Besoeg fra Danmark

En halvstresset uge er nu passeret og jeg har svaert ved at huske alle de mange ting, som den har budt paa.

Mandagen gik med kagebagning. Det gik godt, trods vi ikke meget tid havde og boernene egentligt hellere bare ville spise alt glasuren uden kagerne til. Men de blev lavet og det var jo skoent. Jeg synes, det er sjovt.. eller det er maaske det forkerte ord. De har bare slet ikke sammen kreativitet som almindelige danske boern. Jeg er godt klar over, at jeg selv ligger i den kreative ende, men det er da maerkeligt, at de halter saa meget bagefter hernede.

Om tirsdagen flettede vi julehjerter... og det havde de slet ikke foeling for. Det var foerste gang de proevede det. Fair nok.. men saadan er det naesten hele vejen rundt. Hver gang jeg praesenterer dem for noget, som jeg godt kan lide, saa kender de det ikke. Ikke engang almindelige kortspil som 500, kender de. Men heldigvis kaster de sig gerne ud i det. De mangler dog lidt taalmodighed paa det plan. De kan sidde stille i skolen, men naar noget kreativt ikke gaar efter deres hoveder, saa slipper den meget hurtigt op.

Tirsdagen var ellers rent kaos. Jeg havde saa travlt. Rengoeringskonen var igen ikke kommet og blev senere samme dag fyret. Jeg skulle pludselig goere hele huset rent og handle ind til aftensmaden (som jeg ogsaa skulle staa for). Og pigerne kom hjem allerede kl 12.20.
Der har vaeret en undertone af julestress og manglende overskud. Men det gik lige, og jeg var udmattet, da jeg fandt vej til min seng.

Onsdagen forsvandt paa samme maade i et vaek. Jeg stod tidligt op, saa jeg kunne klare mine pligter, inden jeg smuttede ned til den svenske familie. Jeg skulle passe den mindste paa 2 hele dagen, saa hans mor kunne faa lidt fred til juleindkoeb. Han var smaasyg, og jeg blev advaret om, at han sidst han blev passet (af en anden) havde graedt sig i soevn, saa jeg skulle ikke forvente det store. Han var ogsaa pyldret, da jeg fik ham, men der gik nu ikke laenge, foer vi hyggede os, og han grinte.
Vi koerte ind til byen med bussen. Det var en oplevelse uden lige. Han var helt vild med det og ville overhovedet ikke sove. Jeg gik derefter paa jagt efter julegaver til pigerne. Jeg fandt lige det, jeg soegte til Sofie.
Efter lidt tid tog vi hjem igen.. og droennerten ville ikke sove. Men da vi satte os ind i bussen igen, hvilede han nu oejnene. Han var helt vaek, og selv da vi kom tilbage, og jeg fik overtoejet af ham, sov han videre.
Han er en darling uden videre.. er vild med at passe ham!

Da jeg havde passet pigerne og spist aftensmad, hoppede jeg paa bussen igen og tog ind til byen. Egentligt skulle jeg moedes med de andre, men de naaede ikke bussen. Saa jeg tog den selv. Jeg havde vaeret ude at skoejte i soendags, saa jeg vidste hvor jeg skulle af.
Jeg kom ind, og det var helt fantastisk. Jeg skoejtede lidt rundt for mig selv, inden de andre kom. Jeg er blevet helt bidt af det og har koebt 10 turskort derud til. Paa 1,5 time fik jeg mere eller mindre styr paa at bremse, lave begynder piruetter og skoejte baglaens. Det var saa sjovt. Vi kastede os bare ud i tingene.
Den aften gik jeg i seng med et tilfredst smil paa laeben og med en krop, der havde faaet rigeligt med fysiske udfordringer.

Tidligt dagen efter stod jeg op og tegnede skitserne til kagehuset, fik lavet dejen og ryddet lidt op, inden Anne (den tidligere aupair) kom. Pigerne havde fri fra skole og fik derfor lov til at se lidt morgen tv. Ved 11-tiden kom Anne, og saa stod den ellers paa kagehusbagning. Pigerne styrede det helt selv. De rullede dejen og skar selv ud. Det blev til det skaeve hus i Luxembourg. Jeg sad laenge og proevede at faa det til at holde sammen. Tilsidst lykkedes det. Der er dog et ret stort hul i taget, og flere steder er der meget glasur. Men det staar der, og jeg er stolt over, at det lykkedes mig at lave et saa stort projekt med dem. De andre aupairs ryster paa hovedet af mig, naar jeg fortaeller, hvad jeg vil lave med dem. De siger, at jeg har for store ambitioner. Men jeg gjorde det!

