Status for nu

Status

Nu kan jeg ane turens afslutning. Mærke at tiden løber ud. Så denne gang, vil jeg forsøge at lave status.

Vi har i alt været 21 aupair-piger.

Jeg er den 3. sidste, der skal hjem.

Der er 10, der er holdt deres tid ud (hvis der ikke sker noget banebrydende og højst usandsynligt).

Der er 4, der er taget hjem før tid.

Der er 3, der er blevet smidt hjem før tid.

Der er 4, der er forsvundet ud i det blå – lige pludseligt.

Der er allerede 1, der er færdig hernede (af dem, der skulle være her et år), og nu kommer det til at gå stærkt med de næste. Dvs. vi er 9 tilbage, hvoraf 1 har lukket sig helt ude af gruppen, og 2 har dannet deres egen (og er ikke så velkommen mere af andre årsager).

Vi er altså 6 ledige tilbage, når vi snakker om fester og andre sammenkomster. Ikke det store – indrømmer jeg gerne.

Hvad er der så sket siden sidst? Tja… Jeg har i hvert fald haft det dejligt! Jeg har tilbragt utroligt meget tid sammen med Gitte og Stefanie. Både hjemme ved hinanden, i byen og i parkerne. Vi har det så sjovt. Gitte har fået adskillige navne siden Double G, HG, Triple G, Babyspice og jeg kan blive ved. Stefanie, som er min kæreste (til jer, der endnu ikke har hørt det, eller fanget kommentaren i sidste indlæg), og jeg har tilbragt uendeligt meget tid sammen. Det er både om formiddagen, eftermiddagen og om aftenen – alt afhængig af, hvilken dag det er. Så jeg laver hurtigt, men grundigt mine pligter, så jeg kan komme af sted. Jeg er sjældent hjemme ved familien mere. Og det fortryder jeg lidt. Men det er svært at sige ’nej’, når man har det så dejligt.

Afslutningsfesten skal snart gå løs, så Gitte, Stef og jeg har været i tænkeboks, senere i indkøbscentre og nu er vi stadig i gang med selve udføringen. Vi har blandt andet valgt, at vi skal deles op i hold og dyste mod hinanden. Hvert hold skal have et tema, de skal klædes ud som. Noget af denne udklædning skal så med i byen. Vi har også lavet kåringer, og vi skal i løbet af dagen afgøre i fælles hjælp, hvem der skal have hvilken kategori. Vi har derfor købt blåt stof og guldmaling til de royale kårings bånd.

Vi havde ikke rigtig noget sted, hvor vi kunne sidde og lave det. Og da man ikke bare sætter sig ind på en cafe og klippe-klistre og maler.. ja, så sætter man sig på en lukket cafe, hvor stolene er kædet til bordene. Folk kiggede lidt, men vi fik lov til at blive siddende. Vi er endnu ikke færdige med dem, så vi mødes i morgen og færdiggør dem.

Berlin.. Ja, I tror måske alle sammen, at jeg har været i Berlin. Det var også meningen, at jeg skulle det. Men aftenen før ringede hende, jeg skulle rejse med. Hun havde lige tjekket det hele en sidste gang inden afrejse, og så så til hendes skræk, at vores korleder havde bestilt dem.. til den forkerte dag. Vi søgte internettet rundt efter andre mulige rejser, men det blev yderst dyrt. Og selvom jeg nok ikke selv skulle have sluppet knasterne, kunne jeg ikke få mig selv til at købe billetter til 3000 kroner + taxa og bus til lufthavnen – for mindre end 48 timer i Berlin.

I stedet kontaktede jeg Malene, der var til afslutningsmiddag hos Sif (som jeg ellers havde sagt farvel til) og forhørte mig. De var stadig hjemme ved aupair-forældrene, men ville nok snart tage på Muko MUKO (disko). Jeg havde stadig ’passe-børn-tøj’ på, men sådan måtte det være, hvis jeg skulle nå bussen. Løb derop og nåede den heldigvis. På vejen derind havde jeg skrevet til min kæreste. Lidt frem og tilbage. Hun spurgte, om jeg ikke kunne komme ind i byen og tage direkte videre til Berlin (skulle rejse kl. 5 om natten). Spillede med og sagde, at det dag godt kunne ske, men så skulle der virkelig være en god grund. Fik hende derefter til at love guld og grønne skove. Haha.. og i mens nærmede jeg med byen. I min sidste besked afsluttede jeg med, at jeg måtte sove, og mine aupair-forældre ikke var kommet hjem, så det var slet ikke muligt.

Hoppede af bussen og kom ind på Muko. Satte mig afsides hos to negere. Et kvarter efter kom pigerne valsende ind på dansegulvet. Jeg sad og observerede dem lidt. Det var mærkeligt og fascinerende. Den eneste, der vidste jeg var der, var Malene.. men selv ikke hun så mig. Lidt efter styrede jeg direkte hen til Stefanie og kyssede hende. Hun fattede ingenting. Og Sif blev også vildt overrasket.

Det var en god dag. Ikke helt slemt, at Berlinturen blev aflyst.

Dagen efter var vi tidligt oppe. Hoppede på bussen ind til byen (vi havde alle tre sovet hos Gitte), og videre med toget, da vi havde spist lidt. Både Stefanie og Gitte havde lidt tømmermænd, så vi tog den stille og rolig. Stod af i Trier. Vi havde ikke rigtig noget formål. Købte lidt til afslutningsfesten og shoppede ellers rundt på må og få.

Søndagen blev brugt på at ligge i parken og tage rundt i byen for at se lidt af det, vi endnu ikke har fået med. Var inde i Philharmonie. Det er den flotteste bygning hernede. Det er et koncertcenter.. mest klassisk, men også for verdensmusik.

Endnu en weekend var gået – uden at jeg havde været hjemme. Jeg havde et sæt tøj med… til tre dage. Weekenden efter (denne weekend, der lige er gået) havde jeg lært lidt af det. Havde pakket en taske med tøj.

Denne startede hos Malene, der fejrede 21 års fødselsdag. Det var meget hyggeligt, men det er tydeligt, at vi ikke er samlet, som vi plejede at være. Mere grupperet. Vi fik fantastisk god mad. Uhmm! Tog derefter videre i byen. Der var et hav af mennesker på Scotts. Det var slet ikke til at holde ud. Besluttede os for at gå op til Muko. Der vi så kom derind så vi til vores forbavselse, at der INGEN mennesker var. Eller 20 stykker. Huh! Heldigvis kom der flere i løbet af natten.

Trætte tog Gitte og jeg hjem. Stod alt for tidligt op. Jeg havde lovet mig væk som servitrice til hendes aupair-mors 40 års fødselsdag. Vi tog bussen ind til byen for at købe blomster og taletid. Tilbage igen. Derefter stod den på vinoplukning, opvask, madlavning osv. Det var ret hyggeligt. Ikke for uoverskueligt. Ved en 20-tiden fik jeg fri og tog så bussen ind til byen. Stefanie hentede mig ved stoppestedet med en selvplukket buket. ’Det bedste fra de luxembourgske haver’ som hun selv sagde det.

Søndag morgen stod den på børnefødselsdag for Julius på 5. Udklædt som pirater fandt vi (Stef og jeg) ud til Steinsel med bussen og for så vildt. Blev hentet i bil. Se det gik meget lettere. Var derefter på ’Red Team’ sammen med 4 andre engelsktalende børn. Ledte efter skatte, jeg selv havde gemt :) Haha.. Solen var endelig kommet tilbage efter en længere periode med lun, men overskyet (lidt regnende) vejr.

Børnene havde en dejlig dag.. og det havde jeg også. Sent søndag aften vendte jeg træt tilbage til min egen seng. Weekenden var forsvundet igen.

Nu er det så mandag igen. Så vidt jeg kan se, har jeg heller ingen fri aftener i denne uge. Har planer for alle dagene.

Fremtiden kort:

Jeg kommer hjem omkring den 20. juli. Flytter stort set hjem til Stefanie i de næste to uger. Tager derefter med Therkel rundt i Europa en lille måneds tid. Og derefter skulle Therkel gerne have fundet en lejlighed. Han har lovet, at jeg kan flytte ind. Yeah. Det bliver dog lidt langt fra jer… et sted i København.

Mere præcis er jeg ikke kommet noget endnu. Så vent og se.

Bonsoir meine friends

Jeg er en berejst kvinde for tiden. Jeg er stort set ikke hjemme. Og når jeg er, så er det for at sove. Jeg er utrolig træt, men det undre mig ikke, fordi jeg oplever så meget.

