltangel, hvor Joan og Ida stod og serverede dansk mad. Efter en del smagsproever er jeg nu klar over, at jeg ikke kommer til at bo i Montenegro, og hvis jeg rejser ud, bliver det til Holland eller Italien. Eller ogsaa skulle det vaere til Sverige.. udelukkende fordi, de har 'daim' og 'mummikiks'. Stopfyldte og traette tog vi hjem og sov igen igen. Soevn kan vist kendetegne turen. Efter den lille morfar tog vi selvfoelgelig ud for at... Spise! Joan, Ida og Lina troppede op paa den kinesiske i byen. Senere ogsaa Lars. Vi lavede vores egen buffet paa det helt fantastisk runde bord, der kunne dreje, og dreje, og dreje og til sidst var man ikke laengere sikker paa, hvem der var boern og hvem, der var ansvarlig.
Mandag morgen forsvandt med pakning og oprydning. En enkelt sang eller to paa guitaren. Paa gaaben ned til Match (indkoebscenter), den beroemte tur, jeg ofte tager paa loebehjulet til stor forundring hos beboerne i byen, der gerne stopper op og glor efter mig. Derefter indkoeb af de sidste provianter. Som listetyve smuttede vi ind paa skolen paa vejen hjem, mens Sofies klasse var vaek. Hentede pigerne og spiste et sidste maaltid sammen, inden bilen skulle mod nord igen. Der blev sagt farvel og bilen forsvandt op af vejen.. for lige at vende rundt og hente de glemte aebler. Men derefter forsvandt de igen.. denne gang helt til Danmark.
Det var en meget traet Stine, der ordnede dagens opgaver. Efter at have set et paar afsnit af Greys Anatomy gik jeg meget traet i seng.
Jeg er ikke sikker paa, hvad der blev af tirsdag. Den forsvandt i oprydning og vasketoej.. stadig doesig efter weekenden. Onsdagen floeg ogsaa afsted. Om aftenen skulle jeg ned og passe to svenske drenge. De er et par soede drenge.. uden tvivl. Men svensk og mig er slet ikke godt. Jeg finder det ret sjovt, at jeg kan snakke svensk med drengene, men lige saa snart, jeg skal snakke med moren, saa snakker jeg dansk. Det er ikke fordi, jeg taenker paa det, jeg goer det helt automatisk. Jeg kan aabentbart ikke lide at kaste mig ud i det svenske, naar det er til en voksen. Alene med boernene gaar det fantastisk. Allerede inden moren smutter, er jeg inde i varmen og moren ren luft. Vi spillede og legede. De blev puttet og jeg laeste godnathistorie for dem. Jeps.. jeg laeste Nalle Puh (Peter Plys). haha.. og jeg blev rettet af ham paa fem aar, naar jeg udtalte det forkert. Det hedar inte skoken, men skogen.. det laerte jeg nu ikke at sige perfekt. Maaske naeste gang.
I aften staar den igen paa boernepasning. Denne gang er det en 7 aarig dreng (tror han er 7.. eller deromkring). Han er lidt lettere at kommunikere med da han er fransk (haha.. der blev i nok forvirret), men taler ogsaa engelsk. Saa med ham gaar det godt. Jeg skal passe ham, mest fordi han taler saadan om mig. Er det ikke skoent?! Der er da intet bedre, end naar boern vil vaere sammen med en. Saa ja, familien faar en aften fri og jeg skal hygge og lege igen igen.
Vejret er blevet noget koeligere og den foerste sne er faldet og forsvundet igen..

Julen nærmer sig...

Biografturen med Lina viste sig at blive en yderst sjov tur. Det var en ret sjov film.. når den altså ikke lige foregik på japansk/kinesisk/whatever. Jeg hører kun det engelske, der bliver sagt. Underteksterne er på fransk og hollandsk. Men de vælger altså ikke at oversætte til engelsk, når der bliver snakket et andet sprog, hvilket gør det ret svært at forstå. Jeg fanger nu det meste alligevel.
Fandt ud af, at priserne ændrer sig i løbet at dagen. Det koster omkring 5 euro om eftermiddagen og 7,5 om aftenen. Og så skulle man kunne få studierabet på omkring 1,5 euro. Så hvis det passer (og faktisk også alligevel) så er det altså vildt billigt at gå i biografen. Det benytter vi også. Der bliver set film næsten hver uge og nogle uger flere gange.

Lørdag aften fik familien besøg. Gitte kom forbi, så hun ikke skulle sove selv ude i det store hus, mens hendes familie var på ferie. Vi hyggede med børnene. Spillede bordfodbold og tryllede med kort. Det var så sjovt. Børnene gik vældig meget op i det!

Dagen efter skulle vi mødes med Sif, der havde været alene tilbage i Luxembourg her i ferien. Vi løb op til bussen, men den kom ikke eller vi nåede den ikke - jeg ved det ikke. Så vi gik i stedet en tur ned mod Junglinster. Det var bare en kanon smuk tur. Der var udsigt over dalen og mellem de meget spøjse huse stod træerne i de gyldne farver. Vi måtte flere gange stoppe for at tage et billede og nyde synet.

Luxembourgere er altså mærkelige. Vi sad og ventede på bussen, nogle stop længere nede på vejen, og mens vi sidder der, så vi så denne familie. De kom ud af deres hus. Alle var godt pakket ind. Børnene både i vinterjakker og overtræksbukser. De gik så omkring 15 meter, bankede på døren og smuttede ind. Vi var færdige af grin. Alt alt alt for sjovt.

Vi kom ind til byen og mødte Sif. Gik ned i Grund og under den store bro. Det var så smukt. De har de her træer med kæmpe blade. De er så smukke, og når de falder af og ligger sig som et farvefyldt tæppe... Wauw. Det var dejligt at møde Sif igen. Hende havde jeg savnet. Turen blev længere og længere... og det var dejligt. Vi skulle alligevel ikke nå andet den dag. Midt på turen, hvor vejen endte i et t-kryds, der hang der så en dør. De har den sjoveste form for kunst hernede. Det syntes jeg selvfølgelig var alt for sjovt.
Vi nåede helt hen til den anden ende og gik op igennem byen. Der var søndagsliv i gaderne. Vi fortsatte ud til Sif og satte os op i hendes lejlighed. Hun er ikke den mest tekniske pige, jeg har mødt, så jeg har lovet hende, at hjælpe hende med at overføre og ordne nogle billeder.

Til sidst måtte jeg hjem, da jeg skulle passe pigerne om aftenen. Når jeg er alene med dem, ser vi 'Nana' og 'Lotte - da Lotte blev usynlig'. De er vilde med dem, og det er jeg også. Der var bare god stemning og jeg lå skiftesvis med pigerne. Det hele gik perfekt - lige indtil de skulle sove. Den mindste faldt nu i søvn efter lidt gråd og vrede. Den ældste lå for sig selv i to timer. Jeg prøvede alt. Sang, nussede og gik nedenunder. Men lige fedt hjalp det.
Til sidst gav jeg mig. Jeg sagde, hun kunne komme med nedenunder. Skønt det er imod mit princip om, at de skal sove i deres egen seng, når jeg passer dem. Det virkede til gengæld. Hun sov ikke længe efter.

Mandag og tirsdag gik stille og roligt. Var sammen med pigerne om eftermiddagen og også om aftenen. Tirsdag aften lavede vi en kæmpe potion pandekager. Først stod jeg selv, men så kom den Sofie. Hun var helt vild med at hjælpe og specielt, da jeg vendte en pandekage i luften med hende. Selvom jeg nyder at have dem med, så skal man bare være klar. Specielt da Sara så vælger at hjælpe til. Og da hun er større og derfor 'vil' mere, så er det også nyt for hende. Så to pande og to børn.. det er meget at holde øje med. Jeg var helt færdig bagefter. Men uhmm.. det smagte bare godt.

Hver tirsdag hopper jeg på løbehjulet og smutter en tur forbi Match (indkøbscenteret) for at handle det ind, jeg mangler. Selvom jeg bare kan skrive det på en seddel, og så vil familien købe det, så synes jeg det er en udfordring at gøre det selv. Jeg spørger hver gang en million mennesker, fordi jeg ikke aner, hvad det er, jeg står med i hånden, og jeg ikke aner, hvad fx flormelis hedder på fransk eller tysk.

