Og det begynder at sne

Besoeget fra det kolde nord indhentede mig, foer jeg saa mig om. Sent fredag aften i det tunge moerke fandt den lille bil vej til det sidste hus i raekken. Som et trylleslag kom foerst Far, saa Mor og som alle gode gange tre kom Kalle. Uden at vaere forbedret paa ekstranummer hoppede den hostende kanin Sofie ud af hatten. Sikke en bonus. Efter en vaeldig slaeben med diverse tasker, laerreder og soveposer, gik vi stille til ro oppe under taget. Trods mandtallet var der ikke traengt paa vaerelset.
Morgenen startede om formiddagen med morgenbroed fra den lokale bager. Efter badeture og indpakning i jakker og huer satte vi kurs mod den store by. Forbi den blaa dame (kendt statue i Lux) og ned til Grund (en slags 'dal', der deler byen). De noegne traeer havde mistet deres efteraarsgloed, men udsigten var stadig smuk. Efter en laengere gaatur vaeltede vi kolde ind paa Scotts til en kop varm kakao. Vi sad lidt og fik varmen paa denne danske pub/bar/cafe/poelsevogn. Op med elevatoren til et hoejere niveau (selve byen). Igennem smuthuller fandt vi hen til sandwichsbaren. Med lidt besvaer fik vi bestilt og spist den kaempe potion mad, saa vi senere vraltede hen mod bilen som maette gaes. Paa hjemturen hentede vi lidt forsyninger hos Match (ndkoebscenter) og fik et 'god weekend' med paa vejen. Hmm.. hvor kom det fra?
Aftensmaden var der ikke plads til, saa i stedet tog toeserne (Sofie, Kalle og jeg) ind til byen for at moedes med et par AP'er. Hvad der der skete, er desvaerre fortrolige oplysninger, der ikke er til at hive ud af os. (Og saa var der ham den aedru svensker... Har I vaeret paa...?! internt til godtfolket)
Aftenen sluttede i koekkent med hyggesnak og traette grin.
Soendagens vejr boed paa lidt sol... bag skyerne! Ej, en smule kom igennem og familien slendrede ud i det blaa. Op der Bunn og videre ud af byen. Tilbage forbi DRIVHUSET som viste sig at vaere et hus (host host far.. hvem var det lige, der havde ret. Tvaer tvaer i det aabne saar). Tilbage i det lille hjem blev maverne beroliget med en bid mad (Og saa var der ham den aedru svensker... Har I spist...?! Uhh.. der kom den igen). Videre op til verdensmadstingeltangel, hvor Joan og Ida stod og serverede dansk mad. Efter en del smagsproever er jeg nu klar over, at jeg ikke kommer til at bo i Montenegro, og hvis jeg rejser ud, bliver det til Holland eller Italien. Eller ogsaa skulle det vaere til Sverige.. udelukkende fordi, de har 'daim' og 'mummikiks'. Stopfyldte og traette tog vi hjem og sov igen igen. Soevn kan vist kendetegne turen. Efter den lille morfar tog vi selvfoelgelig ud for at... Spise! Joan, Ida og Lina troppede op paa den kinesiske i byen. Senere ogsaa Lars. Vi lavede vores egen buffet paa det helt fantastisk runde bord, der kunne dreje, og dreje, og dreje og til sidst var man ikke laengere sikker paa, hvem der var boern og hvem, der var ansvarlig.
Mandag morgen forsvandt med pakning og oprydning. En enkelt sang eller to paa guitaren. Paa gaaben ned til Match (indkoebscenter), den beroemte tur, jeg ofte tager paa loebehjulet til stor forundring hos beboerne i byen, der gerne stopper op og glor efter mig. Derefter indkoeb af de sidste provianter. Som listetyve smuttede vi ind paa skolen paa vejen hjem, mens Sofies klasse var vaek. Hentede pigerne og spiste et sidste maaltid sammen, inden bilen skulle mod nord igen. Der blev sagt farvel og bilen forsvandt op af vejen.. for lige at vende rundt og hente de glemte aebler. Men derefter forsvandt de igen.. denne gang helt til Danmark.
Det var en meget traet Stine, der ordnede dagens opgaver. Efter at have set et paar afsnit af Greys Anatomy gik jeg meget traet i seng.
Jeg er ikke sikker paa, hvad der blev af tirsdag. Den forsvandt i oprydning og vasketoej.. stadig doesig efter weekenden. Onsdagen floeg ogsaa afsted. Om aftenen skulle jeg ned og passe to svenske drenge. De er et par soede drenge.. uden tvivl. Men svensk og mig er slet ikke godt. Jeg finder det ret sjovt, at jeg kan snakke svensk med drengene, men lige saa snart, jeg skal snakke med moren, saa snakker jeg dansk. Det er ikke fordi, jeg taenker paa det, jeg goer det helt automatisk. Jeg kan aabentbart ikke lide at kaste mig ud i det svenske, naar det er til en voksen. Alene med boernene gaar det fantastisk. Allerede inden moren smutter, er jeg inde i varmen og moren ren luft. Vi spillede og legede. De blev puttet og jeg laeste godnathistorie for dem. Jeps.. jeg laeste Nalle Puh (Peter Plys). haha.. og jeg blev rettet af ham paa fem aar, naar jeg udtalte det forkert. Det hedar inte skoken, men skogen.. det laerte jeg nu ikke at sige perfekt. Maaske naeste gang.
I aften staar den igen paa boernepasning. Denne gang er det en 7 aarig dreng (tror han er 7.. eller deromkring). Han er lidt lettere at kommunikere med da han er fransk (haha.. der blev i nok forvirret), men taler ogsaa engelsk. Saa med ham gaar det godt. Jeg skal passe ham, mest fordi han taler saadan om mig. Er det ikke skoent?! Der er da intet bedre, end naar boern vil vaere sammen med en. Saa ja, familien faar en aften fri og jeg skal hygge og lege igen igen.
Vejret er blevet noget koeligere og den foerste sne er faldet og forsvundet igen..