Halo i det danske... Jeg har det alt for rart og kan slet ikke overskue, jeg snart skal hjem. Jeg har lyst til at blive hernede og være sammen med au pairs'ne. Det er ved at blive virkelig sjovt. Vi ses ofte til absolut ingenting og slapper så af i hinandens selskab.
Sidste uge forløb lidt i en forkert rende. Min veninde eller hvad hun nu var fra Danmark mistede synet på sit ene øje. Det var forfærdeligt at være hernede. Jeg følte mig bundet, jeg kunne ikke være der for hende på samme måde, som hvis jeg havde været i Dk. En anden var klar til at besøge mig hernede, for bare at være sammen med mig. Der var flere ting som bare slet ikke fungerede. Jeg var derfor lettet over, at det atter blev weekend.
Vi startede ud fredag kl 20 på Scotts (bar). Vi ville egentligt bare holde den med lav profil og tage bussen hjem ved en 11-tiden. Sådan skulle det i midlertidigt ikke gå.
Vi opdagede at muko MUKO (disko) havde 2 års fødselsdag og ville servere gratis øl og champagne i en rum tid... og det kunne vi selvfølgelig ikke gå glip af. Vi hoppede i en taxa og kom ind. Der var allerede mange mennesker og det tegnede til at blive en rigtig god aften. Det blev det i den grad også.
Vi dansede og grinede så meget, at en af pigerne til sidst ikke kunne mere. Hendes ansigt gjorde ondt og hendes stemme var svigtende.
Pludselig var tiden forsvundet og jeg måtte af sted til bussen. Min sidste natbus kører kl 03.30 og koster ikke noget.. en taxa koster let op til en 40-50 euro, hvilket lønnen ikke rækker til i længden!
Jeg kom hjem og valsede op i seng. Tyllede lige en mindre liter vand, inden jeg turde lægge mig i sengen. Mine øjne var kun lige gledet i, da mit vækkeur satte igang. NO WAY! Det kunne bare ikke passe. Med mindre end 4 timers søvn måtte jeg hive min krop ud af sengen og tvinge den ind under bruseren. Derefter skulle jeg først med en bus og så med endnu en.
Ude i Cents stod jeg af bussen med Sif og skulle lige til at orientere os, da jeg hører 'hey Stine, vil du have et lift?' Hvad er sandsynligheden for det? Jeg mener, jeg kender ikke vildt mange her i Luxembourg.. og så når vi står der, en smule fortabte, så kommer der lige en engel kørende. Fantastisk! Vi hoppede ind og nåede snart julebazaren.
Vi kom ind i en bygning og det første vi ser er slikboden. Dansk slik.. juleslik. Lakridser.. og ikke bare de der søde lakridser. Uhmm..
Så var der ellers tombola med diverse skrammel og ubrugelige legetøj, en masse råbende og skringede børn, der styrtede ud og ind imellem hinanden, alt for meget dansk snak (Jeg bliver i udlandet! Jeg kan slet ikke finde ud af, at folk forstår hvad jeg siger), smørrebrød og røde pølser. Snaps og Carlsberg... Der var det hele. Juleboder med julepynt og julekager, juleguf og juledekorationer. Der var alt.
Oven på var der lavet legerum til børnene. Der var farver, julehjerter, ansigts maling, klip og klister, glimmer, perler og dynger af legetøj. Og midt i al denne farverige glæde sad en sølle lille AP'er med fedtet hår og vold mange tømmermænd. Hun lignede noget, der var løgn.. Haha.. det syn glemmer jeg ikke!
Vi skulle først på om eftermiddagen, så jeg fatter faktisk ikke, hvorfor vi skulle møde så tidligt! Det endte med at Sif og jeg traskede rundt fra bod til bod og prøvesmagte alt maden. Vores humor fra i går var bestemt ikke blevet bedre... Jeg mødte Joan hver gang, vi havde købt noget nyt mad. Det grinede hun noget af.