Onsdag gjorde jeg rent i hele huset, hvad der nok var en god ide efter gårsdagens mange mere og mindre vellykkede pandekagevendinger. Oven i købet har vejret været grådt og regnfuldt det sidste stykke tid. Dansede vildt og tovligt til høj musik, mens støvsugeren og svaber (hedder det en svaber?!) gjorde mig selskab. Så var det pludselig ikke så slemt endda. Jeg er begyndt at stå tidligere op. Jeg synes ikke, jeg kan nå det hele, hvis jeg sover længe. Så jeg står op med familien næsten hver morgen. Også den dag.

Ved en 14-tiden smuttede jeg lidt længere ned i byen og ind til den svenske familie. Jeg skulle 'prøvepasse' dem. Virkelig mærkeligt. Mange børn har jeg passet, men det er første gang, jeg er blevet 'testet'. Det gik meget godt, skønt det var to drenge på 2 og 6 år (tror jeg nok). Jeg fattede slet ikke alt, hvad de sagde, men vi snakkede sammen og de ville slet ikke have deres mor tilbage, da hun kom hjem. I går fik jeg en besked fra hende, hvor der stod, at 'barnen älsker dig!' Hvilket selvfølgelig kom utrolig meget bag på mig... sådan plejer det ikke at være ;) Men nu har jeg altså lidt mere børnepasning, hvis jeg vil.

Vi mangler virkelig Anna hernede. Hende, der tog hjem inden ferien. Det var altid hende, der fik os samlet. Hmm.. så, ja.. jeg trådte så i karakter. Skrev rundt til alle på msn, at vi skulle mødes kl. 20 på Scotts. Og det virkede. Der kom rigtig mange. Det var dejligt. Vi sad og snakkede og hyggede. Hørte, hvad folk havde lavet i ferien. Og midt i det hele kom der igen en dårlig nyhed på bordet. Endnu en au pair pige tager hjem. Hun er kommet ind på et studie efter jul, som hun ikke kan/vil udsætte. Så nu mister vi en til. Så ja, det er lidt underligt. I næste uge kommer 'den nye Anna'. Håber hun falder til i gruppen.

Sara bor nogenlunde i samme retning som jeg, så da hun ville køre hjem, tilbød hun mig et lift. Det er simpelthen lækkert, at hun gider det. Jeg har ikke noget i mod at tage bussen... men det er ren luksus at blive kørt. Det er også noget mere hyggeligt, når man kan snakke og ikke bare stene ud af vinduet.
Listede op i seng og faldt hurtigt i søvn.

Torsdagen forsvandt alt for hurtigt. Jeg forkælede rigtig pigerne ved at være meget sammen med dem. Vi klippeklistrede hele aftenen, og der blev lavet et flot fødselsdagskort og en 'afskedsgave' til mig. Jeps.. Sofie har allerede lavet en gave til mig.. Men jeg må selvfølgelig først få den til sommer. De nød simpelthen sådan, at jeg gad klippe med dem. Det er ikke noget for deres mor og far, men lige noget for mig. Da børnene blev lagt i seng hoppede Maj-Britt og jeg ned i sofaen. Hun havde købt den nyeste sæson af 'Greys Anatomy'. En serie Sofie (min crazy veninde fra DK) og jeg fulgte trofast hver mandag, da jeg boede i Silkeborg. Og tænk engang.. det er også en af Maj-Britts favoritter. Vi så 4 afsnit, før vi trillede i seng. Det var alt for hyggeligt!

I aften kommer familien på besøg, så ingen 'Grey' til mig.. Øv! Jeg har sagt til hende, at jeg bortfører serien, så hun ikke kan fortsætte uden mig. Nå, men inden familien kommer holder jeg forfest hos mig. Vi kan ikke rigtig mødes nogle steder, inden vi tager i byen. Og tager man direkte i byen, bliver regningen alt for stor. Men min familie er meget åbne, så jeg inviterer dem herud. Så kan jeg også være lidt med, inden de tager videre.

Om cirka 12 timer ankommer min familie.. Så jeg må hellere komme i gang. Det hele skal jo være perfekt ;)

Lige en sidste ting inden jeg smutter igen. Børnene overrasker mig gang på gang. I mandags dækkede jeg på bordet, noget jeg ellers hævder, at vi skal gøre sammen. Så da vi havde spist, sagde jeg, at de skulle tage af bordet selv. Og tænk engang.. det gjorde de helt uden brok. Jeg var ellers klar med den helt store tale, men den kunne jeg godt pakke sammen.
Tirsdag lovede jeg Sofie at spille fodbold, når jeg var færdig. Mens jeg så var oppe på værelset, havde hun lagt strømper og klude sammen, for så ville jeg jo blive hurtigere færdig. Wauw.. Helt frivilligt! Det er bare dejligt at mærke, at det nu lykkes, det jeg kæmpede for i starten. Det er så skønt.

Håber I alle har det godt. Nu er der (desværre) ikke længe til jul. Den første slud er lige faldet uden for mit vindue.

!Warning Advarsel Achtung! Dette er en lang tekst.

I sidste uge skulle vi sige farvel til endnu en au pair pige. Denne gang var det fordi, hun ikke følte, at arbejde var noget for hende. Hun vil hellere til Danmark for at stå i butik. Vi gik på Scotts onsdag aften. Trods mange sjove mennesker blev hyggen dræbt af tanken om, at Anna snart skulle hjem og et par andre au pairs overvejelser om at gøre det samme. Øv også! Jeg troede lige, at vi gik og havde det så godt. Og det har jeg også. Men der er mange, der har svært ved at få tiden til at gå hernede. De synes ikke, der er nok udfordring i hverdagen. Det er der selvfølgelig heller ikke, hvis man ikke kan udfordre sig selv. For så er alternativet at sætte sig foran tv’et.. og det forstår jeg godt bliver kedeligt på et tidspunkt.

Torsdag aften mødtes vi igen på Scotts. Denne gang var det kun Linette, Anna, hendes kæreste og så jeg. Det var utrolig hyggeligt. Vi klingede godt. Og skønt Niels (kæresten) ikke kendte til os, så var han med på jokes’ne med det samme. Stemningen var super… Det blev til en af de bedste aftener hernede. Jeg nød det i fulde drag og smilede hele vejen hjem i bussen. Så kan de andre snakke om, at de keder sig… den aften talte i en fuldstændig anden retning. Modet kom tilbage.

Fredag var Annas sidste aften. Vi mødtes på Pizza Hut. Først 6, så 7 og til sidst 8 mennesker. Det var så kikset. Vi havde så meget bagage med, fordi 4 af dem, skulle køre samme aften til Danmark for at holde ferien der. Det medførte en kæmpe bunke tasker, poser og andet godt midt på gulvet. Vi delte to familiepizzaer og regningen.
På vejen videre ned til Scotts gik 4 af os, mens de andre fik pakket bilen. Det er nok det sjoveste jeg har oplevet hernede. Jeg ved ikke, hvad det er, men Sif og jeg har bare et eller andet sammen. Det er farligt, hvis vi sidder ved siden af hinanden… Vi bryder ud i latter, og jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvad vi griner af. På vejen derned gik vi sammen med de to mest talende au pairs. De plaprede løs og hørte knap på hinanden. Vi kørte så nogle af tingene længere ud.. måske lidt for langt. Men nøj, det var så sjovt. Vi passerede flere mennesker, der så på os, som om vi var på stoffer. Det var vi nu ikke. Nærmere høje på grin. Vi grinte så meget, at maverne og kinderne gjorde ondt. Da vi endelig nåede Scotts var der tårer løbende ned af kinderne og to meget tissetrængende blærer. De andre var slet ikke med, men nå ja, det var vi jo heller ikke. Tiden gik alt for hurtigt den aften. Klokken nærmede sig 22.00 og folkene skulle cruse af sted mod det kolde nord. Vi var jo 4 der blev, så vi festede videre. Vi kunne ikke finde ud af, hvad vi skulle. Der er langt til Muko MUKO, især når de vælger små stiletter. Vi prøvede derfor noget nyt. Gik på Melosina (eller noget i den stil)… inden vi nåede ind smuttede den. Hendes date havde fået fri fra arbejde. Det er selvfølgelig også en måde at møde lokalbefolkningen på.