Vi tog 6 piger af sted til Milano en forlænget weekend (torsdag til søndag). Vi satte i gang på Hamilius (busterminalen) og kørte til Frankfurt Hahn. Vi nåede det, selvom vi var ret i tvivl. Ingen af os var sådan vildt stærke i at rejse selv. Men hephey vi kom alle af sted. Vi tjekkede ind og fik det hele med. Sad ved siden af hinanden i flyet. Turen gik godt. Det gjorde ikke så ondt i ørene. Skønt. Jeg frygter stadig hver gang jeg sætter mig ind i et fly. Vi ankom sent. Og da vi havde været sent ude med at finde Hostel, så ville det have kostet os en mindre formue at overnatte den første nat. Derfor sov vi i lufthavnen fra onsdag til torsdag. Sikke noget være noget. Vi lagde os først et sted. Blev vækket og fik at vide, vi skulle være et andet sted. Så lagde vi os tilrette der og faldt så i søvn igen. Men heller ikke der måtte vi sove. Til sidst konkluderede vi, at man ikke måtte sove på gulvet. Kun i metalstolene, der var vildt irriterende. Men holdt ta op man er på bar bund, når de kun snakker italiensk. Selvom jeg ikke forstår fransk, så føler jeg mig meget mere rolig og hjemme i det sprog. Vi fattede i hvert fald ikke noget. Tidligt om morgenen tog vi bussen ind til centrum. Fik os ind i metroen og kom af sted i den rigtige retning. Fandt hotellet. Boede lidt ude for centrum i et skønt kvarter, fandt vi senere ud af. Nej nej.. hvorfor er det, at man først finder ud af sådan noget i sidste øjeblik?! Det er så typisk. Men i hvert fald var det et lækkert hotel. Det var langt mere luksus end det jeg er vant til, når jeg rejser. Vi lavede ikke en masse kulturelt og så lidt alligevel. Vejret var varmt, og vi brugte lang tid på at gå rundt. Ikke noget specielt. Så selvfølgelig den kendte shopping arkade. Den var kæmpestor. Jeg havde slet ikke forestillet mig at den kunne være så… kunstfærdig. Jeg har været inde i en GUCCI butik. Haha.. jeg følte mig så malplaceret. Sikke noget være noget. Tror også kun jeg fik lov til at komme ind, fordi jeg fulgtes med Julie, der havde en ægte taske med. Ellers gik vi rundt i de mærkeligste butikker. En af dem hed ’Love Therapy’. Alle deres ting havde et billede af en havenisse. Jeps.. havenisser. Ud over det hele. Og så i alle regnbuens farver. Der var mange fede ting, men også meget meget crap. Hvis man nu skulle bruge et dusin hadegaver, så var denne butik i hvert fald et yndet besøg. Vi var også inde i en butik KUN med ’Hallo Kitty’. Den var dekoreret med lyserøde vægge, hvide prinsesse spejle. Sølv og blonder. Alt for meget. Men det var jo også det der gjorde, at vi gik derind.

Vi spiste en del på restaurants. Det var ikke såå dyrt igen. Ikke som jeg havde regnet med. Vi fandt et bord uden for i skyggen med udsigt til Doumo (kirken) og dens plads. Det var så smukt. Med pasta og en flaske kold vand. Det var lige det vi trængte til efter mange timers vandring.

På hotellet boede jeg med Gitte (som jeg har rejst med alle gange) og Julie. Vi er tre uforlignelige størrelser. Og spørg mig ikke hvordan, men det lykkedes os at have det vildt hyggeligt. Alle 4 dage. Måske Milano kan det? Måske er vi ikke så forskellige, som vi går og tror i hverdagen. Eller også gør det bare ikke så meget, når man er på ferie.

Vi havde det i hvert fald sjovt. Snakkede om alt muligt. Vi grinede og grinede. Lige det jeg trængte til. Det var min weekend. Væk fra alle bekymringerne. De andre piger, der også var ved, havde mere eller mindre isoleret sig nedenunder på deres værelse. Så ja.. det måtte de jo om. De lå mest og tog sol på terrassen. Vidste I godt, at det er ulovligt at ligge topløs i Italien, når det er på en hotelterrasse? Nej.. ikke. Det fandt vi i hvert fald ud af. Haha..

Morgenmaden var en blandet fornøjelse. Men den var der, og det var nu godt nok. Ellers var vi ikke så meget på hotellet. Mest for at sove og hvile sig. Og specielt i middagsvarmen. Det var helt vildt. Der var en 25 grader. Indbyggerne rendte rundt i lange vinterjakker med halstørklæder og det hele. Jeg var ved at gå til i nederdel og en top. Sådan er det vel. Det virkede bare så mærkeligt. Sådan går de også rundt i Lux. Jeg fatter det ikke. Folk kigger på mig, som om jeg er skør.

Om fredagen skulle den store bytur skydes i gang. Vi spiste på en græsk restaurant (i Italien – haha) og spurgte derefter tjenerne, hvor stederne var. Der lå et i nærheden. Det tog vi. Mest fordi vi ellers skulle have taxaer hjem. Og vi var ærligtalt ikke så hjemme i Milano.. det gjorde nu heller ikke så meget. Vi kom hen til stedet. Troede først, at vi ikke kunne komme ind. Vi prøvede at spille dumme. Det hjalp ikke rigtigt. Men så viste vi sedlen og navnet ’Axel P’. Pludselig blev døren åbnet. Vi trådte ind på en rød løber. Det lignede mest af alt indgangen til et slot. Der var kæmpe statuer og guld og… ja det hele. Inde i selve danserummet var der kongestole og en kongeseng. Vi var helt oppe at køre over det. Desværre smagte drinks’ne ret dårligt og stemningen dalede lidt. Vi (mit værelse) havde også været ude dagen før. De andre forsvandt hver gang vi fandt dem. Musikken var udmærket, men ikke rigtig noget vi kendte. De spillede dog Ida Corr.. En dansk sanger. Ikke dårligt. Til sidst tog vi hjem til hotellet og faldt trætte i søvn.

Lørdag eftermiddag tog vi alle ind til byen for at se den store kirke. Eller vi skulle se taget af den. Men det endte med at Gitte og jeg var de eneste, der tog derop. Hvilket syn. Jeg glemmer det ikke foreløbigt. Vi kom om eftermiddagen. Skyggerne var lange, og solen havde det der sydlandske varme lys. Man kunne se ud over hele byen. Se ned på den store plads. Kirken var i sig selv enormt flot. Dens mange kurver og detaljer. Notre Dame i Paris er ingenting i forhold til denne.

Vi tog et hav af billeder. Prøvede at fange det hele. Gribe det for at gemme det. Putte det ned i lomme. Så vi senere kan tage det frem og føle det igen. Desværre er det ikke muligt. Men det var der.. og vi var der.

Vi spiste den sidste aftensmad samlet. Det havde været en blandet tur. Jeg havde rykket mig længere væk fra de piger, jeg plejede at gå med. Men syntes helt ærligt, at de opførte sig ret umoden. Så.. de må tage sig sammen, hvis jeg skal ’gide’ at være sammen med dem. Jeg har ikke lyst til at være nummer 2. Eller 3. Eller hvad vi var dernede. Hmm…

Men samtidigt fik jeg bekræftet, hvor sjovt jeg har det med Gitte. Det havde jeg vist glemt i farten.

Alt i alt var det en god tur. En tur, hvor jeg ingen forventninger havde. Var ligesom bare taget af sted. Det var ikke en by, jeg selv havde tænkt mig at besøge, men tror gerne jeg vil tilbage engang. Jeg er i hvert fald faldet mere for den, end jeg havde regnet med.

Vi kom sikkert med flyet hjem og endte på Hamilius. Blev kørt hjem og hvilede ud i haven resten af dagen. Det var skønt. Fik slappet af og hygget mig.

