Nedtaelling 3-2-1

Dagene svinder ind og snart sidder jeg i bilen paa vej hjem. Saa vidt jeg ved, koerer de foerst om aftenen, men intet er sikkert endnu.


Jeg har i loebet af de sidste par dage faaet mere eller mindre styr paa det hele. Jeg mangler stadig at pakke og lige faa stoevsuget en sidste gang.

I onsdag efter rengoeringen, ville jeg lige saette mig til at oeve lidt guitar. Nu skal jeg jo snart undvaere den... en hel ferie. Det bliver maerkeligt! (Linn.. jeg maa laane din lidt, hvis jeg faar abstinenser.) Jeg satte mig og spillede lidt. Blev, som altid, grebet og ville lige hente endnu en nodebog. Da jeg saa satte mig igen, glemte jeg, at jeg havde flytte sofapuderne, altsaa de store i ryggen. Det medfoerte at jeg knaldede hovedet ind i vaeggen, saa det gav genlyd! Av av av.. jeg maatte ligge et par minutter, foer jeg turde bevaege mig videre.

Jeg fik kvalme og kunne ikke rigtig spise noget, men fik dog lidt ned.


Senere paa aftenen kom Sara fordi og hentede mig.. Skoent! Ikke nok med, at jeg blev koert, men jeg slap ogsaa ud af en playmobil-leg med den mindste. Vi tog hen til praestegaarden, og efter lidt planlaegning satte vi os op i deres stue. Vi sang et par salmer fra min efterskolesangbog. Det var ret hyggeligt. Vi spiste aebleskiver og snakkede. De to hestepassere var ogsaa kommet. Saa paa naer to, var vi alle samlet paa en gang. Det er store sager!!

Praestekonen havde lidt sjovt i aermet. Vi legede en form for 'Hit med sangen'. Det var ret skaegt.. Selvom praesten blev ved med at konkludere, at vi nu var nogle fantastiske sangere.. saa ved jeg nu ikke, om jeg deler den holdning. Haha..

Torsdag floeg af sted. Jeg havde det stadig daarligt efter slaget, og spiste ikke rigtig. Jeg er faktisk ikke rigtig klar over, hvad jeg fik tiden til at gaa med. Den dag er ligesom bare forsvundet fra hukommelsen. Men jeg husker, at jeg blev hjemme og slappede af.

Fredag efter mine pligter tog jeg ind til Auchan (shoppecenter) for at handle ind til julefrokosten, en lille gave til familien, der koerer mig til Dk og en julegave til.. Ej, det roeber jeg ikke!
Jeg havde trasket rundt derinde et stykke tid, men fik det pludseligt meget skidt. Jeg ville ikke engang spise en is.. jeg skulle bare ud af den klamme varme og de mange mennesker. Jeg ventede laenge paa bussen, og da jeg endelig kom hjem, sov jeg i 3 timer. Fuldstaendig rundt paa gulvet vaagnede jeg ved vaeggeurets bippen.. damn det var heldigt, at jeg havde sat det, ellers var jeg ikke kommet op.
Jeg fik hentet pigerne og trods kvalmen fik vi hygget. De var heldigvis ikke umulige..

Jenny (legekamerat) kom paa besoeg og saa var der ellers gang i den. Jeg isolerede mig kort paa vaerelset for at pakke gaver ind og goere plads, saa mit vaerelse bliver brugbart, mens jeg er vaek. Jeg gik ned og laeste en godnathistorie for de to abekatte. De to toeser er vaerre end Emil fra Loenneberg, naar de er sammen.
Fik set slutningen paa en film og ville i seng. Den aeldste, der stadig var oppe, spurgte om jeg ikke nok ville sove hos hende. Jeg havde egentligt aftalt med mig selv, at de begge maatte komme herop og sove for foerste gang, fordi det er 'sidste' nat (lige bortset fra i aften, men der kommer jeg sent hjem). Men nu var Jenny her, saa det gik ikke. Gav mig nu alligevel. Hun var et stort lys..

Nu har jeg faaet pakket lidt mere og er mentalt ved at vaere indstillet paa at komme hjem i morgen.
I aften staar den paa julefrokost med AP'erne.. og det skal nok blive sjovt. Jeg har skrevet en tekst til 'Mona sangen', hvor jeg scorer halvdelen af pigerne og bliver vraget af den anden del. Haha.. der er godt nok lidt sandt i den, men heller ikke meget mere end det. Derudover bliver det skoent, at vi alle skal samles.

Dette er den sidste hilsen, jeg naar at skrive for denne gang. Resten maa I hoere i virkelige ord. See you soon!