Nå.. lidt som i sangen om de 10 cyklister fortsatte vi ufortrødent. Det var et kæmpe disko med flere etager og tilhørende rum. Trods størrelsen var der SLET ikke tomt. Der var proppet med mennesker. Man kunne ingenting… hverken danse eller sidde og hygge. Vi tog meget trætte hjem ved 4-tiden. En af au pairs’ne kunne ikke komme hjem med natbus eller lignende (det kan hun aldrig), så hun kom med mig hjem. Hun er ikke en, der sover længe, så vi var oppe klokken 9.00. Damn det var tidligt. Tænkte at jeg bare ville sove bagefter, når hun var taget med bussen. Men nej, det kunne jeg ikke.

Ved en 14-tiden tog vi ned til en svensk familie. De søgte en barnepige til nødsituationer og også gerne et par timer, så moren har mulighed for at løbe sig en tur eller lignende. Selvom jeg godt forstod det meste dernede, så skulle jeg dælme koncentrere mig meget. Min au pair mor forstår det og snakker det også.. hun kan bare snakke mange sprog. De ville gerne have mig på prøve, for at se om det gik. Det tror jeg nu det kommer til.

Derefter var jeg træt, men jeg havde lovet Gitte at komme ud til hende. Jeg tog derud efter aftensmaden. Vi så film og hyggede os gevaldigt. Snakkede om, hvad vi skulle i ferien. Vi ville begge gerne af sted, men vi vidste ikke rigtig hvor.

Søndag morgen tjekkede vi internettet for billige rejser, men dem var der ikke rigtig så mange tilbage af. Så i stedet begyndte vi at søge på hostel i Bruxelles. Vi kunne ikke rigtig finde nogen, der havde plads flere dage i streg. Valgte at tage forbi Turist Informationen her i Luxembourg for at søge lidt hjælp. De vidste slet ingenting. De havde ikke engang en brochure. Hmm.. men nu havde vi købt billet til Bruxelles. Så nu tog vi altså bare af sted. I værste fald kunne vi jo bare tage toget hjem den selv samme dag… Vi mødtes med to andre au pairs på Italiano (en skøn isbar midt i byen). De kiggede godt nok på os, da vi fortalte, at vi bare sådan tog af sted. Om aftenen pakkede jeg hurtigt en rygsæk med det allermest nødvendige.

Næste morgen kl. 8.30 ventede jeg på bussen. En ung pige kom forpustet derop. Jeg beroligede hende med, at bussen var forsinket, så hun kunne godt slappe af. Vi faldt i snak og det viste sig, at hun kom fra Malta, men boede nu med fire andre unge i et hus i Hostert. Hun vinkede til mig inden i bussen, og vi snakkede lige indtil hun skulle af.

Jeg stod af ved Gare (togstationen) og fik inden længe fundet Gitte. Vi fandt perronen og ventede nu på toget. 3 timer senere var vi i en regnfuld Bruxelles. Traskede ned mod Grand Place for at finde Informationen. Ekspedienten var helt fantastisk. Han vidste lige, hvad vi havde brug for. Vi fik et kort over de forskellige hostels. Vi valgte at bevæge os hen mod det billigste, der lå forholdsvis tæt på. Og vi var heldige. Der var plads på et ottemands rum. Vi satte vores bagage i ’Luggage Room’ og gik ud for at se os om. Vi gik meget uden brug af kort. Vi gik bare. Så en masse forskellige bygninger. Fandt Grand Place. Den er virkelig smuk. Vi stod længe og kiggede. Gik hele vejen rundt for at for det hele med..

Derefter fandt vi ned mod den tissende dreng, som de er så kendte for. Den var for os, som den lille havfrue er for mange turister… noget mindre, end vi havde forventet. Men nu er den set. Resten af tiden den dag gik vi bare rundt og så på de små gader og de mærkelige butikker. De har en del broderi.. jeg fandt aldrig ud af, om det er noget, de er kendt for, eller om det bare er tilfældigt, at de går så meget op i det. I en af de hyggelige gader kom vi forbi et springvand. Ikke et normalt springvand.. nej nej, et springvand med chokolade. Flydende lækker chokolade. Det så hamrende godt ud! Hvor end man befandt sig i byen var der en konstant duft af hjemmelavede belgiske vafler. Det var alt for lækkert og fristende. Men vi havde lige spist kæmpe treretters menu for at fejre, det hele var gået så godt. Der findes en hel restaurantgade, hvor de har lækre middagstilbud. Så selv fattige tøser som os kunne finde sådan et lækkert måltid til en 10-12 euro.

Vi gik forbi et supermarked og købte lidt pålæg og brød til aftensmad og gik derfor hjem til hostellet. Hentede vores bagage og indlogerede os i et dejligt værelse. Det var ’women only’. Vi købte en hængelås til skuffen, så vi kunne låse vores værdigenstande inde. Så var vi ellers klar til at hvile os en halvtime, inden aftensmaden blev nydt ude i ’opholdsstuen’. Der er fyldt med skandinavers. Danskere og svenskere.. det var så mærkeligt.

Vi gjorde os klar til fest og tog ud i den store by. Vi havde ikke forventet, at der var så meget gang i den. Men der var mange bare og diskoteker, der var åbne og gang i. Folk gik på gade og der var liv og glade dage. Vi gik ind på den første bar og to sekunder efter blev vi tilbudt en øl af en nordmand. Han var egentligt meget fin, men også ret belastende. Så vi gik ud i byen igen og fandt denne gang et diskotek. Begge steder vadede vi bare ind, uden at vise ID eller betale. Det er skønt. Der var ikke så meget gang i den der, men alligevel fik vi folk ud på dansegulvet og fik da også scoret et par drinks der. Vi besluttede os, at vi ville videre og endte det første sted igen. Denne gang var der flere mennesker. Vi så hele baren også ovenpå. Så spillede DJ’en et godt nummer og jeg trak Gitte med ud på gulvet, hvor folk ellers ikke dansede. Men det var vist det, der skulle til. Ikke lang tid efter, var der et par stykker oppe og ryste numsen lidt. Vi måtte have en pause og gik ud til døren. Da vi vendte tilbage var der propfuldt.

Vi dansede med mange forskellige. Jeg klikkede med en neger, der bare kunne føre mig rundt på gulvet. Han var en slags ’konge’ her på baren. Folk så på ham og misundte hans måde at danse på. Det er svært at forklare, men ham og jeg havde gulvet, hele baren og kunne lægge den ned. Det var så fedt. Ikke at jeg dansede med ham hele tiden. Slet ikke. Men selv når jeg dansede med andre, var der fokus. Det var så mærkeligt. Folk troede jeg kom fra UK, fordi mit engelsk var så godt.. og jeg havde den der specielle accent. Men midt i alt dette virvar af mennesker, var der også utroligt mange klamme gamle mænd, som bare ikke fatter et nej. Jeg blev reddet af en hollænder. Hende og hendes 3 venner var super søde. De arbejdede alle i Bruxelles, men skulle møde sent dagen efter.
Resten af aftenen blev tilbragt med dem.. mest på dansegulvet. Til sidst valsede vi hjemad, og efter en mindre omvej fandt vi hostellet. De andre 6 på værelset sov allerede. Så vi listede bare i seng godt kvæstet efter en hel dag.

Om morgenen stod de første i mine øjne tidligt op. Vi trillede ud af sengen kl. 8.15 for at nå ned til morgenmad. Der var cornflakes og brød. Så helt perfekt. Hostellet var så perfekt. Det kostede 17 euro den første nat og derefter var det kun 13,5 pr næse.
Vi pakkede tasken og gik derefter ud i byen. Vi gik efter et Instrument Museum. På vejen faldt vi over katedralen. Den var enorm stor og smuk. Uden for stod der adskillige liggestole, som havde retning mod den. Det var lidt mærkeligt, men også meget dejligt, at man kunne ligge og se på den.
Efter en del forvirring fandt vi frem til museet. Man fik udleveret et sæt hørebøffer og kunne derefter gå rundt fra instrument til instrument og høre, hvordan den lød. Jeg synes, det var vildt spændende, men Gitte fik ikke så meget ud af det. Det var sjovt at se, hvordan klaveret var udviklet fra et orgellignende strengeinstrument til det, som vi kender i dag.
Imens vi gik derinde begyndte det pludseligt at styrte ned. Det havde ellers været flot vejr hele dagen og jeg havde ladet jakken blive hjemme. Så da vi endelig kom op på 7. sal for at nyde udsigten, måtte vi stå ude i silende regn. Øv bøv. Men det var smukt alligevel.