Hverdagen vendte tilbage. Men det var ikke uoverskueligt, fordi børnenes næste ferie stod for døren. Jeg var ude af huset hver aften den uge. Også mange af mine formiddage gik med besøg. Det var en skøn uge. Vejret, mit overskud.. det var der. Torsdag formiddag kom Stefanie ud til mig. Vi lavede ikke rigtig noget. Lå lidt på sofaen og slappede af. Hun fortalte, at hun havde fri i weekenden. Hun ville gerne væk og have pause fra familien. Spurgte hvor vi skulle tage hen. Hun svarede Paris. Og Paris det blev. Jeg søgte i flere timer efter et hostel eller et hotel. Jeg var lige ved at give op. Men til sidst fandt jeg et. Det var ret dyrt, men nu gjorde vi det. Meget spontant. Togbilletterne kostede en formue. Heldigt, at jeg havde sparet op, ellers havde det ikke været muligt. Fredag arbejdede jeg hele dagen. Først her og senere hos svenskerne. Tog direkte videre ind til Stefanie. Vi kunne ikke rigtig sove. Det var underligt. Ikke ubehageligt. Vækkeuret gik i gang alt for tidligt. Men vi skulle op og vi var på vej. 3 timer efter var vi i Paris på vej til vores hotel. Først endte vi det forkerte sted. Man kan altså ikke kalde to hoteller i nærheden af hinanden for det samme navn. Fandt dog endelig vores rum.. eller saunaen, som vi kaldte den. Haha.. Der var træ over det hele. Alt var træ. Udsigten var fantastisk. Vi kunne næsten røre betonmuren på den anden side.

Der var så meget, der gik galt på den tur. Vi mistede så meget. Det slog os ikke ud. Det er længe siden, jeg har grinet så meget, som jeg gjorde den forlængede weekend.

Vi havde begge været i Paris før, så der var ikke noget, vi sådan skulle se. Jeg ville dog gerne gense Sacré Coeur. Det gjorde vi som noget af det første. Vi sad der i flere timer og spiste vores medbragte madpakke. Stemningen var en helt anden. Dejlig. Som om der ingen forventninger var. Ingen børn. Ingen fremtid eller fortid. Der var bare det her. Og det var lige det jeg gerne ville have.

Vi gik videre rundt i kvarteret. Så ’verdens længste butik’. Man skal se den for at tro det. Den er to etager og forsætter videre ind i bygningen ved siden ad. Og videre over på den anden side af gade. Den er så lang.. de må have ALT!

Om aftenen satte vi os igen op på Sacre Coeur med en medbragt pizza. Jeg ved ikke, hvor mange timer vi var der. Mørket faldt på og forskellige kunstnere underholdte med jonglering og musik.

Til sidst fandt vi trætte hjem i seng. Vi havde set så meget, uden rigtig at se det.

Søndag blev tilbragt på en velo. Vi havde lejet to citycykler efter meget brok over maskinen, der ikke ville udlevere nogen til os. Vi cyklede så i 6 timer med adskillige pauser. Cyklede forbi alle mulige statuer, Eiffeltårnet, Triumfbuen og hvad der ellers lige var på vejen. Vi lavede vores egen tekst til ’Ti små cyklister’. Her kommer en bid.

’To små aupairpiger tog toget til Paris. En af dem mistede et tæppe, og så var der lidt mindre at tage med hjeeeem. Der var en, der to, der var to, der var to, der var to på cykeltur. Der var to, der var to, der var to, der var to, der var tooooo på cykeltur.’

Vi nåede op på 16 af sådanne vers.

Lørdag var en fantastisk dag. En dag jeg sent vil glemme. Vi kunne det hele. Måske fløj vi i stedet for at cykle. Det føles lidt sådan, når jeg tænker tilbage.

Men også lørdag måtte slutte og vi faldt trætte i søvn efter en dejlig middag. Vi havde spist på en lille ussel restaurant, hvor tjeneren snakkede ufattelig hurtigt. Vi sad midt i Paradis. Det sagde busstoppet i hvert fald.

Sidste dag… og virkeligheden ville snart ramme os. Pakkede vores ting og tog metroen til Luxembourg. Gik ind i haven og lagde os. Haha.. I Luxembourg Parken i Paris. Fik skrevet lidt kort og dagbog. Men lige meget, hvor meget jeg skrev, så kunne jeg ikke få det hele med. Og vi havde jo ikke lavet så meget. Det var mærkeligt.

Vi lagde os på en græsplæne og i løbet af 10 minutter, var den invaderet af mennesker. Da vi havde spist frokost kom en betjent og fik os væk. Man må ikke sidde på græsset i parkerne. Det syntes vi virkelig var skørt. Endnu værre var det med den park, der intet græs havde. Overhovedet. Vi fandt det rigtige sted, hvor man måtte sidde. Nød det sidste stykke tid og måtte derefter tilbage.

Satte os i toget… og så var det hele ovre. Hmm..

Pigerne og MB var i Danmark, så jeg tullede bare rundt. Tog en dag hjem til Gitte og cyklede af sted. Ikke mod noget specielt. Bare sådan ’højre’ ’venstre’. Vi nåede næsten til Frankrig. Bare sådan lige. Det var vildt sjovt. Også selvom min numse var øm efter de 6 timer i Paris og cyklen var en mandecykel. Først alt for stor og senere for lille. Med kun et gear og halvflade dæk.

Ellers tilbragte jeg det meste af tiden som hjælper. Passede lidt børn hos andre. Hyggede mig og nød ferien.

MB og Jan har fået den sammen sviger-ap-datter igen i år. Men så kender de hende jo allerede.

Jeg har det godt og nyder livet. Gør det. Det er mit motto lige nu. Hører meget Thomas Buttenschøn og ’Det glade pizzabud’. Underligt hvorfor jeg pludselig ikke kan få nok af dem.

Jeg er så overhovedet ikke med alligevel..

Så løb tiden fra mig igen. Mit hoved er fyldt med tanker, og jeg ved ikke, hvor jeg skal starte.

Malene fik besøg fra Danmark og vi gik alle amok i byen. Det var sååå sjovt. Dansede på baren, legede isterningeleg og meget andet.

Min kronologiske sans er forsvundet, så jeg skriver bare det, jeg sådan lige kan huske. Jeg synes, jeg mangler ord i dag, så indlægget bliver nok ikke så langt.

En af aupairmødrene fik en hjerneblødning, og da de havde sendt deres aupair hjem af anden grund, manglede de nu meget en hjælper. Derfor kontaktede de Stefanie, der var hos dem sidste år. Hun smed så det hun havde i hænderne og kom herned.

Solen er kommet til lux og jeg er allerede blevet lidt rød, selvom jeg fornuftigt nok smurte mig ind i solcreme og var inde i de kritiske timer. Det var nu ikke nok. Lige nu regner det og temperaturen er faldet igen. Men denne weekend bød på nederdele og stropbluser. Jeg smeltede ude i parken!!

Torsdag var en blandet dag. Jeg fik besøg og det var fantastisk. Om aftenen tog jeg ind til byen. Gik gaderne tomme under min nye kæmpe paraply. Kl 3 om natten vågnede jeg op. Tog dyne og hovedpude med ud på badeværelset og kastede derefter op hele natten. Jeg havde det så dårligt. Kunne ingenting dagen efter. Lå i sengen hele dagen, når jeg ikke bevægede mig ud på badeværelset. Her 4 dage efter ligger begge piger. De kastede også op hele natten. Først den ene, så den anden. Det er noget mærkeligt noget.. men det må næsten være noget, vi har spist.

Rengøringskonen har lige sagt op i dag. Øv også. Hun var fantastisk. Det er mærkeligt, for selvom hun kun kan fransk, så har vi snakket om vejret, stuen og pigerne.

Da jeg kom herned efter ferien, havde jeg Krummerne 1-3 med. Pigerne kendte dem ikke. Sender lige Therkel en sød tanke! Det har simpelthen været det helt store hit. Vi har lige siddet og set 2 af dem igen. Nu ligger begge piger og sover på sofaerne.

På onsdag flyver jeg og 5 andre piger til Milano. Det er en længere historie, der bare gør mig gal, så jeg vælger at lade være med at skrive den. I hvert fald kommer alle pigerne hernede ikke med. Men det er noget, de selv har valgt.

Jeg farer rundt som en tosse og laver så mange mærkelige ting. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst bare har været hjemme en aften for at slappe af. Jeg har det skønt og nyder livet. Oplever ting og følelser, der ikke før har været så tætte på.

Jeg har grint så meget de sidste 2 uger, at jeg flere gange har fået mavekrampe af det. Jeg har det godt. Det må være alt i kan få for denne gang. Resten må vente eller forsvinde i mængden.

Så er jeg med igen.

Huhej og tempoet er steget. My best buddy sprang pludselig på toget og få timer senere var han klar til afhentning på stationen. Vi befinder os omkring den 19. februar sent på aftenen. Pigerne var gået i seng, men lå alligevel og kiggede ud for lige at se, hvem den nyankommende var.