Ved en 1-tiden skulle vi tage over og passe børnene ovenpå. Det gik meget godt. Men puha.. det var nogen gange lige i overkanten. På et tidspunkt var der 5 piger, der alle klippede, klistrede, limede og farvede. Og de var alle tyske. Hvor dejligt! Specielt når Sif taler fransk og ikke tysk. Tiden gik nu alt for hurtigt. Når de andre piger havde 'fri' satte de sig op til os eller sov inden bagved.
Bagefter kom den store oprydning. Vi blev bedt om at melde os under fanerne. Vi kiggede efter de faner, og de eneste flag vi kunne finde, var dem uden for. Det var nu alligevel for koldt efter min mening. Senere fandt vi så ud af, at det var en metafor.. argh..
Fællesspining med det helt store. Der var alle mulige smørrebrød og øl. Vi hyggede og spiste.. og så var vi friske på endnu en tur. Efter alt for mange kiksede taler kunne vi endelig slippe ud. Jeg faldt i snak med en dame, der så tilbød at give os et lift ind til byen. Skønt! Hun var en rigtig Lotte Heise. En super multimutti, der ikke gav den for lidt. 10 minutter efter, da vi kom af inde i byen, var min hoved helt smadret.
Jeg tog med Sif hjem, for jeg var sikker på, at så jeg min seng, ville jeg ikke forlade den før næste dag. Hørte lidt godt musik... hun er også vild med Tina Dickow. Snakkede, hyggede og slappede af. Vi tog så ind til byen og efter lidt problemer med parkeringen gik Malene, Sif og jeg ind på Scotts (bar). De kiggede på os og gjorde grin med, at vi altid hænger ud dernede. Det gør vi også! Vi drak så småt videre, mens vi ventede på, at de sidste skulle slutte sig til troppen.
Vi dansede og dansede grimt! På et tidspunkt endte vi alle oppe på bordet, mens der blev spillet en lækker sang. Vi ender altid med af danse på bordene. Hvor er vi belastende. Jeg er glad for, at jeg ikke skal se på os. Vi tror vi eger det hele (hvilket vi gør, fordi vi er blonde og kender personalet).
En af rygerne sagde til mig 'tag et sug'. Nej, svarede jeg. Det havde jeg slet ikke lyst til. 'Jo kom nu, gør det nu'. Nej, svarede jeg igen. Jeg kan virkelig ikke se pointen. Jeg ville lukke munden på hende og sagde 'jeg får alligevel ikke noget ud af det, jeg kan ikke score dig af den grund'. Det plejer så at gøre dem lidt usikre, men ikke hende her. Hun svarede bare, at jeg ikke engang havde prøvet endnu. Så det endte med det var mig, der ikke kunne finde ordene. Damn.. hun er bare for hurtig til jeg kan følge med.
Men det viser bare, at det er ved at være godt hernede. At vi kan joke med hinanden og med os selv.
Vi tog videre på muko MUKO (disko) og dansede hele natten. To piger viste sig lidt for meget på gulvet, og selvom jeg slet ikke er hiphop danser, så battlede Malene og jeg dem væk fra dansegulvet. Haha.. det var for sjovt. Vi sparkede røv, gjorde vi! Tag den..
Jeg tog Malene med hjem ved en 3.30 og var så færdig! Vi lagde os straks til at sove, og vi kunne slet ikke vågne igen. Vi trak den alt for længe! Vi mødtes med Sif og Lea inde på McD for at få en tømmermands is. Vi gjorde grin med weekendens begivenheder og tullede derefter ned på Scotts (bar), hvor Malene nu har fået job som afryder.
De er ret specielle, de her luxembourgere. De er en mærkelig blanding af tysk mode og franske fornemmelser. De skal altid kysse 3 gange, når de hilser.
Så Sif og jeg var henne ved Malene for at gøre det samme. Vi skulle måske ha' holdt maske, for at det skulle virke optimalt. Men det kunne vi ikke.