Vi gik videre ned mod byen for at få noget at spise. Vi faldt over den lækreste sunde sandwichbar med pastasalater og det hele. Det var så lækkert. Vi gik ned på Grand Place og satte os ved et gelænder, mens solen bagte ned på os. Wauw et syn. De mange flotte bygninger, menneske myldret og så den dejligste varme sol. Vi gik videre rundt i byen og fik så ellers kigget butikkerne igennem. Fik både købt nye øreringe med noder, fingerringe, stribet trøje og strømperbukser. Det var sjovt at se, hvordan moden er så ens og alligevel så anderledes. Vi købte brød og pålæg og gik derefter tilbage på hotellet. Der faldt vi i snak med to fra vores værelse, som vi kort havde hilst på. De var fra Argentina og havde lige lært det vigtigste engelsk, mens de arbejdede i Spanien. Det var så spændende at snakke med dem. Jeg synes virkelig det var fascinerende at høre om deres land. De mange forskelligheder og ligheder. Det sjoveste var, at vi kendte de samme drikkespil. Det er sgu internationalt at ’lege’. Vi fortalte dem om den vilde bytur, som vi havde været på, så de glædede sig til at komme med.
Af sted med os ned gennem de forbavsende tomme gader. Der var ingen at se og barerne var delvist tomme. Vi gik ind på samme bar, som dagen før og min neger-dansende-ven fik helt julelys i øjnene. Han havde virkelig forventningerne skruet højt op. Så mange søde ord på så kort tid.. det var alt for meget. Men der var ikke så meget gang i den. Så vi gik videre.. men ligegyldigt hvor vi gik hen, så var der tomt.
Jeg har så senere fundet ud af, at det er fordi, der er scoreaften om mandagen, og så er der virkelig gang i den… så, det endte med at vi fik set en del af byen og snakken gik lystigt. Gitte var meget stille og kedede sig lidt. Men jeg var i mit es, det var virkelig spændende.

Da vi kom tilbage på hostellet, ville vi lige have en bid mad. Vi smagte en chokoladebar, som de havde med helt fra Argentina. Jeg følte mig helt beæret over at få lov til det. De var vildt flinke og ville gerne stille deres hus til rådighed, hvis vi engang skulle komme forbi.

Onsdag morgen spiste vi igen morgenmad, pakkede vores ting og satte dem ned i ’Luggage Room’. Klokken 11 var vi ude i byen og lejede citycykler. Med kortet i hånden fik vi os selv fragtet ud til diverse EU bygninger. Det var meget sjovt at være der, men der var ikke meget at se. Der er vagter ud over det hele, og man kan ikke komme ind og se noget som helst.
Vi cyklede videre ud til Bruxelles svar på Triumfbuen. Vi cyklede igennem en park og slog os ned på en bænk i solen. Der var så varmt, at jeg hele dagen havde cyklet rundt i en tynd langærmet t-shirt. Men mens vi sad der i solen, måtte jeg altså smide den også. Det virkede så surrealistisk at sidde den 31. oktober i stropbluse og have det varmt.

En fotograf spurgte os, hvor vi havde lejet cykler. Han var nemlig ved at skrive en artikel om Bruxelles for et schweizisk blad. Han tog et billede af os, som han vil sætte i artiklen. Den var vi helt med på.

Vi nåede helt hen til Triumfbuen, som vi nu hurtigt blev enige om lignede den tyske (noget som jeg ikke kan huske, hvad hedder, men den står i Berlin evt Bahnhof tor). Lige på den anden side var der en lille isvogn, hvor der blev lavet hjemmelavede belgiske vafler. Vi havde ellers holdt os fra de fristende tilbud inden i byen. Men herude, hvor sulten så småt satte ind og hvor turen tilbage på cyklen stadig var lang, var det simpelthen perfekt.

Vi tog videre ned til naturhistorisk museum, hvor der var en kæmpe kø. Vi fangede ikke så meget, fordi de eneste skrift var på flamsk og fransk, så det gik ikke videre godt. Men vi kom ind og fandt ud af, at det lige var genåbnet med en ny forbedret udstilling. Det var derfor, der var så mange mennesker. Det var ret vildt at se virkelige skeletter. De var helt sorte, fordi de var dækket af tin. Hvorfor de lige var det, det fangede jeg aldrig.

Eftermiddagen var skredet frem og nu skulle vi altså ind til byen for at finde noget mad. Vi cyklede lige forbi EU commitionen, inden vi helt perfekt fik os hen til restaurantgade. Vi fandt en billig trerettes menu. Jeg startede ud med noget oste fontu, som viste sig at være ren ost. Virkelig mærkeligt! Til hovedret fik vi begge en gyde fyldt med muslinger. Jeps... Muslinger. Holdt ta op hvor skulle vi tage os sammen til den første. Det var noget med 3-2-1 og haps. Det smagte ikke så slemt, som det så ud.. men det var ikke mig. Nope.. slet ikke. Vi fik kæmpet os igennem mange og tog et flot billede af de mange spiste skaller. Til sidst måtte vi nu give op. Til dessert var der en helt almindelig is med chokoladestykker. Uhm..

Vi cyklede tilbage mod hostellet for at aflevere cyklerne. Gik derefter igen på en mindre shoppetur. Mødte den sejeste ekspedient fuld af energi og glæde, på en ikke irriterende måde. Hun henvendte sig til mig, men jeg fattede intet af det franske. Hun slog over i engelsk og foreslog mig at købe blusen i orange, alene fordi det var Halloween.

Ude i gaderne kiggede vi lidt for sidste gang, inden vi nåede hostellet for at tisse og hente vores bagage. Men da vi kom derind sad argentinerne og så trætte ud nede i opholdstuen. Vi satte os hen til dem. Det var så mærkeligt. Vi havde jo sagt farvel til dem om morgenen med den tanke, at vi nok ikke kom til at ses nogensinde.. eller i hvert fald foreløbigt. Og der sad de så. Vi hyggede en times tid, men vores energi var ved at ebbe ud, så vi gik af sted mod stationen.
Købte efter lidt besvær vores billet hjem. Begge gange er vi blevet spurgt, om vi er under 26 år. Hmm.. og mig, der skal vise ID for at komme ind på diskoteker.

Vi satte os tilrette med en lækker pastasalat fra Exki og spiste dette festmåltid. Kontrolløren, som lignede en karikatur med høj hat og fint tøj, fortalte os, at vi var placeret i den forkerte vogn. Så ved det næste stop pakkede vi alle vores ting og løb ned i den anden ende af toget… hvilket var ret langt. Fik os sat godt tilrette. Vi snakkede først om turen og de mange oplevelser, men da klokken nærmede sig de 22.30 faldt øjnene i. Vi vågnede en 15-20 minutter før vi skulle af.

I Arlon (stoppet inden Luxembourg) skulle toget skilles. Vi var ret afslappet, indtil en kvinde med panik i stemme fik sagt en masse fransk, hvor jeg kun forstod Luxembourg. Jeg fortalte hende, at jeg forstod tysk og engelsk og hun forsatte med en blanding af fransk og engelsk. Gitte og jeg blev vildt nervøse, da vi begge opfattede det som om hun ville fortælle os, at vi var med det forkerte tog. Det viste sig så, at hun forsøgte at spørge os. Men hun manglede det spørgende i sætningen, så vi havde virkelig ikke fanget det. Lysvågne fortsatte vi det sidste stykke af vejen.
Tilbage i Luxembourg stod vi så på Gare station og skulle have en time til at gå. Det var dælme koldt, så jeg fik den gode ide at stille mig op og danse ’Vrik med numsen – og så giv et hop’, hvilket var utrolig morsomt på det tidspunkt. Gitte optog det på kameraet… Haha.. Endelig var timen gået og vi smuttede ud til bussen, som så valgte ikke at komme. Vores energi var helt i bund, og vi var kolde. Vi besluttede os for at gå hen på den nærmeste bar og købe en sodavand.
Selvom bussen skulle gå fra Gare (stationen) igen en time efter, så valgte vi at gå hele vejen op til Hamilius (busterminalen) for at være sikre på, at komme med. Det vidste sig at være heldigt, for da den endelig kom, var det fra den anden side. Den havde åbenbart en anden rute, fordi det var Halloween. Det stod bare ikke nogen steder.
Den halve time i den varme bus var så lang. Da vi endelig kom hjem var vi total færdige og gik direkte i seng.