Ida havde ogsaa fri fra skole, saa Joan kom og hentede os, og koerte os alle ud til skoejtehallen. Sara og Ida er naesten lige gamle, og der gik ikke laenge, foer de klikkede og toesefnisede. Vi skoejtede rundt et dejligt stykke tid. Jeg er glad for, at jeg lige havde vaeret der, saa jeg var forholdvis sikker paa benene, og derfor rimeligt kunne holde styr paa boernene og samtidigt selv faa lidt ud af det.

Om aftenen var vi inde i Utopia (lille biograf) for at se 'My Blueberry Night'. I hovedrollen er Norah Jones, og hun staar vist ogsaa for en del af skrivningen. Jeg havde egentligt ikke rigtig nogen forventninger til den, men nej... den var bare saa daarlig. Flere gange var der i laengere tid total stilhed og ja, det var saa der, hvor Stefani (en gammel aupair) og jeg kom til at grine. Det var ogsaa en vildt maerkelig kamerafoering. Jeg haabede paa, at den maaske ville vaere lidt ligesom 'Mulholland Drive', men jeg svaeger.. der er ingen mening i den film. Den er for maerkelig. Vi fik nu grint en del; baade under og efter filmen, selvom det nu nok ikke var meningen.

Fredag morgen kom den nye rengoeringskone. Det er vildt, at det gik saa hurtigt med at finde en anden. Anyways, jeg var tidligt oppe for at rydde op og goere klar til hende. Hun virker saa meget bedre, og vi kunne kommunikere, trods det, at hun snakker fransk. Selvom jeg ikke fatter noget fransk, saa forstaar jeg alligevel en smule mere nu.
Anne og jeg tog ind til Auchen (udtales Osjong - indkoebscenter) for at julehandle og koebe lidt ind til aftenen. Moedtes med Stefanie og Kranker (gammel aupair og aupair). Jeg fik koebt endnu en gave og fik ellers moedt et par danskere. De var over alt.

Mens vi ventede paa bussen, sad vi og snakkede. Ved siden af os var der endnu et par danskere. Denne gang var det en mor og en datter. De snakkede om alt muligt, hvilket vi ogsaa gjorde. Moren lavede en hentydning til at Anne og jeg skulle rykke sammen, saa de ogsaa kunne sidde. Men samtidigt med det, kom hun med en grim kommentar, saa vi valgte at overse dem og snakke videre. De havde altsaa ikke fanget, at vi var danskere. De snakkede videre om noget andet, og jeg troede derfor, de havde indset det, men nej! Datteren valgte saa at udtale sig om os.. endnu grimmere end moren. Det var noget i stil med 'Se de fede laar' og 'de kunne fandme godt tag og rykke deres grimme kroppe sammen'. Det var saa der, at Anne valgte at rejse sig, og spoerge, om de ville have hendes plads. Der aendrede deres hudfarve sig til tomatroed og de fik lov til at staa og koge. Hvilken opfoersel. Selv om vi i aupairklubben ogsaa kan sige mange ting, saa naar vi langt fra dem!
Det sjoveste ved historien er, at de skulle med Eurobus 130 eller 132. Da 132 kom tog de den ikke, fordi der ikke stod Eurobus paa den. Men det var den!!! De er alle Eurobusser og det ville ogsaa komme til at staa, naar displayed skiftede. Ha ha! Saa fik de den..

Camilla (gammel aupair) kom ud til os, men der gik ikke laenge, inden vi skulle ind til byen. Vi tog som saedvanlig paa Scotts. Det var vildt hyggeligt, og der blev danset og festet. Det var utrolig dejligt, at vi klingede saa godt allesammen. Vi var baade gamle og nye aupairs og mange kendte ikke hinanden.
Vi gik videre paa muko MUKO (diskotek) og der blev der for alvor festet. En detalje var ved at oedelaegge hele aftenen og weekenden, men heldigvis skete det ikke. Vi kom traette hjem og fik snakket det meste af natten.