Onsdag… yndlingsdagen. Jeg kan faktisk ikke huske, hvad vi lavede. Tror bare vi slappede af fik indrettet os. Piraten kom på besøg og spiste med os. Hun havde problemer med forældrene. Om aftenen skulle vi have mødtes med vores leder, men hun meldte afbud, så i stedet tog vi på Italiano. Nej, vi blev kørt.. det var ren luksus. Piraten var nemlig indehaver af det total super lækre grønne lyn. Det var nu hyggeligt nok derinde, selvom jeg var ret wasted. Folkene tyndede ud og det endte med, at vi kun sad best buddy, piraten, Malene, Lea og jeg. Som en ekstra luksus blev vi kørt hjem igen.

Det kinesiske sexegern alias Sara fra efterskolen ankom med et fly fra syden, mens best buddy passede på pigerne, der blev klippet af fleksibel hjemmefrisør. Det viste sig dog hurtigt at Det kinesiske sexegern ikke havde tænkt sig at komme ud og au-far måtte køre hjem for at afregne med damen. Grunden var nu fair nok, da det kom frem at hendes taske var forsvundet, og staklen ikke havde styr på hverken min adresse eller telefonnummer. Men vi fandt ud af det og den ankom som lovet dagen efter.

Senere sammen aftenen gik der helt kaos i den. Mon der er nogen, der kender den rigtige historie? Det endte med at piraten kom forbavset hjem til mig med alle hendes ting. Jeg har ikke lyst til at kommentere mere på den episode. Den sluttede i hvert fald af dagen efter, da piraten satte sig ind i et fly og vendte hjem efter kun en måneds tid.

Hele fredagen var ren forvirring, og jeg var overhovedet ikke tændt på en bytur. I stedet gik vi ned på den lokale restaurant og fik alle tiders dejlige måltid. Tilbage på værelset så vi Life of Brian. En 3-årig gammel date, jeg havde med Det kinesiske sexegern. Og nu var den så endelig i hus.

Best buddy satte næsen mod syd og tog et smut til Paris. Det kinesiske sexegern og jeg gik rundt inde i byen og tog derefter videre ud til Lea, hvor en dejlig aften så småt gik i gang. Malene sluttede sig til gruppen og efter lidt god mad og et par drinks var vi klar til at indtage byen.. alle 4 med solbriller. Damn! Så bliver det ikke meget mere hot.

… ingen kommentarer…

Vågnede op med ’sømandsarme’. De var over’tatoveret’ af navne, telefonnumre og andet godt fra havet (det tog 3 dage at få det hele af igen.. det har virkelig været en god kuglepen). Vi gav tømmermændene lov til at hvile ud, før vi tog ind til byen og gik en lang forfriskende tur i Grund. Vi endte på Chi-chi en mexicansk restaurant, hvor en anden Sara holdt afskedsmiddag. Jeg synes, det er ufattelig ærgerligt, at så mange tager hjem, men jeg vil jo heller ikke tvinge dem til at være her, hvis de ikke bryder sig om det. Middagen forløb stille og rolig med lækker mad og en del grin. Mærkeligt at tænke på, at vi måske ikke mødes igen. Det håber jeg nu vi gør.

Mandag… den eneste dag, jeg skal tidligt op.. gab. Trillede ud af sengen og ordnede en masse ting, før Det kinesiske sexegern vågnede og joinede mig. Vi brugte generelt meget tid på ingenting eller på at snakke. Fik dog tegnet endnu en tegning færdig, som Malene havde ’bestilt’ til hendes au-forældre som en indflyttergave. Syntes opgaven var spændende… det er lidt uforklarligt hvorfor. Mandag betød selvfølgelig også skøjteløb. ’Nettomoren’ (en mor, der ligner en der handler i Netto) var der. Efter 2 timers holdende-i-hånd-skøjtning og fascination over Nettomorens blandingsstil af både blid isprinsesse og hardcore ishockeyspiller, tog vi helt færdige hjem.. det havde været en lang dag. Vi gik ud med et lys og sov længe.

Eller nej.. for vi blev vækket. Den ældste pige var syg, så… øv! Men det er første gang, det er sket, så det gjorde ikke så meget. Tirsdag var ikke så spændende. Vi lavede mad og tog i biografen. Så ’Ps. I love you’. Jeg er egentligt ikke til amerikanske pop-pladderromantiske film, men jeg var på den anden side meget træt af, at jeg 3 gange i træk har været inde og se en ekstrem dårlig film. Så nu tog vi en klassiker og ja, den var lidt som forventet. I filmen er det irerne, der er de rene gentlemen, så vi blev enige om, at vi skulle finde en irer til Det kinesiske sexegern.

Dette skete allerede dagen efter, da best buddy var vendt tilbage, og vi tog på Scotts senere på aftenen. Der var pludselig mange af tøserne. Vi gav den gas, spillede kort og bang… så kom der en gruppe irer og joinede os. De prøvede at lære os spillet 21, men det gik ikke så godt. Det var overhovedet ikke, som det vi kendte. Og så snakker vi ikke mere om den aften.

Vi tog den med ro torsdag, indtil pigerne vendte hjem. Det er vildt lækkert med to ekstra hjælpere. Så er det jo intet problem at nå det hele og lidt til. Vi har nået at skifte pærer, rode op i vores skabsrum, i skabene og ja, bare gjort flere ting generelt.

Tog ned til de svenske drenge. Den yngste blev overrakt grædende til mig. Han havde grædt de sidste 4 timer i streg. Den ældste var helt opslugt af en eller anden tegnefilm, så han var ikke svær at passe. Efter 5 minutter grinede den mindste, og jeg begyndte så småt at putte ham. Han var helt smadret… forståeligt nok. Jeg læste den samme bog to gange. Lidt forkælet må man vel være, når man bliver passet. Gad vide, om han overhovedet forstår noget som helst af det, jeg læser?

Tilbage nedenunder var der godt gang i den. Bilerne blev væltet ud over hele gulvet og så blev der ellers kigget og leget med biler. Den ældste kan stadig ikke klokken, hvilket jeg nyder. Så jeg fortalte ham, at det var sengetid nu, og vi pakkede sammen uden videre brok og påbegyndte tandbørstning med mere. Han skulle selvfølgelig også have en historie.. og det fik han. Han griner noget af mig, når jeg udtaler ordene forkert… men come on – giv mig en chance. Alt dette ’ekstra’ får ham til at føle sig speciel… hvad han ikke ved er, at han sover til normal tid og han altså ikke har fået lov til at være længere oppe. Vi begynder bare før, så vi kan nå det hele og så han samtidig ikke er træt dagen efter.

Typisk mig. Så gik der alligevel gået et par dage. Sidst jeg skrev, var Therkel her og uden for begyndte det pludseligt at sne. Det er noget mærkeligt vejr de holder sig her.

Jeg prøver lige at komme ind i tankegangen igen. Hvor kom jeg til? Fredag.. Det var dagen, hvor Sara skulle hjem. Lidt sørgeligt, men sådan er det jo. Jeg fik hende sendt med flyet, og Therkel og jeg måtte i gang med rengøringen. Det var faktisk ret hyggeligt. Resten af dagen forsvandt. I vores univers har det ikke været skudår. Der har aldrig været en fredag den 29. februar. Never ever.

Dagen efter var vi lige til hundene. Vi lavede faktisk ingenting. Først da vi om aftenen skulle passe børn. Vi inviterede et andet hold børn med over og så var der ellers hygge med ’boller i karry’, sodavand og ’Mine søsters børn’. Jeg var virkelig lettet, da børnene endelig var så trætte, at de ville sove.

Søndag var der mere energi. Vi tog ind til byen og smuttede i biografen. Så en film, jeg fuldstændig har glemt. Men det er lige en for familien. Nåh ja. Den hedder The Bucket List. Eller sådan noget. Bagefter gik vi ind i den sjoveste lille butik i Utopolis. Vi købte et puslespil. Et på 1000 brikker. Gav den gas resten af aftenen med at dele og sortere brikkerne.

Så er de næste dage ikke så spændende. De foregik med brikker og brikker. Og selvfølgelig den obligatoriske skøjtetur.