Ved en 17-tiden tog jeg bussen hjem, stod af og gik direkte ned for at passe børn. Lige så snart jeg snakker med drengene, så slår jeg over i det svenske (min helt egne svenske-danske udgave). Så stod den ellers på hygge, tomatsuppe og vafler. På onsdag skal jeg have ham den mindste på to hele formiddagen. Han er bare en darling med store øjne og et frækt smil. Vores samtale er ikke vild dyb.. det er rent pludder. Jeg kan ikke skelne mellem vrøvl og tale...
Nå, jeg fik dem lagt i seng og læst en godnathistorie for mig. Hvor er børn taknemmelige. Det kan ikke passe, at de forstår, hvad jeg siger, for jeg aner jo ikke, hvad jeg læser. Men de hygger sig og griner, så det er det hele værd.
Træt kom jeg hjem søndag aften med en dejlig fornemmelse i maven. Wauw... sådan en weekend. Den kan ikke beskrives med ord. Og nu står julen for døren, om lidt kommer Anne og Stefanie og besøger mig, om lidt er der julefrokost, om lidt skal jeg hjem... forventningens glæde når mig. Her er lyst i mit værelse, uden for skinner en diset tåge, jeg er glad.
mandag den 26. november 2007
torsdag den 15. november 2007
Og det begynder at sne
Besoeget fra det kolde nord indhentede mig, foer jeg saa mig om. Sent fredag aften i det tunge moerke fandt den lille bil vej til det sidste hus i raekken. Som et trylleslag kom foerst Far, saa Mor og som alle gode gange tre kom Kalle. Uden at vaere forbedret paa ekstranummer hoppede den hostende kanin Sofie ud af hatten. Sikke en bonus. Efter en vaeldig slaeben med diverse tasker, laerreder og soveposer, gik vi stille til ro oppe under taget. Trods mandtallet var der ikke traengt paa vaerelset.
Morgenen startede om formiddagen med morgenbroed fra den lokale bager. Efter badeture og indpakning i jakker og huer satte vi kurs mod den store by. Forbi den blaa dame (kendt statue i Lux) og ned til Grund (en slags 'dal', der deler byen). De noegne traeer havde mistet deres efteraarsgloed, men udsigten var stadig smuk. Efter en laengere gaatur vaeltede vi kolde ind paa Scotts til en kop varm kakao. Vi sad lidt og fik varmen paa denne danske pub/bar/cafe/poelsevogn. Op med elevatoren til et hoejere niveau (selve byen). Igennem smuthuller fandt vi hen til sandwichsbaren. Med lidt besvaer fik vi bestilt og spist den kaempe potion mad, saa vi senere vraltede hen mod bilen som maette gaes. Paa hjemturen hentede vi lidt forsyninger hos Match (ndkoebscenter) og fik et 'god weekend' med paa vejen. Hmm.. hvor kom det fra?
Aftensmaden var der ikke plads til, saa i stedet tog toeserne (Sofie, Kalle og jeg) ind til byen for at moedes med et par AP'er. Hvad der der skete, er desvaerre fortrolige oplysninger, der ikke er til at hive ud af os. (Og saa var der ham den aedru svensker... Har I vaeret paa...?! internt til godtfolket)
Aftenen sluttede i koekkent med hyggesnak og traette grin.
