Fastelavnfesten var lige efter mit humør. Først fællesspisning og derefter singstar med både tyske og engelske sange. Det var simpelthen så hyggeligt. Mit bud er, at gruppeinddelingen ikke var så stor den aften, fordi der manglede en del, der allerede var taget på ferie. Og derfor kunne vi hygge os alle sammen som en stor gruppe. Dejligt!
Om lørdagen efter tømmemændsudsovningen fik jeg besøg af et par stærke fyre. Uh.. og det bedste. De havde slæbt et klaver med. Nice! Så nu bor jeg i et rigtig hjem – som vi joker med, da et rigtig hjem har klaver. Efter et par klimb derpå, tog jeg med fepigen i Auchan (indkøbscenter). De gloede alle sammen på os… som om vi var fra en anden planet. Vi kiggede flere gange på hinanden. Tjekkede at kjolen ikke sad i strømpebukserne eller vi havde tandpasta ud over det hele. Men nej, vi var da bare os på en skindhellig lørdag eftermiddag. Vi handlede ind til aftensmad og drønnede derefter hjem til hende. Huset var også tomt der, og vi indtog det med ’Kiss’ (Prince – vores sang). Med fin mad og et glas vin fik vi startet op med stil. Det er ellers ikke en, jeg har mødtes en del med, men da de andre var på ferie eller fattige, så ja… hvorfor ikke. Det endte med, at vi havde en vildt sjov aften. Bare os to. Med solbrillestilen og med farverige brændende shots i baren var vi urørlige og pisse lækre!
Puha.. hvilken weekend. Den fortsatte hos Gitte, hvor vi fik hygget, set film og snakket om de kommende dage. Pakkede hendes ting og tog hjem til mig mandag aften, hvor jeg selv fik lynpakket.
Væggeuret ringede alt for tidligt. Alt alt alt for tidligt. Men jeg måtte op og gøre det sidste klar. Der var lidt tøj, der havde tørret i løbet af natten, der skulle pakkes, madpakken skulle smøres og fødselsdags sangen for far skulle spilles. Det var stadig alt for tidligt..
Op til bussen og af sted. Den valgte så at være forsinket, så det endte med, at vi sad en time på Gare (stationen), inden det næste tog kom. Derefter var der 6 timers transport. Allerede da jeg trådte ud af toget kunne jeg føle suset igen. Mentaliteten.. Ude i solen med bagage og frisk mod, fik vi os placeret i en sporvogn. Kom af det rigtige sted og valgte så at gå den modsatte vej. Vi tumlede lidt rundt, og måtte spørge forbipasserende. Fandt det lille hotel, som mest af alt lignede et hostel. I stedet for det 8-mands værelse, vi havde bestilt, så blev vi indrettet i et 4-mands. Luksus. Desværre gjorde det, at vi ikke lige så let kom i kontakt med de andre rejsende. Boede sammen med to kinesere, der studerede i tyskland. De var godt nok underlige. Helt anderledes, end jeg havde forvendte. Alene det, at de ikke holdt af at danse. Anyways. Vi sjoskede tilbage til stationen, da informationen var placeret der (hvilket vi nok burde have undersøgt inden, så vi havde slået to fluer med et smæk). Vi en masse info og gik ellers bare rundt for rigtig at komme ind i stemningen og se byen. Fik købt lidt ind, spiste aftensmad og gik tidligt i seng.
Efter lidt morgenmad på vejen kom vi igen op til station. Videre forbi den og endte på Nemo (vi fandt Nemo – og det er ikke noget orange/hvid klovnefisk) et slags eksperimentarium. Smart, som jeg nu engang er, så startede vi for oven og begav os de fem etager ned – modsat alle de andre gæster. Vi havde det faktisk for os selv. I filmen ’Imagine Me And You’ danser de to unge kvinder på en dansemaskine. Og guess what. Sådan en satan havde de…! Woohooooo. Stine her var i sit es og gik amok til ’Cotten Eye Joe’ hahaha.. og vi har det på video. Det bedste er, at Gitte simpelthen ikke fangede den, så hun er konsekvent en halv takt bagefter.
Efter mange timers leg var vi udsultet og på vej videre ud i byen. Købte igen et baguette og efter 5 minutters morfar, spiste og drak vi i receptionen. Ude i byen blev vi guidet over til en fyr. Han fik os med på en popcrawl. Det var vildt godt. Vi var kun en 10 stykke. Men vi kom ind på en masse steder og fik fornemmelsen af dem. Fik drukket en del, og helt tilfældigt havde jeg modtaget noget crappapir fra et spisested, der på bagsiden havde et kort. Uden det var vi vist ikke kommet hjem.