Onsdag nåede vi lige netop at putte de sidste brikker i puslespillet, inden vi skulle ned og passe børn. Samme aften skulle Therkel hjem. Så jeg satte ham på bussen og pludselig var jeg helt alene. Både lidt sørgeligt, men også ret befriende. Nu kunne man igen vende tilbage til den helt almindelige hverdag. Dejligt. Fik ryddet op og ordnet mit værelse igen. Fik også spillet på klaveret og tegnet en smule. Dog ikke så meget. Fredag gik med Ap’erne. Der var fest og farver. Ikke dårligt. Slet ikke.. Det var vildt hyggeligt. Først var vi bare 4 til en mindre forfest og derefter tog vi i byen. Og jeg havde selvfølgelig solbriller på. Haha.. rockstarbriller er in, hvis I skulle være i tvivl.

Lørdagaften tilbragte jeg med at passe børn. Bare stille og roligt. Kom hjem ved en 10-tiden og satte mig så sammen med familien og så lidt tv. Afslappende.

I dag har vi tøser hygget sammen. Stod sent op og spiste fælles morgenmad. Spillede lidt klaver, før vi kørte ud i skoven og gik en tur. Det var et vildt smukt område. Der var en kæmpe borg, der mest af alt ligner noget fra middelalderen. Jeg er også fascineret af de lodrette klippevægge. Og deres enorme træer.

Kørte hjem og spiste pandekager :) Spillede derefter klaver igen.

Mere har jeg ikke noget i dag.. og mere når jeg ikke at skrive. For lige om snart skal vi spise aftensmad og så starter den nye serie ’Album’ jo også.. og det må man jo ikke gå glip af.

Hold ta helt ferie…

Og det gjorde jeg så. Jeg kan ikke lige huske, hvor jeg slap, så jeg starter ved det sjove. Februar. Hvilken måned er det ikke lige blevet. Allerede den første var vi i gang. Iført det vilde diskotøj og med et hår, der var så stort og krabbet, så selv pigerne så helt skræmte ud i hovederne. Inderligt lækker med guld og glimmer begav jeg mig på vej hen til bussen. Mødtes med en pirathottie på Hamilius og tog videre. Utroligt men sandt, så fandt vi det rigtige stoppested og stod af… wauw. Mens vi gik, kom buschaufføren efter os. Ville lige høre, om vi havde tabt 5 euro. Meget taknemmelige over den flinke mand, svarede vi pænt nej og gik videre. Det fik vi nu ikke lov til. Han blev ved at snakke… til mig. Der stod jeg udklædt til fastelavn, og så bliver man bagt på af en buschauffør, der lod bussen holde for at snakke med mig. Wierd. Fortalte ham hurtigt, at der ikke var noget at komme efter, fik hans telefonnummer alligevel og skiltes. Vi kunne slet ikke holde masken. Om det var det, eller hvad det var, det ved jeg ikke. Men selvsamme buschauffør vendte om for endnu engang at snakke med mig. Denne gang under 4 øjne. Han syntes, jeg var såååå smuk og ville med glæde køre mig rundt i hele lux i hans bus, når han ikke var på arbejde. Ej altså.. de er sgu mærkelige hernede. Så nu ved jeg, hvorfor busserne nogle gange er forsinkede.

Fastelavnfesten var lige efter mit humør. Først fællesspisning og derefter singstar med både tyske og engelske sange. Det var simpelthen så hyggeligt. Mit bud er, at gruppeinddelingen ikke var så stor den aften, fordi der manglede en del, der allerede var taget på ferie. Og derfor kunne vi hygge os alle sammen som en stor gruppe. Dejligt!

Om lørdagen efter tømmemændsudsovningen fik jeg besøg af et par stærke fyre. Uh.. og det bedste. De havde slæbt et klaver med. Nice! Så nu bor jeg i et rigtig hjem – som vi joker med, da et rigtig hjem har klaver. Efter et par klimb derpå, tog jeg med fepigen i Auchan (indkøbscenter). De gloede alle sammen på os… som om vi var fra en anden planet. Vi kiggede flere gange på hinanden. Tjekkede at kjolen ikke sad i strømpebukserne eller vi havde tandpasta ud over det hele. Men nej, vi var da bare os på en skindhellig lørdag eftermiddag. Vi handlede ind til aftensmad og drønnede derefter hjem til hende. Huset var også tomt der, og vi indtog det med ’Kiss’ (Prince – vores sang). Med fin mad og et glas vin fik vi startet op med stil. Det er ellers ikke en, jeg har mødtes en del med, men da de andre var på ferie eller fattige, så ja… hvorfor ikke. Det endte med, at vi havde en vildt sjov aften. Bare os to. Med solbrillestilen og med farverige brændende shots i baren var vi urørlige og pisse lækre!

Puha.. hvilken weekend. Den fortsatte hos Gitte, hvor vi fik hygget, set film og snakket om de kommende dage. Pakkede hendes ting og tog hjem til mig mandag aften, hvor jeg selv fik lynpakket.

Væggeuret ringede alt for tidligt. Alt alt alt for tidligt. Men jeg måtte op og gøre det sidste klar. Der var lidt tøj, der havde tørret i løbet af natten, der skulle pakkes, madpakken skulle smøres og fødselsdags sangen for far skulle spilles. Det var stadig alt for tidligt..

Op til bussen og af sted. Den valgte så at være forsinket, så det endte med, at vi sad en time på Gare (stationen), inden det næste tog kom. Derefter var der 6 timers transport. Allerede da jeg trådte ud af toget kunne jeg føle suset igen. Mentaliteten.. Ude i solen med bagage og frisk mod, fik vi os placeret i en sporvogn. Kom af det rigtige sted og valgte så at gå den modsatte vej. Vi tumlede lidt rundt, og måtte spørge forbipasserende. Fandt det lille hotel, som mest af alt lignede et hostel. I stedet for det 8-mands værelse, vi havde bestilt, så blev vi indrettet i et 4-mands. Luksus. Desværre gjorde det, at vi ikke lige så let kom i kontakt med de andre rejsende. Boede sammen med to kinesere, der studerede i tyskland. De var godt nok underlige. Helt anderledes, end jeg havde forvendte. Alene det, at de ikke holdt af at danse. Anyways. Vi sjoskede tilbage til stationen, da informationen var placeret der (hvilket vi nok burde have undersøgt inden, så vi havde slået to fluer med et smæk). Vi en masse info og gik ellers bare rundt for rigtig at komme ind i stemningen og se byen. Fik købt lidt ind, spiste aftensmad og gik tidligt i seng.

Efter lidt morgenmad på vejen kom vi igen op til station. Videre forbi den og endte på Nemo (vi fandt Nemo – og det er ikke noget orange/hvid klovnefisk) et slags eksperimentarium. Smart, som jeg nu engang er, så startede vi for oven og begav os de fem etager ned – modsat alle de andre gæster. Vi havde det faktisk for os selv. I filmen ’Imagine Me And You’ danser de to unge kvinder på en dansemaskine. Og guess what. Sådan en satan havde de…! Woohooooo. Stine her var i sit es og gik amok til ’Cotten Eye Joe’ hahaha.. og vi har det på video. Det bedste er, at Gitte simpelthen ikke fangede den, så hun er konsekvent en halv takt bagefter.

Efter mange timers leg var vi udsultet og på vej videre ud i byen. Købte igen et baguette og efter 5 minutters morfar, spiste og drak vi i receptionen. Ude i byen blev vi guidet over til en fyr. Han fik os med på en popcrawl. Det var vildt godt. Vi var kun en 10 stykke. Men vi kom ind på en masse steder og fik fornemmelsen af dem. Fik drukket en del, og helt tilfældigt havde jeg modtaget noget crappapir fra et spisested, der på bagsiden havde et kort. Uden det var vi vist ikke kommet hjem.

Næste morgen ikke helt så friske fik vi spist morgenmad og pakket taske. Først forbi Anne Frank (ikke i – bare forbi) og videre forbi Homomonumentet. Bogstaveligtalt forbi. Vi opdagede det slet ikke, da der til venstre for den var placeret nogle yderst grimme markiser i stribet gul og hvid.. som et billigt charterhotel. Vi fik det nu set og tog et par smukke billeder. På vejen videre kyssede Gitte en stenstatue og vi endte begge i den sjoveste udklædningsforretning. Var jeg millionær, havde jeg ikke været det længe efter at have opdaget den butik. Der var alt! Sværmede meget for Monroes hvide kjole, men ejede ikke guldstykker nok til at købe den. Desværre. På vores vej videre fik vi set Place Dam, inden vi endte i ’Red light distrect’. Vi havde besluttet os for at se det i daglys, inden det for alvor gik i gang. Trods middagstiden var der gang i forretningen. Mens vi gik der udbrød Gitte ’Nåh.. det var derfor, at pigen i stolen IKKE var der.’ Jeg brød sammen af grin. Hun havde ikke lige lagt to og to sammen, da vi passerede forbi en tom stol, der tydeligvis var åben. Derefter hoppede vi på en sporvogn og drønede hjem. Vi var så trætte. Og trætte af baguette. Selvom jeg normalt ikke holder af diverse fastfoodkæder, men vi endte på Burger King og forspiste os. Tøffede hjem og sov et par timer.