Soendagens vejr boed paa lidt sol... bag skyerne! Ej, en smule kom igennem og familien slendrede ud i det blaa. Op der Bunn og videre ud af byen. Tilbage forbi DRIVHUSET som viste sig at vaere et hus (host host far.. hvem var det lige, der havde ret. Tvaer tvaer i det aabne saar). Tilbage i det lille hjem blev maverne beroliget med en bid mad (Og saa var der ham den aedru svensker... Har I spist...?! Uhh.. der kom den igen). Videre op til verdensmadstingeltangel, hvor Joan og Ida stod og serverede dansk mad. Efter en del smagsproever er jeg nu klar over, at jeg ikke kommer til at bo i Montenegro, og hvis jeg rejser ud, bliver det til Holland eller Italien. Eller ogsaa skulle det vaere til Sverige.. udelukkende fordi, de har 'daim' og 'mummikiks'. Stopfyldte og traette tog vi hjem og sov igen igen. Soevn kan vist kendetegne turen. Efter den lille morfar tog vi selvfoelgelig ud for at... Spise! Joan, Ida og Lina troppede op paa den kinesiske i byen. Senere ogsaa Lars. Vi lavede vores egen buffet paa det helt fantastisk runde bord, der kunne dreje, og dreje, og dreje og til sidst var man ikke laengere sikker paa, hvem der var boern og hvem, der var ansvarlig.
Mandag morgen forsvandt med pakning og oprydning. En enkelt sang eller to paa guitaren. Paa gaaben ned til Match (indkoebscenter), den beroemte tur, jeg ofte tager paa loebehjulet til stor forundring hos beboerne i byen, der gerne stopper op og glor efter mig. Derefter indkoeb af de sidste provianter. Som listetyve smuttede vi ind paa skolen paa vejen hjem, mens Sofies klasse var vaek. Hentede pigerne og spiste et sidste maaltid sammen, inden bilen skulle mod nord igen. Der blev sagt farvel og bilen forsvandt op af vejen.. for lige at vende rundt og hente de glemte aebler. Men derefter forsvandt de igen.. denne gang helt til Danmark.
Det var en meget traet Stine, der ordnede dagens opgaver. Efter at have set et paar afsnit af Greys Anatomy gik jeg meget traet i seng.
Jeg er ikke sikker paa, hvad der blev af tirsdag. Den forsvandt i oprydning og vasketoej.. stadig doesig efter weekenden. Onsdagen floeg ogsaa afsted. Om aftenen skulle jeg ned og passe to svenske drenge. De er et par soede drenge.. uden tvivl. Men svensk og mig er slet ikke godt. Jeg finder det ret sjovt, at jeg kan snakke svensk med drengene, men lige saa snart, jeg skal snakke med moren, saa snakker jeg dansk. Det er ikke fordi, jeg taenker paa det, jeg goer det helt automatisk. Jeg kan aabentbart ikke lide at kaste mig ud i det svenske, naar det er til en voksen. Alene med boernene gaar det fantastisk. Allerede inden moren smutter, er jeg inde i varmen og moren ren luft. Vi spillede og legede. De blev puttet og jeg laeste godnathistorie for dem. Jeps.. jeg laeste Nalle Puh (Peter Plys). haha.. og jeg blev rettet af ham paa fem aar, naar jeg udtalte det forkert. Det hedar inte skoken, men skogen.. det laerte jeg nu ikke at sige perfekt. Maaske naeste gang.
I aften staar den igen paa boernepasning. Denne gang er det en 7 aarig dreng (tror han er 7.. eller deromkring). Han er lidt lettere at kommunikere med da han er fransk (haha.. der blev i nok forvirret), men taler ogsaa engelsk. Saa med ham gaar det godt. Jeg skal passe ham, mest fordi han taler saadan om mig. Er det ikke skoent?! Der er da intet bedre, end naar boern vil vaere sammen med en. Saa ja, familien faar en aften fri og jeg skal hygge og lege igen igen.
Vejret er blevet noget koeligere og den foerste sne er faldet og forsvundet igen..
Morgenen startede om formiddagen med morgenbroed fra den lokale bager. Efter badeture og indpakning i jakker og huer satte vi kurs mod den store by. Forbi den blaa dame (kendt statue i Lux) og ned til Grund (en slags 'dal', der deler byen). De noegne traeer havde mistet deres efteraarsgloed, men udsigten var stadig smuk. Efter en laengere gaatur vaeltede vi kolde ind paa Scotts til en kop varm kakao. Vi sad lidt og fik varmen paa denne danske pub/bar/cafe/poelsevogn. Op med elevatoren til et hoejere niveau (selve byen). Igennem smuthuller fandt vi hen til sandwichsbaren. Med lidt besvaer fik vi bestilt og spist den kaempe potion mad, saa vi senere vraltede hen mod bilen som maette gaes. Paa hjemturen hentede vi lidt forsyninger hos Match (ndkoebscenter) og fik et 'god weekend' med paa vejen. Hmm.. hvor kom det fra?