Næste morgen ikke helt så friske fik vi spist morgenmad og pakket taske. Først forbi Anne Frank (ikke i – bare forbi) og videre forbi Homomonumentet. Bogstaveligtalt forbi. Vi opdagede det slet ikke, da der til venstre for den var placeret nogle yderst grimme markiser i stribet gul og hvid.. som et billigt charterhotel. Vi fik det nu set og tog et par smukke billeder. På vejen videre kyssede Gitte en stenstatue og vi endte begge i den sjoveste udklædningsforretning. Var jeg millionær, havde jeg ikke været det længe efter at have opdaget den butik. Der var alt! Sværmede meget for Monroes hvide kjole, men ejede ikke guldstykker nok til at købe den. Desværre. På vores vej videre fik vi set Place Dam, inden vi endte i ’Red light distrect’. Vi havde besluttet os for at se det i daglys, inden det for alvor gik i gang. Trods middagstiden var der gang i forretningen. Mens vi gik der udbrød Gitte ’Nåh.. det var derfor, at pigen i stolen IKKE var der.’ Jeg brød sammen af grin. Hun havde ikke lige lagt to og to sammen, da vi passerede forbi en tom stol, der tydeligvis var åben. Derefter hoppede vi på en sporvogn og drønede hjem. Vi var så trætte. Og trætte af baguette. Selvom jeg normalt ikke holder af diverse fastfoodkæder, men vi endte på Burger King og forspiste os. Tøffede hjem og sov et par timer.
En anelse mere frisk fik vi også i stand og hyggede med vores nye roomies. En fra Norge og en fra Schweiz. De havde andre planer og var trætte efter rejsen dertil. Gitte og jeg tog derfor ud i byen igen. Vi fandt popcrawl holdet. Og hoppede med endnu en gang. Denne gang var vi nok nærmere 50. Det var ret vildt, når man blev samlet i gaden og larmede af sted til næste bar. På første bar skete det, der bare ikke skal ske. Jeg anser mig selv for at være rimelig fornuftig. Vi skiftedes til at have tasken, og det fungerede også fint. Dog lagde vi den ned bag os, da vi dansede i et hjørne. Efter den ene dans var den pludselig væk. Vi havde heldigvis ’kun’ Gittes pung og min mobil i den. Ikke pas eller alle vores penge. Feststemningen forsvandt og jeg blev bitter. Havde lyst til at tage hjem, så vi i det mindste kunne få noget ud af fredagen. Men vi gik alligevel videre med den store flok. Det ene sted havde de et ildshow, som helt sikkert ikke ville blive godkendt i Danmark. Loftet var helt sodet til og temperaturen steg til det dobbelte i det lille lokale. På turen fik jeg det mindre godt, så jeg ville gerne hjem. Gitte ville gerne videre, så jeg fulgte med. Til sidst vendte vi dog hjemad.. meget træt og ret dårlig.
Fredag morgen fik vi pakket sammen og spist. Sad lidt i receptionen, inden vi gik ud for sidste gang. Igennem gågaden og forbi et hav af fristende tilbud. Ned på en wunderbar coffeeshop. Siddende i solskinnet med en kop varm kakao, havde jeg slet ikke lyst til at tage væk. Hvorfor ikke bare blive der? Lige der i solen?
Gitte og jeg er meget forskellige. Et godt eksempel er sporvognene. De kører hele tiden på kryds og tværs igennem gaderne. Hun føler, at Amsterdam er en stressende by. Jeg derimod føler mig afslappet, da jeg ved, der altid kommer en sporvogn til. Det er så let.. bare lige at springe på og af sted. Det tager ingen tid.
Vi kom ind i toget, og efter 6 timer var jeg virkelig træt og kunne ikke lade være med at smile lettet, da jeg gik de sidste meter hjem fra bussen. Jeg var hjemme. Meget træt fik jeg smidt mit vasketøj i maskinen og kom derefter på nettet for at synge fødselsdagssang for mor. Surprise. Så fandt hun også ud af, at vi havde fået klaver. Snakkede længe over msn og tumlede til sidst i seng. Fik ikke sovet så meget, for skulle tidligt op og møde Kathrine, den gamle gamle aupair, der stadig bliver snakket om.
Der gik ikke længe, før vi havde det sjovt sammen. Hun er virkelig sød. Allerede om aftenen tog vi i byen. Med en gamle aupair, der stadig bor her, fik vi ellers indtaget byen. Vi tog på en mindre popcrawl igennem Gare (stations området aka Redlight Distrect). Havde kun været på en enkelt af dem, så det var vældig fint lige at blive præcenteret for lidt flere. Til sidst fandt vi os tilrette på en underjordisk bar i centrum af byen. Det var en anelse koldt, men vi fik os placeret i en lounges, hvor musikken spillede mere afdæmpet. Trætte tullede vi hjem.