En anelse mere frisk fik vi også i stand og hyggede med vores nye roomies. En fra Norge og en fra Schweiz. De havde andre planer og var trætte efter rejsen dertil. Gitte og jeg tog derfor ud i byen igen. Vi fandt popcrawl holdet. Og hoppede med endnu en gang. Denne gang var vi nok nærmere 50. Det var ret vildt, når man blev samlet i gaden og larmede af sted til næste bar. På første bar skete det, der bare ikke skal ske. Jeg anser mig selv for at være rimelig fornuftig. Vi skiftedes til at have tasken, og det fungerede også fint. Dog lagde vi den ned bag os, da vi dansede i et hjørne. Efter den ene dans var den pludselig væk. Vi havde heldigvis ’kun’ Gittes pung og min mobil i den. Ikke pas eller alle vores penge. Feststemningen forsvandt og jeg blev bitter. Havde lyst til at tage hjem, så vi i det mindste kunne få noget ud af fredagen. Men vi gik alligevel videre med den store flok. Det ene sted havde de et ildshow, som helt sikkert ikke ville blive godkendt i Danmark. Loftet var helt sodet til og temperaturen steg til det dobbelte i det lille lokale. På turen fik jeg det mindre godt, så jeg ville gerne hjem. Gitte ville gerne videre, så jeg fulgte med. Til sidst vendte vi dog hjemad.. meget træt og ret dårlig.

Fredag morgen fik vi pakket sammen og spist. Sad lidt i receptionen, inden vi gik ud for sidste gang. Igennem gågaden og forbi et hav af fristende tilbud. Ned på en wunderbar coffeeshop. Siddende i solskinnet med en kop varm kakao, havde jeg slet ikke lyst til at tage væk. Hvorfor ikke bare blive der? Lige der i solen?

Gitte og jeg er meget forskellige. Et godt eksempel er sporvognene. De kører hele tiden på kryds og tværs igennem gaderne. Hun føler, at Amsterdam er en stressende by. Jeg derimod føler mig afslappet, da jeg ved, der altid kommer en sporvogn til. Det er så let.. bare lige at springe på og af sted. Det tager ingen tid.

Vi kom ind i toget, og efter 6 timer var jeg virkelig træt og kunne ikke lade være med at smile lettet, da jeg gik de sidste meter hjem fra bussen. Jeg var hjemme. Meget træt fik jeg smidt mit vasketøj i maskinen og kom derefter på nettet for at synge fødselsdagssang for mor. Surprise. Så fandt hun også ud af, at vi havde fået klaver. Snakkede længe over msn og tumlede til sidst i seng. Fik ikke sovet så meget, for skulle tidligt op og møde Kathrine, den gamle gamle aupair, der stadig bliver snakket om.

Der gik ikke længe, før vi havde det sjovt sammen. Hun er virkelig sød. Allerede om aftenen tog vi i byen. Med en gamle aupair, der stadig bor her, fik vi ellers indtaget byen. Vi tog på en mindre popcrawl igennem Gare (stations området aka Redlight Distrect). Havde kun været på en enkelt af dem, så det var vældig fint lige at blive præcenteret for lidt flere. Til sidst fandt vi os tilrette på en underjordisk bar i centrum af byen. Det var en anelse koldt, men vi fik os placeret i en lounges, hvor musikken spillede mere afdæmpet. Trætte tullede vi hjem.

Solen skinnede og mit værelse var oplyst af lyse stråler. Vi lå længe bare og lå. Snakkede og grinede. Det var så dejligt, at møde et menneske som hende. Senere tog vi ind til byen og satte os i solen med en is. Uhh.. det viste sig, at vi har samme yndlings is.

Mandagen kom og hverdagen kom igen. Pigerne var helt umulige. Det var sådan lige pinligt. Når man nu fik besøg af hende. Men heldigvis nåede hun også at se, hvordan det normalt plejede at være. Om aftenen indtog vi skøjtehallen som Bambi og Stampe. Mest fordi hun er to hoveder højere end jeg. Vi skøjtede først forsigtigt, men vi endte med at ’kaste’ hende ud i diverse piruetter. Ikke fordi vi selv er sindssygt lækre til det… men det er nu sjovt bare at lade som om, man kan en helt masse.

Garfield hader mandage… og jeg bryder mig ikke om tirsdage! Madlavning.. madlavning! Besluttede mig for at lave boller i karry. Tog ned og handlede ind. Fik styr på tingene. Alligevel lykkedes det mig at blive vildt forvirret over den ellers så lige-til-opskrift. Tror ikke rigtig vi lavede så meget mere den dag. Det foregik vist meget stille og roligt.

Efter nedtursdagen kommer yndlingsdagen. Nice. Vi tog i Auchan (indkøbscenter) og gik shop amok. Eller ej, vi kiggede mest. Skulle ind i alle de butikker, som hun plejede at gå i. Mødtes med vores ’mor’ i hendes spisepause. Fik noget meget tyndtskåret oksekød med salat og parmesanost. Det er vildt lækkert.

Det her lyder godt nok meget dagbogsagtigt-ikke-særligt-flydende. Sorry. Om aftenen var der spontant blevet aftalt, at vi alle skulle på Italiano (sandwich- og isbar). Troede ikke, der ville komme så mange. Jeg havde ikke hørt fra folk, men bare lagt en offline meddelelse på msn. Det viste sig dog at være yderst effektivt. Vi var virkelig mange. Synes det er skønt, når vi kan finde ud af at samles alle sammen. Efter en masse snak røg vi ned på Urban (bar) og hyggede videre der. Folk blev trætte efterhånden og tog hjem.

Så var der pludselig ikke meget tid tilbage. Den gamle aupair skulle snart hjem. Vores sidste dag. Jeg havde ellers lige vænnet mig til de to tandbørster på badeværelset. Men ak… det kunne ikke nytte noget. Jeg prøvede ellers meget ihærdigt. Dagen forsvandt alt for hurtigt. Pigerne opførte sig igen normalt, og det var himmelsk. Om aftenen tog hun alle ud i byen med de gamle veninder. Jeg blev bare hjemme og slappede lidt af. Senere kom hun hjem og vi ville slet ikke lægge os til at sove. Vi snakkede, hyggede og så film. Det sidste gjorde dog, at vi måtte give efter. Vi endte begge to med at sove og misse meget af handlingen. Jeg kan huske hun sagde ’Jeg faldt altså i søvn’. Til det svarede jeg ’Det gjorde jeg også, og det gør jeg nu igen’. Og så sov jeg.

Morgenen var stille. Vi sad bare. Spiste morgenmad med familien. Hun fik pakket det sidste. Vi blev kørt ud i lufthavnen af Joan og sad så der.

Alt dette her. Hele hendes besøg. Det har bare været så ubeskriveligt. Det har været så meget mere – meget mere end jeg havde turdet håbe på. Og jeg er ikke sikker på, at vi vil få det sådan sammen igen. Men det vi fik, lige der, det var det hele værd. Vi kender jo ikke hinanden, og alligevel kender vi hinanden så godt.

Resten af fredagen gik med L word, rengøring og indkøb. Tog i byen om aftenen. Den nye dansker (ikke AP) bor inde i byen. Lige inde ved Hamilius (busstationen). Der fejrede vi hendes fødselsdag og tog på Muko MUKO. Og så slipper detaljerne op…

Lørdagaften mødtes vi på Scotts og ja.. så gav vi den gas igen. Lea og jeg endte med at være bare os, men vi fandt de andre 2 senere på Muko MUKO. Og igen.. detaljerne.

I dag har været sådan en rigtig hyggelig en. Signe kom ud til mig og vi så ’Billie Elliot’. Elsker den film. Ja andet fik vi ikke set. Men vi passer godt sammen. Det er så afslappende.