Torsdagen gik mest med at sove og få styr på alle ens ting igen. Fik mere ro på oplevelserne og faldt langsomt til ro…

Det er alligevel vildt, at jeg på tre dage har snakket med en fra Malta, to fra Argentina, en fra Australien, fire fra Amsterdam, flere fra Bruxelles og en Nordmand. Men jeg har fået vildt meget lyst til at rejse ud i verden med rygsækken på.

Fik snakket med familien om deres rejse og fik fortalt om min. Om aftenen sad vi sammen og så film. Sofie (den yngste) kunne ikke rigtig finde ro, og gik lidt fra mor til far og så ud i køkkenet og tilbage igen. Men så lagde hun sig ved mig, og vi hyggede resten af tiden, til de skulle i seng.

I dag kom Gitte ud til mig. Joan, Irma og Ninna kom i bil og samlede os. Derefter stod den på en tur til Trier. Mine forventninger var ikke høje.. slet ikke. Men det var virkelig en hyggelig by med sjove huse og store kirker. Vi satte os og fik en kakao sammen med de andre, inden Gitte og jeg gik ud i byen på egen hånd. Jeg fik købt en ny skrabbog, da den gamle stort set er fyldt op. Også en stak cd’er, så jeg kan brænde billeder og musik over. Ellers blev det ikke til så meget, da de fleste penge blev brugt i Bruxelles.
Jeg har nu alligevel sagt ja til at tage med Lina i Utopolis (biografen) i morgen. Så skal vi ind og se Rush hour 3. Ja ja.. hvorfor ikke?! Ellers har jeg ingen planer, dvs jeg har plads til en masse spontane ting. I aften tror jeg nu det bliver stille og roligt.

Sidste sommerdag

I fredags...

opdagede jeg, at jeg kan roere mine fingre paa ryggen
var det Jans foedselsdag
var jeg ved at koebe cremefraish i stedet for floede... men fornuften vandt, trods den franske kvindes garanti
bagte jeg en kyskagekage, der faldt i god smag
fik jeg koebt en ny creme
lignede jeg (i andres oejne) igen igen en tumpe paa loebehjul
var det den første efterårsdag


Nye opdagelser...
Man kan ikke koebe almindelig svinefars hernede. Hvis man koeber det, der ligner svinefars, saa er det blandet med oksefars. Maerkeligt!

I weekenden var jeg aldeles kulturel. Lørdag nat var der et arrangement, hvor man for 10 euro fik adgang til alle museer. Vi fik desværre kun set 2. Vi startede på det moderne. De havde fået en maler til at male et maleri, imens det stod på. Det var helt vildt. Han malede sådan lidt klatagtigt, så det var svært at se motivet tæt på, men trådte man et skridt tilbage, var man ikke i tvivl og det. Det var helt fascinerende at kigge på. Vi så også en mand, det lavede figurer af sæbe. Det må være lækket at arbejde med. Det var også smukt at se på. Det lignede lidt 'elipsen', altså den ene af figurerne. Bagefter tog vi på det historiske museum. Desværre stod mange af tingene kun på fransk, så det fangede vi ikke så meget af. Ellers stod det en gang i mellem på luxembourg, hvilket ikke gjorde det meget bedre. Men det var hyggeligt at gå rundt, snakke, kigge og finde sjove ting.
Jeg var hjemme ved en 1-tiden den aften, godt gennembanket af de mange trapper og gåture. Men søndag morgen var det tidligt op igen. Jeg havde aftalt med Sif og Linette, at vi skulle mødes kl. 10. Så inden da skulle jeg i bad og smøres ind i creme og tage bussen ind til centrum.
Vi gik hen til Casematerne, men det viste sig, at de var lukkede. Øv også.. men Sif havde hørt, at der også var et andet sted. Så vi gik gennem byen og ned i Grund, og efter lidt søgen og et besøg i en kirke fandt vi Casematerne. Det er underjordiske huler, som man i gamle dage brugte til at gemme soldater og våben i.
Der var ikke så meget at se, men man havde en fantastisk udsigt ud igennem hullerne i vægene.

Vi satte os ind og fik lidt morgenmad hos en bager. Der er mange her, der tager ud og spiser morgenmad.. i hvert fald flere end i Danmark. I mens vi sidder der, skriver Sara til os for at høre, om vi vil med ud til den amerikanske kirkegård (fra 2. verdenskrig). Tjo.. det ville vi da godt. Anna hentede os så i bil og vi kørte derud. Man kan rulle taget af 'Det grønne lyn' (hendes bil) og vi skreg/sang med på sangene i radioen, mens vi blev blæst omkuld. Det var så sjovt. Vi kom derud og mødte Sara og Caroline. Malene kom senere. Det var lidt surrealistisk at se kirkegården. Der var så mange hvide kors.. og de står symetrisk og velpassede. Vi blev helt stille.. et sekundt eller to. Efter vi var kommet os over oplevelsen, kørte vi videre hen til den tyske kirkegård.
Vejret var skønt og vi gik rundt i t-shirt.
Den tyske kirkegård er noget mere hyggelig. Den er ikke så velpasset, men der er træer og blomster. I forhold til den amerikanske er der 4 navne på hver stenkors. Henne ved indgangen var et lille rum, hvor man kunne se, at de får i tiden 'bare' havde fået et trækors. Kirkegården ligger midt inde i en skov, og man skal derfor gå et stykke for at kommer hen til den. Det var utroligt farverigt. Anna udbrød et 'wauw', da vi gik der.

Vi kørte ind til byen og gik alle på isbar. Det var simpelthen så hyggeligt. Vi sad der og snakkede. Det kan godt være lidt besværligt, fordi to af pigerne ikke kan så godt med hinanden, men den dag var det kun den ene, der var taget med. Så vi kunne være afslappede i hinandens selskab.

Ved en 16-tiden tog Linette og jeg med Anna hjem. Vi holdt en mini videoaften. Ej, hvor er det altså ærgerligt at Anna snart skal hjem. Linette og jeg fulgtes ind til byen og gik lidt rundt, mens vi ventede på vores busser helt hjem. I Luxembourg skal man næsten altid ind til centrum for at skifte bus. Mens mørket faldt på slendrede vi ned igennem gaderne. Det var første gang, jeg var alene med Linette. Det var rart at møde hende alene.

Dagene flyver af sted. Jeg kan næsten ikke følge med. Jeg var ude for et mindre uheld i går, da jeg tog løbehjulet ned efter pigerne. På vejen ned af bakken lod jeg løbehjulet få frit løb det sidste stykke. Det plejer ikke at være noget problem. Men det havde regnet tidligere, så fortovet var vådt, og da der pludselig stod en hund (det er unormalt at se en hund her) foran mig, kunne jeg ikke andet end at springe af. Værst er det gået ud over min lillefinger og mit højrelår, der tog faldet. Resten er bare astaltskræmmer. Og hunden.. ja, den har det fint. Den blev i hvert fald ikke ramt.

Nu er min au pair mor ude at rejse igen. I går passede jeg derfor selv børnene, mens min aupair far var til møde. Den mindste savnede sin mor og kunne ikke rigtig sove. Også selvom hun lå i forældrenes seng. Så det endte med, at jeg lå sammen med hende og fik sunget de fleste sange, jeg lige kunne huske. Til sidst sov hun...

Nu er efteråret på vej. Temperaturen falder og jakken skal på. Vanterne er også fundet frem. Men jeg nyder at det ikke blæser på samme måde. Det er anerledes. Jeg har også været heldig med at være indendøre, hver gang det regner.