Efter faa timer maatte vi op og sige 'farvel' til min aupairmor. Hun skulle afsted, og Anne ville derfor ikke se mere til hende i denne omgang. Timerne indtil kl. 18 gik med skiftevis at sove og vaere inde i byen og se film. Det var noget maerkeligt noget. Fik ikke rigtigt hvilet ud og saa alligevel.

Naa... skriver videre i morgen. Jeg er for traet nu.

Ihh! Havde lige skrevet en helt masse, og saa blev det hele slettet. Hmm.. saa maa jeg jo bare proeve igen.

Loerdag aften kom Linette forbi, da hun ellers var strandet i byen resten af dagen. Vi gjorde os klar til at komme afsted. Efter toejkriser og lidt til kom vi afsted. Vi tog igen igen paa Scotts. Der blev danset for alle pengene.
Jeg kan ikke huske, om jeg for lidt tid siden skrev, at Malene og jeg battlede to piger i hiphop. Dem moedte vi igen den aften. Og jeg kunne ikke lade vaere med at smile, da en af de gamle aupairs fortalte, at den ene danser havde vaeret hendes flamme hele sidste aar. Saa blev det jo foerst for sjovt. Der gik sport i at danse med dem og ja.. selvfoelgelig paa en sober maade.
Det endte med, at jeg faldt i snak med hende flammen og fandt ud af, at hun ikke var til piger.. saa blev det mysterium opklaret.

Vi tog videre paa gaybar. Vi var kun 5 tilbage. Resten var endte ikke moedt op eller var taget hjem. Det var saa skoent at vaere 'hjemme' igen. Der var to heteroer, som godt nok blev chokeret og maatte lige se det an, men efter faa minutter, var de helt med.
Den ene udbroed 'ham fyren bliver ved med at tage paa min numse', hvorefter Stefanie (gammel aupair) og jeg grinte 'det er en pige'.
Det var en dejlig aften, som desvaerre sluttede alt for hurtigt. Vi halvsov hele vejen hjem i bussen og vraltede op i seng. Jeg synes kun lige, jeg havde lukket oejnene, da vaekkeuret ringede. Anne skulle op og med flyveren.. alt for tidligt!
Hun fik pakket hendes ting og tumlede ned i bilen. Det havde vaeret en fantastisk weekend, og jeg ville oenske, at hun ikke allerede skulle hjem. Hun var jo kun lige kommet. Men saadan var det og saadan blev det.

Resten af soendagen fik jeg sovet ud. Jeg sov og sov. Den her uge har vaeret saa presset, at jeg ikke foelte, at jeg havde faaet hvilet ordentligt ud.. men det fik jeg.

Der sker saa mange ting, at jeg knap kan huske dem, og jeg naar kun at faa en broekdel ned paa papiret.
Fx har jeg faaet en sang, der er skrevet og sunget af en svensk aupair fra sidste aar. Jeg har siden hoert den paa repeat i flere timer. Jeg er fuldstaendig vild med den!
Jeg har ogsaa set en tysk film, der fangede mig ind. Jeg var vaek i historien og kom foerst tilbage til virkeligheden, da den desvaerre sluttede.
Mit guitarspil er stadig under udvikling, og jeg kan ikke stoppe med at spille, naar jeg foerst kommer i gang. Jeg bliver noedt til at saette alarmen, naar jeg begynder, saa jeg er sikker paa, at tiden ikke loeber helt fra mig. Jeg ved godt, at jeg nok aldrig faar saa meget fritid, som jeg har nu. Men det vilde er, at jeg slet ikke har nok timer hernede. Det hele gaar for staerkt, og timerne smuldre mellem mine haender.

Nu er jeg begyndt at glaede mig til at komme hjem. Der er ikke laenge til. Jeg taeller ned med min pakkekalender... 3-2-1 jeg er paa vej.

I aften tager jeg ud og staar paa skoejter igen. Jeg skal ud og danse lidt paa isen ;)