Nu er jeg så mega træt og gider ikke op i morgen tidligt… men sådan er det vel. Jeg glæder mig nu til skøjteløb og til på tirsdag, hvor min bedste ven har besluttet sig for at komme et smut forbi. Og torsdag kommer endnu en. Min efterskole veninde. Så jeg får nok at se til.

Håber tingene (bilerne) kører og I (de) ikke bliver brændt af.

Tik tak tik tak..

Tiden løber af sted og jeg kan knap forstå, at det allerede er så længe siden, jeg sidst har været hjemme. Var det ikke lige i går? Nej, det var det ikke…

Hmm.. hvor skal jeg begynde? Julen gik jo helt fantastisk, som du sikkert ved. Jeg var småsyg, det meste af tiden, men hyggede mig alligevel. Det var dog lidt irriterende, at familien jeg skulle køre med, pludselig ikke skulle tilbage til det aftalte tidspunkt. Heldigvis har jeg en far, der gladelig stod op nytårsdag for at køre sin datter til Flensburg. Jeg må indrømme, at jeg blundede lidt på vejen. Vi kom derned og fik købt en billet. Desværre var deres reservationsmaskine gået i krak, så jeg fik altså ikke nogen fast siddeplads.

Jeg fik nu lov at blive siddende, hvor jeg fik mig sat. Det resulterede dog i, at jeg er kørt hele vejen til Luxembourg baglæns. Det er der alligevel ikke mange, der kan prale af. Efter 10,5 time var jeg endelig tilbage i det velkendte. Blev hentet på stationen og blev budt velkommen med knus og kram + hundrede historier om, hvad de havde lavet og fået i julegave.

Den næste uge havde jeg så pigerne for mig selv, og det var tydeligt at mærke, at de i ferien havde haft en anden dagsorden. Jeg startede med at rydde op og gøre værelset rent igen efter alle de overnattende, der havde lånt det i mellemtiden. Pigerne sov længe og det var skønt.. så kunne jeg nemlig nå at ordne de fleste kedelige ting, mens de stadig lå halvvågne og stenede tv.
Imens alt dette stod på troede jeg, at jeg var Palle alene i verden. Men så en aften fandt jeg ud af, at der faktisk var en, der allerede var kommet tilbage. Juhuu.. Vi mødtes i weekenden og hyggede os i Auchan (’osjong’ indkøbscenter). Fik købt børnemaling i mange farver.. da jeg på den måde var ret sikker på, at den ikke var terpentinbaseret, hvilket jeg ikke ellers kan udlede fra de franske indholdsfortegnelser.
Weekenden foregik stille og roligt. Folk kom lige så stille tilbage og skulle lige omstille sig efter deres ferie.

Nu var lysten ikke til at styre. Jeg måtte af sted til skøjtebanen og afprøve mine nye hvide prinsesse skøjter. Jeg hoppede på bussen lige da jeg fik fri. Snuppede en bolle på vejen og var ellers derude, så jeg rigtig kunne give den gas. Damn det var svært. Bladene var så skarpe, at jeg bare skar ned i isen. Jeg kunne slet ikke skøjte hurtigt. Jeg fumlede lidt rundt. Og selvfølgelig var der kun 5-6 andre, som nok kunne blive verdensmestre, hvis de ville. Jeg blev vildt fascineret af hende ’netto-moren’, der med sit rødmossede forfarvede hår og det alt for ungdommelige tøj, der ikke var købt i går, indtog hele hallen med sine børn. Det var tydeligt at se, at de var født med skøjter på. De drønede bare af sted. Det vildeste var, at moren kunne skøjte så hurtigt baglæns, at hendes drenge ikke kunne fange hende. Og de skøjtede STÆRKT!
Anyways.. Malene kom ud og joinede mig på hendes nye skøjter. Så lignede vi to tumper resten af aftenen. Haha.. Jeg skal nok blive god til det - en gang!

Tirsdag kom børnene hjem og vi skyndte os at spise. Derefter gik vi ned til Match (brugsen). Det er ikke så lidt at få dem til det – det er jo vildt langt… NOT. Jeg havde lovet at lave pizza til dem om aftenen. Med indkøbssedlen i hånden og kurven under armen gik vi ellers i gang. Det var ret sjovt. Jeg har engang set et program om, at børn gerne skal føle, at de gør noget, og ikke bare er med. Så pigerne blev sendt ud i butikken efter alverdens ting. Og så fik de også lov at tjekke datoen på alle varerne. Det var tydeligvis ikke noget de var vant til. Ved kassen jokede manden med, at jeg var ude med mine børn. Jeg fangede den ikke, da han talte fransk… smilte bare venligt.

Øv øv.. syg, det blev jeg… igen. Jeg måtte ligge mig og kun lave lidt af gangen. Placerede mig i stuen på sofaen, så jeg kunne humpe frem og tilbage imellem vaskene osv. Børnene var heldigvis søde og gjorde rimelig, hvad jeg bad dem om. Det hjalp også lidt at Maj-Britt lå syg. Så hvis jeg var helt væk, kunne hun tage lidt over. Men selvom jeg var syg, fik jeg nu lavet det meste…

Fredag aften var i nytårets tegn. Vi fik reserveret borde på Scotts og troppede op i finere tøj end normalt. Med farverige hatte, sølv masker (tak far) og de der alt for sjove papirs ruller, man kan puste og lave pynt af, fik vi festen skudt i gang. Det var ret sjovt at puste de der papirs-nogen udover forbipasserende folk med et ’Happy Newyear’. De kiggede lidt. Jeg var på vandvognen og var ved at være træt.. men jeg skulle lige være der til kl 00.00. Vi havde nemlig fået dj’en til at stoppe musikken, så vi kunne tælle ned. Med champagne og hujen fik vi året skudt ind. Igen.

Derefter smuttede jeg ned til bussen. Dejligt nok blev jeg fuldt på vej :)

Inde i bussen var der de her to drengene. Ih, hvor var de irriterende. Det var dog helt vildt. Jeg blev godt trætte af at høre på dem. De var selvfølgelig danske! Jeg kunne så både forstå det, de sagde til hinanden og det de sagde på tysk. Jeg fik sådan en lyst til at sige noget til dem, men orkede ikke, da det kom til stykke. Måske var det heldig nok, for da jeg kom hjem, opdagede jeg, at hele min pande var farvet blå af den hat, jeg havde haft på! Ups.. haha…

Dagen efter mødtes jeg med to piger til en stille og rolig aften. Bare helt nede på jorden. Vi fik ved fælleshjælp middagen på bordet. Mætte satte vi os og så et par af mine film. MINE FILM og IKKE en af de der AMERIKANSKE pop-pladderromantiske nogen. Bah! Og de kunne faktisk godt lide dem. Derefter snakkede vi hele natten. Om alt muligt. Det var vildt lækkert. Vi klingede langt bedre sammen, end jeg havde turdet håbe på.

Vi snakkede og gættede om, hvad de andre blev i fremtiden. Her er deres gæt. Jeg møder en kvinde med passion for Afrika… og så kommer jeg ellers til at arbejde på et projekt dernede med børn og unge. Det var meget mere detaljeret, da de sagde det, men det var lige resterne, jeg kunne huske.

Snakken gled også over på, hvordan man er som person. Jeg blev karakteriseret som en, der har styr på tingene. Som eksempler blev der givet, at jeg altid vidste, hvor vi skulle hen og kunne finde vej. Derudover vidste jeg lige, hvordan man skulle lave mad. Jeg var sikkert også sådan en, der havde læst alle bøger, og kunne citere dem i et væk. Da de tre ting blev sagt, kunne jeg slet ikke holde latteren tilbage. Det var dog de mest dumme eksempler, de kunne finde på. Er der noget, jeg er dårlig til, så er det, at finde vej og lave mad. Og mig, læse bøger?! Haha.. NOT... men ellers passer det nok.

Søndagen var utrolig smuk. Lyset fra solen var noget helt specielt og den blå himmel, som mindede mig om forår. Da jeg kom hjem, var der gæster. Satte mig på værelset med guitaren, som jeg endelig havde fået tilbage efter at have været strandet ude ved Julie siden julefrokosten. Da gæsterne tog hjem, skulle jeg passe børnene. Men i stedet for mine børn blev det en af hver (altså af gæsternes). Spillede lidt fodbold med dem og før jeg fik set mig om, var tiden gået, og vi skulle bytte børnene tilbage igen.