Her til sidst ønskes et tillykke til Birte.

Sommer, sol og soendag

Endnu en uge er gaaet. Jeg sidder her mandag morgen og forsoeger at faa styr paa vasketoej, opvask og oprydning. Det er ikke saerlig slemt her i huset, men mandag er altid en smule kaotisk.

Vi fik alle sagt paent paa gensyn til Camilla, der nu er taget tilbage til Danmark. Sikke et tab! Hun holdt Brunch loerdag, men der kunne jeg desvaerre ikke komme med. Til gengaeld var jeg med baade mandag og tirsdag aften paa vores stam cafe/bar/poelsevogn Scotts. Det var saa hyggeligt. Snakkede og grinte. Tog sjove billeder og faa videoer. Naa.. men resten af ugen havde jeg saa mest lyst til at vaere lidt for mig selv. Blev hjemme ved familien og hyggede med boernene. De elsker, naar de faar lov til at komme med op p[ mit vaerelse.. specielt naar de faar lov at spille lidt paa guitaren.
Torsdagaften skulle jeg selv passe pigerne mens foraeldrene var til foraeldremoede og tennis. Saa der blev min taalmodighed endnu engang testet. Jeg skulle selv faa pigerne i seng. Den aeldste gjorde paent som jeg sagde, selvom hun hellere ville vaere blevet oppe alene med mig, hvis det stod til hende. Men den yngste skulle lige markere sig igen. Saa... kaempe kaempe kaempe. Det lykkedes mig dog tilsidst at faa hende til at boerste taender, faa lov til at tjekke dem og fik hende ind i hendes egen seng. Hun var graedende og overtraet. Men som altid endte det med at vi blev gode venner.

Fredag aften inviterede jeg gruppen hjem til mig. Vi er blevet ret inddelt. Det er ikke noget, vi er blevet bevidst. Men hver gang vi opfordrer til at moedes fx paa Scotts en aften, saa er det altid den samme lille flok, der moeder op. Ogsaa selvom alle er inviteret. Jeg husker ikke om det var i mandags eller tirsdags, men Anna fortalte at hun havde faaet hendes kaereste tl at sende en lille pose chips dip med i hans brev. Jeg spurgte hende, om vi saa ikke skulle holde et dipparty. Folk var straks med paa ideen, men Anna var ikke sikker paa, at det kunne holdes hos hende. Saa jeg spurgte mine 'foraeldre' om det maatte blive holdt hos os. Det maatte det. Saa fredag kom de alle hjem til mig. En 7 stykker med chips, slik, sodavand og is. Vi saa de platte, men let underholdende amerikanske popfilm og snakkede. Det var rigtig hyggeligt. AP'erne var vildt misundelige paa mit vaerelse, mine 'foraeldre' og mine bustider. De blev enige med sig selv om, at det ikke var sidste gang, at jeg holdt en fest.
Nogle tog hjem mens andre overnattede. Stille og roligt.

Loerdag ringede jeg til Joan for at hoere, om de var hjemme og om jeg maatte komme forbi. Det var de og Joan kom straks efter mig. Hun kunne foerst slet ikke kende mig. Men hun kunne nu ved naermere eftersyn godt se, hvor jeg hoerte til. Vi sad ude i haven og snakkede om alt muligt. Det var skoent. Vejret var fantastisk, solen bagte efteraarslunt og traeerne stod farverige. Ida kom hjem fra biografen.. noget stoerre end jeg husker hende. Da jeg lige var kommet, blev jeg vist rundt i huset. Jeg smuttede ud i koekkenet. For sjovt nok kunne jeg bedst huske deres slik skab... nej, slik rum! Og det havde de stadig. Jeg kunne ogsaa huske Idas vaerelse, koekkenet og stuen. De inviterede mig med ud og spise paa kinesisk restaurant. Den var virkelig laekker... med massere af mad. Godt maet og med en slikkepind i haanden (som boernene faar efter maden, naar de voksne faar et glas et eller andet - jeg er altsaa stadig et barn) blev jeg saa koert hjem.

Soendag var det Papastag (farsdag) og pigerne havde gaver med fra skolen. De laver simpelthen gave i skolen med henblik paa den dag. De skulle endda skrive det samme i kortet, altsaa eleverne i klassen. Saa selvom man ikke syntes at ens far var den bedste i verden, saa skulle de skrive det. Maerkeligt.
Vi tog alle af sted. Familien havde spurgt, om jeg ville med i Valligator. En forlystelsespark i frankrig. Jamen, det ville jeg da gerne. Jeg haabede lidt at Julie (au pair) ogsaa skulle med, men det kom hun ikke. Saa jeg var alene med 7 boern og 6 voksne. Jeg tog med boernene op i karusellerne, naar de voksne ikke gad og de ikke turde selv. Jeg sagde dog 'nej' til Tekopperne og den vildeste rutchebane med loop. Og selvom de aeldste boern havde naaet den alder, hvor de smaa karuseller var for barnlige.. men stadig sjove, saa hyggede de sig nu rigtig godt.
Paa vejen hjem sov vi alle sammen. Det er haardt at vaere den populaere au pair, som gerne skulle med op i det hele, med rundt til det hele, og se det hele. Men jeg er nu glad for, at jeg tog med. Jeg kan godt lide, at jeg bliver en del af familien og ikke bare er mig. Ogsaa det at jeg fik snakket med de boern, som mine piger snakker med og om. Vejret hernede er altsaa fantastisk. I gaar gik jeg i stropbluse og nederdel. Der er stadig en sommeragtig tilstand, selvom man godt kan fornemme den kolde vind snige sig ind. Men jeg nyder det virkeligt. Jeg har det godt.

I aften skal jeg moedes med Gerd. En norsk pige. Det skal nok blive hyggeligt.

Og så blev vi gode venner igen... igen.

En kaos weekend. Begge forældre var væk, så jeg havde tøserne for mig selv. Egentligt skulle vi bare hygge... men ja, sådan gik det ikke helt. Når jeg siger 'nej' mener jeg 'nej', og det er åbenbart lidt svært at forstå, når man er 6 år. Så der blev grædt en del tårer - men vi blev hver gang gode venner igen :)

Det kørte faktisk godt. Vi lavede mange fællesting. Vi lavede lidt springgymnastik og dansede limbo. I mens Sofie var hos en legekamerat forberedte Sara og jeg det festmåltid, som de havde bestemt. En pizza margarita, pasta med pizzaost og en masse salat/frugt. Om aftenen så vi 2 afsnit at 'Nana' og 2 afsnit af 'Lotte'. Det var rigtig hyggeligt med stearinlys og det hele. Hvor voksen er det lige, man er blevet, når man rejser sig fra sofaen for at flytte fyrfadslysene hen på bordet, hvor man kan se dem? Trods det at de står i holdere og væk fra noget brandfarligt.

Søndagen kom, og det gik også godt, lige indtil Sofie valgte at male mors golfsko med rød oliemaling og derefter male det over med sort, så det ikke var så let at se. Hvorefter den mørkerøde maling var til at spotte over det meste af underetagen. Dette tager umiddelbart ikke længere tid, end at lægge tøj på plads. Så mens jeg var oppe, var der en lille kunstner i gang. Suk!
'Men jeg rørte bare ved muren,' siger den lille uskyldige pige, der nægter sig skyldig i sagen, trods indsmurte hænger og maling på FCB fodboldtrøjen (yndlingstrøjen). Muren er laksefarvet og knas tør, skal det lige siges. En lille time senere kom et grædkvalt 'undskyld' og vi blev gode venner igen igen. Jeg tvang hende dog med til alle mine pligter. Hun tager nok ikke skade af at lære at lægge sengetøj på og putte tøjet på plads. Hun var stort set med mig rundt resten af dagen og slap hende ikke af syne.

Men de er nu kære begge to. Vi sidder og ser et Brødrene Grimm eventyr og som den skabspædagog jeg nu er, spørger jeg: 'Kan I nævne et andet eventyr, de har skrevet?
Sara svarer: 'Prinsessen på ærten.. Nej, er det ikke H. C. Andersen, der har skrevet den?'
Hvorefter Sofie spørger: 'H. C. Andersen - er det ikke ham fra Lille Per?'
Sådan en samtale er da uvurderlig!