Solen skinnede og mit værelse var oplyst af lyse stråler. Vi lå længe bare og lå. Snakkede og grinede. Det var så dejligt, at møde et menneske som hende. Senere tog vi ind til byen og satte os i solen med en is. Uhh.. det viste sig, at vi har samme yndlings is.
Mandagen kom og hverdagen kom igen. Pigerne var helt umulige. Det var sådan lige pinligt. Når man nu fik besøg af hende. Men heldigvis nåede hun også at se, hvordan det normalt plejede at være. Om aftenen indtog vi skøjtehallen som Bambi og Stampe. Mest fordi hun er to hoveder højere end jeg. Vi skøjtede først forsigtigt, men vi endte med at ’kaste’ hende ud i diverse piruetter. Ikke fordi vi selv er sindssygt lækre til det… men det er nu sjovt bare at lade som om, man kan en helt masse.
Garfield hader mandage… og jeg bryder mig ikke om tirsdage! Madlavning.. madlavning! Besluttede mig for at lave boller i karry. Tog ned og handlede ind. Fik styr på tingene. Alligevel lykkedes det mig at blive vildt forvirret over den ellers så lige-til-opskrift. Tror ikke rigtig vi lavede så meget mere den dag. Det foregik vist meget stille og roligt.
Efter nedtursdagen kommer yndlingsdagen. Nice. Vi tog i Auchan (indkøbscenter) og gik shop amok. Eller ej, vi kiggede mest. Skulle ind i alle de butikker, som hun plejede at gå i. Mødtes med vores ’mor’ i hendes spisepause. Fik noget meget tyndtskåret oksekød med salat og parmesanost. Det er vildt lækkert.
Det her lyder godt nok meget dagbogsagtigt-ikke-særligt-flydende. Sorry. Om aftenen var der spontant blevet aftalt, at vi alle skulle på Italiano (sandwich- og isbar). Troede ikke, der ville komme så mange. Jeg havde ikke hørt fra folk, men bare lagt en offline meddelelse på msn. Det viste sig dog at være yderst effektivt. Vi var virkelig mange. Synes det er skønt, når vi kan finde ud af at samles alle sammen. Efter en masse snak røg vi ned på Urban (bar) og hyggede videre der. Folk blev trætte efterhånden og tog hjem.
Så var der pludselig ikke meget tid tilbage. Den gamle aupair skulle snart hjem. Vores sidste dag. Jeg havde ellers lige vænnet mig til de to tandbørster på badeværelset. Men ak… det kunne ikke nytte noget. Jeg prøvede ellers meget ihærdigt. Dagen forsvandt alt for hurtigt. Pigerne opførte sig igen normalt, og det var himmelsk. Om aftenen tog hun alle ud i byen med de gamle veninder. Jeg blev bare hjemme og slappede lidt af. Senere kom hun hjem og vi ville slet ikke lægge os til at sove. Vi snakkede, hyggede og så film. Det sidste gjorde dog, at vi måtte give efter. Vi endte begge to med at sove og misse meget af handlingen. Jeg kan huske hun sagde ’Jeg faldt altså i søvn’. Til det svarede jeg ’Det gjorde jeg også, og det gør jeg nu igen’. Og så sov jeg.
Morgenen var stille. Vi sad bare. Spiste morgenmad med familien. Hun fik pakket det sidste. Vi blev kørt ud i lufthavnen af Joan og sad så der.
Alt dette her. Hele hendes besøg. Det har bare været så ubeskriveligt. Det har været så meget mere – meget mere end jeg havde turdet håbe på. Og jeg er ikke sikker på, at vi vil få det sådan sammen igen. Men det vi fik, lige der, det var det hele værd. Vi kender jo ikke hinanden, og alligevel kender vi hinanden så godt.
Resten af fredagen gik med L word, rengøring og indkøb. Tog i byen om aftenen. Den nye dansker (ikke AP) bor inde i byen. Lige inde ved Hamilius (busstationen). Der fejrede vi hendes fødselsdag og tog på Muko MUKO. Og så slipper detaljerne op…
Lørdagaften mødtes vi på Scotts og ja.. så gav vi den gas igen. Lea og jeg endte med at være bare os, men vi fandt de andre 2 senere på Muko MUKO. Og igen.. detaljerne.
I dag har været sådan en rigtig hyggelig en. Signe kom ud til mig og vi så ’Billie Elliot’. Elsker den film. Ja andet fik vi ikke set. Men vi passer godt sammen. Det er så afslappende.
Nu er jeg så mega træt og gider ikke op i morgen tidligt… men sådan er det vel. Jeg glæder mig nu til skøjteløb og til på tirsdag, hvor min bedste ven har besluttet sig for at komme et smut forbi. Og torsdag kommer endnu en. Min efterskole veninde. Så jeg får nok at se til.
Håber tingene (bilerne) kører og I (de) ikke bliver brændt af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar