Julen nærmer sig...

Biografturen med Lina viste sig at blive en yderst sjov tur. Det var en ret sjov film.. når den altså ikke lige foregik på japansk/kinesisk/whatever. Jeg hører kun det engelske, der bliver sagt. Underteksterne er på fransk og hollandsk. Men de vælger altså ikke at oversætte til engelsk, når der bliver snakket et andet sprog, hvilket gør det ret svært at forstå. Jeg fanger nu det meste alligevel.
Fandt ud af, at priserne ændrer sig i løbet at dagen. Det koster omkring 5 euro om eftermiddagen og 7,5 om aftenen. Og så skulle man kunne få studierabet på omkring 1,5 euro. Så hvis det passer (og faktisk også alligevel) så er det altså vildt billigt at gå i biografen. Det benytter vi også. Der bliver set film næsten hver uge og nogle uger flere gange.

Lørdag aften fik familien besøg. Gitte kom forbi, så hun ikke skulle sove selv ude i det store hus, mens hendes familie var på ferie. Vi hyggede med børnene. Spillede bordfodbold og tryllede med kort. Det var så sjovt. Børnene gik vældig meget op i det!

Dagen efter skulle vi mødes med Sif, der havde været alene tilbage i Luxembourg her i ferien. Vi løb op til bussen, men den kom ikke eller vi nåede den ikke - jeg ved det ikke. Så vi gik i stedet en tur ned mod Junglinster. Det var bare en kanon smuk tur. Der var udsigt over dalen og mellem de meget spøjse huse stod træerne i de gyldne farver. Vi måtte flere gange stoppe for at tage et billede og nyde synet.

Luxembourgere er altså mærkelige. Vi sad og ventede på bussen, nogle stop længere nede på vejen, og mens vi sidder der, så vi så denne familie. De kom ud af deres hus. Alle var godt pakket ind. Børnene både i vinterjakker og overtræksbukser. De gik så omkring 15 meter, bankede på døren og smuttede ind. Vi var færdige af grin. Alt alt alt for sjovt.

Vi kom ind til byen og mødte Sif. Gik ned i Grund og under den store bro. Det var så smukt. De har de her træer med kæmpe blade. De er så smukke, og når de falder af og ligger sig som et farvefyldt tæppe... Wauw. Det var dejligt at møde Sif igen. Hende havde jeg savnet. Turen blev længere og længere... og det var dejligt. Vi skulle alligevel ikke nå andet den dag. Midt på turen, hvor vejen endte i et t-kryds, der hang der så en dør. De har den sjoveste form for kunst hernede. Det syntes jeg selvfølgelig var alt for sjovt.
Vi nåede helt hen til den anden ende og gik op igennem byen. Der var søndagsliv i gaderne. Vi fortsatte ud til Sif og satte os op i hendes lejlighed. Hun er ikke den mest tekniske pige, jeg har mødt, så jeg har lovet hende, at hjælpe hende med at overføre og ordne nogle billeder.

Til sidst måtte jeg hjem, da jeg skulle passe pigerne om aftenen. Når jeg er alene med dem, ser vi 'Nana' og 'Lotte - da Lotte blev usynlig'. De er vilde med dem, og det er jeg også. Der var bare god stemning og jeg lå skiftesvis med pigerne. Det hele gik perfekt - lige indtil de skulle sove. Den mindste faldt nu i søvn efter lidt gråd og vrede. Den ældste lå for sig selv i to timer. Jeg prøvede alt. Sang, nussede og gik nedenunder. Men lige fedt hjalp det.
Til sidst gav jeg mig. Jeg sagde, hun kunne komme med nedenunder. Skønt det er imod mit princip om, at de skal sove i deres egen seng, når jeg passer dem. Det virkede til gengæld. Hun sov ikke længe efter.

Mandag og tirsdag gik stille og roligt. Var sammen med pigerne om eftermiddagen og også om aftenen. Tirsdag aften lavede vi en kæmpe potion pandekager. Først stod jeg selv, men så kom den Sofie. Hun var helt vild med at hjælpe og specielt, da jeg vendte en pandekage i luften med hende. Selvom jeg nyder at have dem med, så skal man bare være klar. Specielt da Sara så vælger at hjælpe til. Og da hun er større og derfor 'vil' mere, så er det også nyt for hende. Så to pande og to børn.. det er meget at holde øje med. Jeg var helt færdig bagefter. Men uhmm.. det smagte bare godt.

Hver tirsdag hopper jeg på løbehjulet og smutter en tur forbi Match (indkøbscenteret) for at handle det ind, jeg mangler. Selvom jeg bare kan skrive det på en seddel, og så vil familien købe det, så synes jeg det er en udfordring at gøre det selv. Jeg spørger hver gang en million mennesker, fordi jeg ikke aner, hvad det er, jeg står med i hånden, og jeg ikke aner, hvad fx flormelis hedder på fransk eller tysk.