Sofie og jeg har også vandet blomster, så de ikke druknede. Det oplever man alt for sjældent!!

Så 'nej' er stadig 'nej'.

Blandet godt om lidt af hvert

Ting jeg ikke vidste om Luxembourg, men som stadig kan undre mig.

I Luxembourg går/cykel børn ikke selv. Ikke engang ned til bussen eller hen til en veninde. Forældrene kører gladelig børnene frem og tilbage. Også selvom det er under en kilometer. Og skulle det ske, at forældrene ikke var hjemme, henter og bringer venindes forældre da bare.

Voksne går/cykler heller ikke. Så folk kigger underligt på mig, når jeg kommer rullende hen til MATCH (den lokale brugs). Men helt ærligt… det tager under en time at rulle frem og tilbage og handle ind!!

Luxembourger snakker ret sjovt. Det er en flok sønderjyder hele bundet. Når man møder folk siger de ’Möjn’ eller de siger ’Möjen’.

I Luxembourg går alle busser til Luxembourg, så skal man til nabobyen skal man ofte forbi centrum, for at komme derhen.

I de luxemburgske skoler har børnene 2 timers middagspause, hvor de endte bliver på skolen eller kommer hjem og spiser. De har derfor lange dage helt til kl. 16.

I Luxembourg er det kulturelt år i år, og der bliver derfor spillet en masse musik på torvet.

I Luxembourg har de mange nøddetræer.

I Luxembourg centrum på busterminalen Hamilius står der en skulptur, der ligner en blå dame. Den er ikke særlig yndefuld, men alligevel sælger de små udgaver af den til mange penge.

I Luxembourg har de plastik på siderne af broerne (de nyere), for at undgå at folk springer ud og begår selvmord. Okay.. den var lidt kedelig.

I Luxembourg er der ikke noget, der hedder ’forfest’. Det hedder direkte i byen på en bar/café og så tidligt hjem eller på diskotek. Langt de fleste steder lukker allerede kl. 01. Men der er nu også steder, man kan danse natten lang.

I Luxembourg skifter vejret enormt hurtigt. Inden for få minutter kan det gå fra skyfri himmel til regn. I søndags var det sommer og 27 grader, vi badede og var ude. Mandag var der 14 grader og langbukserne blev fundet frem.

Så om alt muligt andet. Jeg er begyndt så småt at spille guitar og har kastet mig ud i hele ’Kiss me’ (som jeg kun kunne halvdelen af) og diverse børnesange. Derudover er jeg startet på ’Et helt nyt liv’ (Aladdin) og kan sådan set godt spille det meste. Det går bare ufattelig langsomt.

I denne weekend skal jeg passe børnene på fuldtid, da begge forældre er i udlandet. Så det skal nok blive sjovt. Desværre går jeg glip af brunch og afskedshygge hos Camilla, hvilket jeg er ret ked af. Men jeg skal se hende i aften sammen med alle de andre au pairs og kan jeg måske se hende mandag, inden hun smutter hjem til Danmark og uddanner sig til guide et eller andet sted.

Min hverdag:
Hver dag skal jeg vaske tøj (de vasker konstant deres tøj). Ordne sengene, hurtigt ordne værelserne, køkkenet og stuen.
Hver dag kommer Jan hjem ved en 17-tiden.
Hver dag skal jeg hente og bringe dem til og fra bussen (dog ikke om morgenen).

Mandag kommer børnene hjem og spiser kl. 12-14. Så kommer de hjem kl. 16 og jeg skal søger for, at de får lidt mad, pakker ud og laver lektier.

Tirsdag skal jeg gøre min etage ren. Børnene kommer hjem kl. 12, vi spiser sammen og skal ikke i skole mere. Jeg skal sørge for at Sara kommer til karate med den lokale bus Charlie (der kører med børn). Sofie skal til fodbold og jeg skal også sørge for, at hun kommer af op på. Derefter skal jeg så lave mad.

Onsdag spiser pigerne på skolen og jeg har tid til at tage besøger andre, hvis de har tid. Onsdag er den dag, der er mest vasketøj. Gerne 3 vaske. Hver anden onsdag mødes vi i au pair klubben og aftaler ture og småting. De andre onsdag skal vi forsøge at mødes selv og lave noget fælles.

Torsdag kommer pigerne hjem kl. 12 og vi spiser sammen. Så skal jeg sørge for at Sofie kommer med Charlie og kommer af, når hun er færdig med fodbold/musik (det ligger lige nu oveni hinanden, men de forsøger at flytte musik til senere).

Fredag kommer de hjem kl. 16 og jeg skal sørge for at Sara kommer til karate. Og når Jan kommer hjem har jeg weekend.

Lørdag og søndag er fri, så længe forældrene ikke skal ud og spille golf. Så der er jeg sammen med AP’erne.

Det var kort min ugeplan. Der er nogle gange småting, som jeg skal sørge for. Det bliver så skrevet på en seddel til mig. Det er ikke så slemt som det måske lyder. Der er en del fritid, hvor jeg kan være mig selv.

Jeg har nu fået fat i Joan, og jeg har aftalt, at jeg skal derud en dag. Jeg skulle hilse mange gange.
Nu må jeg hellere begynde at pakke, så jeg kan komme til møde.

Hvor går tiden dog hurtig...

Okay, jeg dropper det med at skrive dagbog hver dag. Det kan jeg ligesom fornemme, at det ikke holder.

Jeg har siden sidst fået meget mere styr på byen, pigerne og AP’erne. Vi ses ofte, og når det ikke er fælles alle sammen, så ses vi i mindre grupper. Lige nu snakker jeg mest med Gitte, Lea, Malene, Anna, Sif og Camilla. Desværre skal Camilla snart hjem. Æv altså. Det er selvfølgelig hende, jeg klinger bedst med. Hun får gruppen samlet og sætter gang i den. Så vi er vist alle ret trætte af, at hun vælger at tage på guideskole, selvom hun har fået tilbuddet om at blive hos hendes familie.

Hver anden onsdag mødes alle AP’erne. Vi er ved at være en del. Udover os danske er der i år kommet to svenskere og en nordmand med. Hmm.. jeg håber det kommer til at gå. Sprogbarrieren er endnu for høj, til de kan følge med. Men jeg har tænkt mig at gøre mit. Skal mødes med Gerd engang i denne uge. Vi har også en hestepige i klubben, som er taget her til for at passe heste. En noget broget forsamling. Af større fællesting har vi snakket kort om vores udlandsrejse, julefrokost og en tur ud og klatre. Der er sådanne forskellige baner hernede, hvor man skal klatre i træerne. En af de letteste baner er vist nok 10 meter over jorden. Uhh.. gips. Eller nej, jeg tror det bliver sjovt. Det skulle være en god tur til at blive rystet sammen på.

Hverdagen er ved at trænge igennem. Mine pligter faldet mere på plads og er ved at blive til en fast rutine. I tirsdags lavede jeg mad, som selv børnene kunne lide. Ikke at de er vildt kræsne, men stadigvæk. En mindeværdig oplevelse var i fredags, da pigerne var kommet hjem fra skole. Vi spiste hurtigt lidt, da klokken er over 16 før de er hjemme. Da de skulle til at smutte, sagde jeg: ”Hov, har I ikke glemt noget?” Og den mindste svarede: ”Ja, jeg kan jo ligeså godt gøre det med det samme.” Og der stod jeg med et kæmpe ’YES’ og tænkte… så må jeg bare blive ved. Der er nu en del endnu vi skal have på plads, før jeg er tilfreds. Men mon ikke det kommer med tiden!?

Ellers går det godt. Jeg er ved at falde til hos familien. Kende deres regler og rutiner. Det er nu lidt sjovt at få ’forældre’ igen. Men det er hyggeligt og jeg har jo stadig mit værelse, hvor jeg kan søge op, når jeg vil være lidt alene.