Det var rent luksus. Vi havde fået penge til pizza. Der var bare lige det, at pizzeriaet havde lukket. Hmm.. så lavede vi pasta i stedet for.
Mandag aften stod igen i skøjternes tegn. Jeg tror, det er ved at blive en fast date. En af de andre piger havde også fået skøjter i gave, og hun skulle ud og afprøve dem. Vi skøjtede og snakkede. Det blev til en rigtig god snak. Vi skøjtede rundt og rundt i over en time uden pause. Da vi så havde fået mere styr på det, begyndte vi at lege. Lige pludselig gjorde jeg et eller andet sejt, hvor jeg skøjtede lige ud, drejede 180 grader og endte i en baglæns cirkel pirouette med skøjterne efter hinanden. Wow.. hvor kom det fra?

I går var jeg lige ved at gå i baglås, da den ældste pige, havde taget vasketøjet ud af maskinen og begyndte at tømme opvaskeren, da jeg trådte ind af døren med den yngste. Wauw.. ser man det. Da lillesøsteren var sendt af sted til fodbold, skippede jeg resten af mine pligter og gav hende kvalitets tid. Vi fik snakket rigtig meget. Jeg købte en bog til hende til hendes fødselsdag, der handler om det at blive teenager. Siden da er der poppet en del spørgsmål op. Nogle af dem fik vi så diskuteret igennem den dag. Jeg fandt maling frem og vi fordybede os. Jeg synes, det er så lækkert, når vi kan det. Og jeg er virkelig glad for, at jeg passer så store børn. For selvom jeg holder meget af de mindste, så skal man bare være på hele tiden og tjekke og huske og være sikker… man kan ikke bare sætte farver på bordet og så ellers gå i gang. Hun fik lavet et flot maleri, men måtte stoppe, da hun selv skulle af sted. Efter jeg fik lavet aftensmad og den blev spist, satte vi os så igen. Denne gang skulle den mindste være med. Det resulterede i glimmer, lim og farveklatter ud over det hele. No no.. sikke noget.

Dagen i dag er forsvundet ud i det blå. Jeg kan ikke sætte ord på det. Jeg synes bare lige jeg stod op og ordnede tingene. Gik så op og fordybede mig i et maleri… og ja, så?! Pludselig skulle pigerne hentes (godt jeg har alarm på, så jeg ’vågner’ op i tide) og lektierne skal laves.
I aften har jeg passet de svenske børn. De er så søde. De har snakket om mig siden i går og spurgt til, hvornår jeg kom. Inde på deres værelse hænger en tegning, jeg hurtigt fik pladret ned, da jeg var her sidst.. og som deres mor forklarede, så skulle den hænge der!
Efter et kvarter var jeg inde i det svenske igen og så kørte det. Nu ligger de troligt og sover efter en godnathistorie (ihh hvor er det sjovt at læse for dem, når man ikke altid selv forstår, hvad man læser og ikke ved, om det er rigtigt).

Den svenske mor spurgte mig, hvordan det var gået. Jeg fortalte, at der ikke havde været nogen problemer. Hun kiggede lidt forundret på mig og sagde ’Jag ved inta, hvad det är du göra…’ Det ved jeg heller ikke. Jeg mener, det er jo ikke fordi, jeg har sproget på min side. Men de har ikke noget mod at gentage det, så jeg kan forstå, hvad de mener. Synes bare det er dejligt, at det falder mig så let. Det er altid en fornøjelse at være dernede.
I løbet af denne tid har jeg været beruset af en kreativ følelse. Jeg kan slet ikke få nok. Jeg tegner og maler på livet løs.. og det er ind til nu, blevet til en hel det. 6 stykker… hvis jeg ikke tager meget fejl. Det lyder måske ikke af meget, men i forhold til det jeg plejer at lave, er der en 3-4 gange så meget.

Samtidigt er jeg fuldstændig faldet for Sys Bjerres stemme. Hun udkommer snart med sin første cd (som jeg bare må have fingrene i).

Lige nu er jeg gået i gang med en blyantstegning af Monroe. Håber den bliver god. Tror lige jeg vil vende tilbage til den. Hyg jer, til vi snakkes igen.

Nedtaelling 3-2-1

Dagene svinder ind og snart sidder jeg i bilen paa vej hjem. Saa vidt jeg ved, koerer de foerst om aftenen, men intet er sikkert endnu.


Jeg har i loebet af de sidste par dage faaet mere eller mindre styr paa det hele. Jeg mangler stadig at pakke og lige faa stoevsuget en sidste gang.

I onsdag efter rengoeringen, ville jeg lige saette mig til at oeve lidt guitar. Nu skal jeg jo snart undvaere den... en hel ferie. Det bliver maerkeligt! (Linn.. jeg maa laane din lidt, hvis jeg faar abstinenser.) Jeg satte mig og spillede lidt. Blev, som altid, grebet og ville lige hente endnu en nodebog. Da jeg saa satte mig igen, glemte jeg, at jeg havde flytte sofapuderne, altsaa de store i ryggen. Det medfoerte at jeg knaldede hovedet ind i vaeggen, saa det gav genlyd! Av av av.. jeg maatte ligge et par minutter, foer jeg turde bevaege mig videre.

Jeg fik kvalme og kunne ikke rigtig spise noget, men fik dog lidt ned.


Senere paa aftenen kom Sara fordi og hentede mig.. Skoent! Ikke nok med, at jeg blev koert, men jeg slap ogsaa ud af en playmobil-leg med den mindste. Vi tog hen til praestegaarden, og efter lidt planlaegning satte vi os op i deres stue. Vi sang et par salmer fra min efterskolesangbog. Det var ret hyggeligt. Vi spiste aebleskiver og snakkede. De to hestepassere var ogsaa kommet. Saa paa naer to, var vi alle samlet paa en gang. Det er store sager!!

Praestekonen havde lidt sjovt i aermet. Vi legede en form for 'Hit med sangen'. Det var ret skaegt.. Selvom praesten blev ved med at konkludere, at vi nu var nogle fantastiske sangere.. saa ved jeg nu ikke, om jeg deler den holdning. Haha..

Torsdag floeg af sted. Jeg havde det stadig daarligt efter slaget, og spiste ikke rigtig. Jeg er faktisk ikke rigtig klar over, hvad jeg fik tiden til at gaa med. Den dag er ligesom bare forsvundet fra hukommelsen. Men jeg husker, at jeg blev hjemme og slappede af.

Fredag efter mine pligter tog jeg ind til Auchan (shoppecenter) for at handle ind til julefrokosten, en lille gave til familien, der koerer mig til Dk og en julegave til.. Ej, det roeber jeg ikke!
Jeg havde trasket rundt derinde et stykke tid, men fik det pludseligt meget skidt. Jeg ville ikke engang spise en is.. jeg skulle bare ud af den klamme varme og de mange mennesker. Jeg ventede laenge paa bussen, og da jeg endelig kom hjem, sov jeg i 3 timer. Fuldstaendig rundt paa gulvet vaagnede jeg ved vaeggeurets bippen.. damn det var heldigt, at jeg havde sat det, ellers var jeg ikke kommet op.
Jeg fik hentet pigerne og trods kvalmen fik vi hygget. De var heldigvis ikke umulige..

Jenny (legekamerat) kom paa besoeg og saa var der ellers gang i den. Jeg isolerede mig kort paa vaerelset for at pakke gaver ind og goere plads, saa mit vaerelse bliver brugbart, mens jeg er vaek. Jeg gik ned og laeste en godnathistorie for de to abekatte. De to toeser er vaerre end Emil fra Loenneberg, naar de er sammen.
Fik set slutningen paa en film og ville i seng. Den aeldste, der stadig var oppe, spurgte om jeg ikke nok ville sove hos hende. Jeg havde egentligt aftalt med mig selv, at de begge maatte komme herop og sove for foerste gang, fordi det er 'sidste' nat (lige bortset fra i aften, men der kommer jeg sent hjem). Men nu var Jenny her, saa det gik ikke. Gav mig nu alligevel. Hun var et stort lys..

Nu har jeg faaet pakket lidt mere og er mentalt ved at vaere indstillet paa at komme hjem i morgen.
I aften staar den paa julefrokost med AP'erne.. og det skal nok blive sjovt. Jeg har skrevet en tekst til 'Mona sangen', hvor jeg scorer halvdelen af pigerne og bliver vraget af den anden del. Haha.. der er godt nok lidt sandt i den, men heller ikke meget mere end det. Derudover bliver det skoent, at vi alle skal samles.

Dette er den sidste hilsen, jeg naar at skrive for denne gang. Resten maa I hoere i virkelige ord. See you soon!