Onsdag gjorde jeg rent i hele huset, hvad der nok var en god ide efter gårsdagens mange mere og mindre vellykkede pandekagevendinger. Oven i købet har vejret været grådt og regnfuldt det sidste stykke tid. Dansede vildt og tovligt til høj musik, mens støvsugeren og svaber (hedder det en svaber?!) gjorde mig selskab. Så var det pludselig ikke så slemt endda. Jeg er begyndt at stå tidligere op. Jeg synes ikke, jeg kan nå det hele, hvis jeg sover længe. Så jeg står op med familien næsten hver morgen. Også den dag.

Ved en 14-tiden smuttede jeg lidt længere ned i byen og ind til den svenske familie. Jeg skulle 'prøvepasse' dem. Virkelig mærkeligt. Mange børn har jeg passet, men det er første gang, jeg er blevet 'testet'. Det gik meget godt, skønt det var to drenge på 2 og 6 år (tror jeg nok). Jeg fattede slet ikke alt, hvad de sagde, men vi snakkede sammen og de ville slet ikke have deres mor tilbage, da hun kom hjem. I går fik jeg en besked fra hende, hvor der stod, at 'barnen älsker dig!' Hvilket selvfølgelig kom utrolig meget bag på mig... sådan plejer det ikke at være ;) Men nu har jeg altså lidt mere børnepasning, hvis jeg vil.

Vi mangler virkelig Anna hernede. Hende, der tog hjem inden ferien. Det var altid hende, der fik os samlet. Hmm.. så, ja.. jeg trådte så i karakter. Skrev rundt til alle på msn, at vi skulle mødes kl. 20 på Scotts. Og det virkede. Der kom rigtig mange. Det var dejligt. Vi sad og snakkede og hyggede. Hørte, hvad folk havde lavet i ferien. Og midt i det hele kom der igen en dårlig nyhed på bordet. Endnu en au pair pige tager hjem. Hun er kommet ind på et studie efter jul, som hun ikke kan/vil udsætte. Så nu mister vi en til. Så ja, det er lidt underligt. I næste uge kommer 'den nye Anna'. Håber hun falder til i gruppen.

Sara bor nogenlunde i samme retning som jeg, så da hun ville køre hjem, tilbød hun mig et lift. Det er simpelthen lækkert, at hun gider det. Jeg har ikke noget i mod at tage bussen... men det er ren luksus at blive kørt. Det er også noget mere hyggeligt, når man kan snakke og ikke bare stene ud af vinduet.
Listede op i seng og faldt hurtigt i søvn.

Torsdagen forsvandt alt for hurtigt. Jeg forkælede rigtig pigerne ved at være meget sammen med dem. Vi klippeklistrede hele aftenen, og der blev lavet et flot fødselsdagskort og en 'afskedsgave' til mig. Jeps.. Sofie har allerede lavet en gave til mig.. Men jeg må selvfølgelig først få den til sommer. De nød simpelthen sådan, at jeg gad klippe med dem. Det er ikke noget for deres mor og far, men lige noget for mig. Da børnene blev lagt i seng hoppede Maj-Britt og jeg ned i sofaen. Hun havde købt den nyeste sæson af 'Greys Anatomy'. En serie Sofie (min crazy veninde fra DK) og jeg fulgte trofast hver mandag, da jeg boede i Silkeborg. Og tænk engang.. det er også en af Maj-Britts favoritter. Vi så 4 afsnit, før vi trillede i seng. Det var alt for hyggeligt!

I aften kommer familien på besøg, så ingen 'Grey' til mig.. Øv! Jeg har sagt til hende, at jeg bortfører serien, så hun ikke kan fortsætte uden mig. Nå, men inden familien kommer holder jeg forfest hos mig. Vi kan ikke rigtig mødes nogle steder, inden vi tager i byen. Og tager man direkte i byen, bliver regningen alt for stor. Men min familie er meget åbne, så jeg inviterer dem herud. Så kan jeg også være lidt med, inden de tager videre.

Om cirka 12 timer ankommer min familie.. Så jeg må hellere komme i gang. Det hele skal jo være perfekt ;)

Lige en sidste ting inden jeg smutter igen. Børnene overrasker mig gang på gang. I mandags dækkede jeg på bordet, noget jeg ellers hævder, at vi skal gøre sammen. Så da vi havde spist, sagde jeg, at de skulle tage af bordet selv. Og tænk engang.. det gjorde de helt uden brok. Jeg var ellers klar med den helt store tale, men den kunne jeg godt pakke sammen.
Tirsdag lovede jeg Sofie at spille fodbold, når jeg var færdig. Mens jeg så var oppe på værelset, havde hun lagt strømper og klude sammen, for så ville jeg jo blive hurtigere færdig. Wauw.. Helt frivilligt! Det er bare dejligt at mærke, at det nu lykkes, det jeg kæmpede for i starten. Det er så skønt.

Håber I alle har det godt. Nu er der (desværre) ikke længe til jul. Den første slud er lige faldet uden for mit vindue.