Jeg nyder busturene, selvom de sikkert kommer til at kede mig. Men når man sidder der og kigger ud af vinduet, så går tiden og tankerne flyver af sted. Eller det er ikke engang rigtige tanker, det er mere dagdrømmeri. Jeg nyder det simpelthen. Jeg er heller ikke nervøs mere, når jeg skal med bussen. Jeg kender begge de ruter, der kører ud til mig, og jeg ved rimelig, hvornår jeg skal ’vågne op’. Byen er også ved at falde på plads. Jeg kan finde nogle få steder, som vi hænger meget ud. Så jeg behøver ikke længere følges med nogen, men vil helst – fordi det er hyggeligt.

Jeg har endnu ikke været ude at shoppe. Men det er måske godt nok. Det vildeste jeg har prøvet er, at gå ned i det lokale supermarked MATCH. Jeg låner et løbehjul og suser så derned. I Luxembourg hverken cykler eller går man. Det meste foregå i bil og ellers med bus. Men når man kan handle ind og nå frem og tilbage på en time, så synes jeg altså, det er noget nemmere at løbe på løbehjul end at tage bussen.

I sidste onsdags var jeg en tur i svømmehallen ’La Coque’ [la kok]. Det ligner en million udefra. Det er virkelig en flot bygning. Men indefra er den nu ikke noget at prale af. Det er en helt almindelig svømmehal og der er ikke engang en rutschebane. Derefter spiste vi i Osjong (der ikke staves sådan). Det er et kæmpe center med bl.a. en dagligvarebutik, der er større end selv den største Bilka. Tror jeg bliver væk, hvis jeg tager derind.

I weekenderne tager vi tit på Scotts. Det er et rimelig billigt sted, hvor man kan hygge. Det er en slags bar/cafe/pølsevogn. Lidt en sjov blanding… I fredags kom vi ind på VIP helt gratis. Da vi hørte, at det kostede 15 euro for at komme ind, så vendte vi om igen. Det gad vi ikke betale. Men da de så vi gik, så skiftede de mening og vi kom gratis ind. Senere samme aften gik vi ind på White. Det er (som VIP) et sted man kun kommer, hvis man har penge – eller kommer gratis ind. AP’erne er stødt på en mangemillionær. Og når man kender ham, så kan man pludselig alt. Vi kom ind og hilste på ham. Synes nu ikke lige det er min stil, men indrømmer gerne, at det var sjovt at prøve. Men men men… mon ikke, jeg fra nu af kommer til at gå mere på muko Muko? Der kan man danse grimt og betale for sig selv.

Nå, det må være nok for denne gang. Jeg smutter ud i køkkenet, hvor der lige nu bliver malet med vandfarver.

Hola i det danske

Landede sikkert i Luxembourg lørdag aften. Pakkede lidt ud, inden jeg smuttede ned under dynen. Jeg var træt efter den lange køretur og de 10.000 spørgsmål fra pigerne.

Søndag morgen fik jeg resten kastet på plads inden morgenmaden. Vi spiste og pigerne skulle afluses. Dejlig start, ikk? Må hellere præsentere familien: Far Jan, Mor Maj-Britt og pigerne Sofie på 6 og Sara på 9. Pigerne har selvfølgelig prinsesselangt hår, dog heldigvis lyst. Vi tog bussen ind til byen. Det var en specialbus, der kun kørte, fordi der er noget tivoli hernede (det var sidste dag, det var der). Blev hurtigt præsenteret for byen. Jeg har stadig INGEN fornemmelse af den. Heldigvis kan man spørge... eller nej. Jeg har været ret uheldig og støde på franskmænd. Så står man og ved ingenting.
Vi fik frokost på en sandwichbar og gik derefter over i parken. Der er et kæmpe piratskib som børnene kan lege i. Børnene og selvfølgelig Stine. Jeg scorede points hos dem, da jeg tog to ture i rutschebanen. Folk kiggede godt nok lidt, men det var nu sjovt. Vi tog bussen hjem igen. Jeg fangede ikke, hvor vi kørte hen, eller hvor jeg skulle stå af. Det finder jeg nok ud af med tiden. Går rundt med små sedler i lommen, hvor der står navnet på det stoppested jeg skal af på afhængig af den bus jeg er med. Har også adressen og telefonnummeret på et, så helt galt går det vel ikke.

Mandag gik det for alvor løs. Jeg havde børnene på fuldtid, da den Luxembourgske skole ikke er begyndt endnu. Det var ret forvirrende og noget svært at vise, hvor man står, når man selv spørger om vej. Alle tingene og husets regler fløj rundt i luften. Samtidig fejrede vi min fødselsdag. Vi gik ned til supermarkedet... og selvom der ikke er mere end en kilometer, tvivler jeg kraftigt på, at de normalt går eller cykler derhen. Vi fik købt taletid til mobilen, men jeg manglede stadig pinkoden til det efterladte simkort.
Pigerne besluttede sig for, at vi skulle lege med træ. Efter en masse besvær fik jeg en flagstang og en helikopter, der både er en slæde og en bil samtidig (det er der nok ikke mange, der har!!). Derefter tegnede vi. Sikke jeg blev begavet den dag.

Anna (en af au pair pigerne = AP'erne) havde annonceret min fødselsdag. Tog med besvær bussen ind til byen. Desværre holdt den ikke på Hamilius (busterminalen), men ved Le Royal. Dette vidste jeg ikke, så jeg kom ud på en mindre løbetur for at nå det. Kiggede længe efter de andre AP'er, men kunne ikke finde dem. Overvejede om de var gået... heldigvis fik jeg øje på dem helt ovre på den anden side. Lidt mere rolig, gik vi på cafe/bar Scotts. Det var meget hyggeligt, men også lidt mærkeligt, når jeg ikke kendte nogen af dem. Der er en del 'pæne' piger i flokken, men også et par helt almindelige. Skønt.
Lea og jeg gik en halvtime før busafgangen, så vi var sikre på at komme med. De andre sagde godt nok, at det ikke tog mere end et kvarter. Alligevel lykkedes det os at gå til hele vejen og ikke nå det. Vi spurgte mange om vej, men tror stadig ikke, at vi er gået den korteste vej. Så jeg måtte ringe efter Jan. Han vil gerne hente mig her i starten og også senere, hvis det bliver nødvendigt.

Tirsdagen startede med en besked fra forældrene. Rengøringskonen var kommet. Hun talte kun fransk. Så vi kommunikerede fantastisk. Jeg fik flere ting, jeg skulle ordne. Nåede det meste, inden Jan kom og vi skulle til fodbold med Sofie. Sara og jeg så på. Havde kameraet med... Mit nye kamera. Sofie er næsten et hoved højere end de andre spillere også selvom de er på samme alder.

Internettet ville stadig ikke virke på min computer. Det var ret irriterende, da min telefon heller ikke virkede. Informationen til AP'erne foregår over msn eller over vores hjemmeside. Lidt svært at følge med i! Måtte tilsidst selv opgive og måtte ty til Kalle. Og selvfølgelig kunne han ordne den. Jubiii.. nu går den bare nogle gange i blå skærm igen. Jeg krydser fingre for at det går over.
Jeg fik min pinkode til mobilen af Anne. Fik også fyldt taletid på.. så nu er jeg mobil igen.

Onsdag var vejret bedre end tidligere. Der var solskin og rimelig varmt. Vi aflusede igen igen.. håber snart de er ovre det. Vi hoppede i rulleskøjterne og kørte lidt rundt uden for. Sofie og jeg fik vores første kamp.. det tog næsten 20 minutter, får hun gav sig - og så var vi gode venner igen :)
Senere fik hun besøg af en veninde. De ville ud at bade. Uhhh.. det var godt nok for koldt til at bade i. Men det stoppede nu ikke dem.
Jeg skulle med til Ladies Night i Utopolis. Der var forpremiere på en tøsefilm, så AP'erne havde arrangeret, at vi skulle mødes derinde. Problemet var bare, at der var udsolgt allerede kl. 10. Hvad skulle jeg så?! Endte med at Lea og jeg tog ud for at spise. Det var faktisk rigtig hyggeligt. Fik mere styr på hende og hørte hende fortælle om det hele. På vejen hjem stødte vi på Gitte. Hun virkede også til at være meget nede på jorden.
Fik taget den rigtige bus og stod af det rigtige sted. Jeg var ssssåååå stolt! Fandt træt hjem i seng efter en dejlig dag.