Sidste sommerdag

I fredags...

opdagede jeg, at jeg kan roere mine fingre paa ryggen
var det Jans foedselsdag
var jeg ved at koebe cremefraish i stedet for floede... men fornuften vandt, trods den franske kvindes garanti
bagte jeg en kyskagekage, der faldt i god smag
fik jeg koebt en ny creme
lignede jeg (i andres oejne) igen igen en tumpe paa loebehjul
var det den første efterårsdag


Nye opdagelser...
Man kan ikke koebe almindelig svinefars hernede. Hvis man koeber det, der ligner svinefars, saa er det blandet med oksefars. Maerkeligt!

I weekenden var jeg aldeles kulturel. Lørdag nat var der et arrangement, hvor man for 10 euro fik adgang til alle museer. Vi fik desværre kun set 2. Vi startede på det moderne. De havde fået en maler til at male et maleri, imens det stod på. Det var helt vildt. Han malede sådan lidt klatagtigt, så det var svært at se motivet tæt på, men trådte man et skridt tilbage, var man ikke i tvivl og det. Det var helt fascinerende at kigge på. Vi så også en mand, det lavede figurer af sæbe. Det må være lækket at arbejde med. Det var også smukt at se på. Det lignede lidt 'elipsen', altså den ene af figurerne. Bagefter tog vi på det historiske museum. Desværre stod mange af tingene kun på fransk, så det fangede vi ikke så meget af. Ellers stod det en gang i mellem på luxembourg, hvilket ikke gjorde det meget bedre. Men det var hyggeligt at gå rundt, snakke, kigge og finde sjove ting.
Jeg var hjemme ved en 1-tiden den aften, godt gennembanket af de mange trapper og gåture. Men søndag morgen var det tidligt op igen. Jeg havde aftalt med Sif og Linette, at vi skulle mødes kl. 10. Så inden da skulle jeg i bad og smøres ind i creme og tage bussen ind til centrum.
Vi gik hen til Casematerne, men det viste sig, at de var lukkede. Øv også.. men Sif havde hørt, at der også var et andet sted. Så vi gik gennem byen og ned i Grund, og efter lidt søgen og et besøg i en kirke fandt vi Casematerne. Det er underjordiske huler, som man i gamle dage brugte til at gemme soldater og våben i.
Der var ikke så meget at se, men man havde en fantastisk udsigt ud igennem hullerne i vægene.

Vi satte os ind og fik lidt morgenmad hos en bager. Der er mange her, der tager ud og spiser morgenmad.. i hvert fald flere end i Danmark. I mens vi sidder der, skriver Sara til os for at høre, om vi vil med ud til den amerikanske kirkegård (fra 2. verdenskrig). Tjo.. det ville vi da godt. Anna hentede os så i bil og vi kørte derud. Man kan rulle taget af 'Det grønne lyn' (hendes bil) og vi skreg/sang med på sangene i radioen, mens vi blev blæst omkuld. Det var så sjovt. Vi kom derud og mødte Sara og Caroline. Malene kom senere. Det var lidt surrealistisk at se kirkegården. Der var så mange hvide kors.. og de står symetrisk og velpassede. Vi blev helt stille.. et sekundt eller to. Efter vi var kommet os over oplevelsen, kørte vi videre hen til den tyske kirkegård.
Vejret var skønt og vi gik rundt i t-shirt.
Den tyske kirkegård er noget mere hyggelig. Den er ikke så velpasset, men der er træer og blomster. I forhold til den amerikanske er der 4 navne på hver stenkors. Henne ved indgangen var et lille rum, hvor man kunne se, at de får i tiden 'bare' havde fået et trækors. Kirkegården ligger midt inde i en skov, og man skal derfor gå et stykke for at kommer hen til den. Det var utroligt farverigt. Anna udbrød et 'wauw', da vi gik der.

Vi kørte ind til byen og gik alle på isbar. Det var simpelthen så hyggeligt. Vi sad der og snakkede. Det kan godt være lidt besværligt, fordi to af pigerne ikke kan så godt med hinanden, men den dag var det kun den ene, der var taget med. Så vi kunne være afslappede i hinandens selskab.

Ved en 16-tiden tog Linette og jeg med Anna hjem. Vi holdt en mini videoaften. Ej, hvor er det altså ærgerligt at Anna snart skal hjem. Linette og jeg fulgtes ind til byen og gik lidt rundt, mens vi ventede på vores busser helt hjem. I Luxembourg skal man næsten altid ind til centrum for at skifte bus. Mens mørket faldt på slendrede vi ned igennem gaderne. Det var første gang, jeg var alene med Linette. Det var rart at møde hende alene.

Dagene flyver af sted. Jeg kan næsten ikke følge med. Jeg var ude for et mindre uheld i går, da jeg tog løbehjulet ned efter pigerne. På vejen ned af bakken lod jeg løbehjulet få frit løb det sidste stykke. Det plejer ikke at være noget problem. Men det havde regnet tidligere, så fortovet var vådt, og da der pludselig stod en hund (det er unormalt at se en hund her) foran mig, kunne jeg ikke andet end at springe af. Værst er det gået ud over min lillefinger og mit højrelår, der tog faldet. Resten er bare astaltskræmmer. Og hunden.. ja, den har det fint. Den blev i hvert fald ikke ramt.

Nu er min au pair mor ude at rejse igen. I går passede jeg derfor selv børnene, mens min aupair far var til møde. Den mindste savnede sin mor og kunne ikke rigtig sove. Også selvom hun lå i forældrenes seng. Så det endte med, at jeg lå sammen med hende og fik sunget de fleste sange, jeg lige kunne huske. Til sidst sov hun...

Nu er efteråret på vej. Temperaturen falder og jakken skal på. Vanterne er også fundet frem. Men jeg nyder at det ikke blæser på samme måde. Det er anerledes. Jeg har også været heldig med at være indendøre, hver gang det regner.

Her til sidst ønskes et tillykke til Birte.