Aftensmaden var der ikke plads til, saa i stedet tog toeserne (Sofie, Kalle og jeg) ind til byen for at moedes med et par AP'er. Hvad der der skete, er desvaerre fortrolige oplysninger, der ikke er til at hive ud af os. (Og saa var der ham den aedru svensker... Har I vaeret paa...?! internt til godtfolket)
Aftenen sluttede i koekkent med hyggesnak og traette grin.
Soendagens vejr boed paa lidt sol... bag skyerne! Ej, en smule kom igennem og familien slendrede ud i det blaa. Op der Bunn og videre ud af byen. Tilbage forbi DRIVHUSET som viste sig at vaere et hus (host host far.. hvem var det lige, der havde ret. Tvaer tvaer i det aabne saar). Tilbage i det lille hjem blev maverne beroliget med en bid mad (Og saa var der ham den aedru svensker... Har I spist...?! Uhh.. der kom den igen). Videre op til verdensmadstingeltangel, hvor Joan og Ida stod og serverede dansk mad. Efter en del smagsproever er jeg nu klar over, at jeg ikke kommer til at bo i Montenegro, og hvis jeg rejser ud, bliver det til Holland eller Italien. Eller ogsaa skulle det vaere til Sverige.. udelukkende fordi, de har 'daim' og 'mummikiks'. Stopfyldte og traette tog vi hjem og sov igen igen. Soevn kan vist kendetegne turen. Efter den lille morfar tog vi selvfoelgelig ud for at... Spise! Joan, Ida og Lina troppede op paa den kinesiske i byen. Senere ogsaa Lars. Vi lavede vores egen buffet paa det helt fantastisk runde bord, der kunne dreje, og dreje, og dreje og til sidst var man ikke laengere sikker paa, hvem der var boern og hvem, der var ansvarlig.
Mandag morgen forsvandt med pakning og oprydning. En enkelt sang eller to paa guitaren. Paa gaaben ned til Match (indkoebscenter), den beroemte tur, jeg ofte tager paa loebehjulet til stor forundring hos beboerne i byen, der gerne stopper op og glor efter mig. Derefter indkoeb af de sidste provianter. Som listetyve smuttede vi ind paa skolen paa vejen hjem, mens Sofies klasse var vaek. Hentede pigerne og spiste et sidste maaltid sammen, inden bilen skulle mod nord igen. Der blev sagt farvel og bilen forsvandt op af vejen.. for lige at vende rundt og hente de glemte aebler. Men derefter forsvandt de igen.. denne gang helt til Danmark.
Det var en meget traet Stine, der ordnede dagens opgaver. Efter at have set et paar afsnit af Greys Anatomy gik jeg meget traet i seng.
Jeg er ikke sikker paa, hvad der blev af tirsdag. Den forsvandt i oprydning og vasketoej.. stadig doesig efter weekenden. Onsdagen floeg ogsaa afsted. Om aftenen skulle jeg ned og passe to svenske drenge. De er et par soede drenge.. uden tvivl. Men svensk og mig er slet ikke godt. Jeg finder det ret sjovt, at jeg kan snakke svensk med drengene, men lige saa snart, jeg skal snakke med moren, saa snakker jeg dansk. Det er ikke fordi, jeg taenker paa det, jeg goer det helt automatisk. Jeg kan aabentbart ikke lide at kaste mig ud i det svenske, naar det er til en voksen. Alene med boernene gaar det fantastisk. Allerede inden moren smutter, er jeg inde i varmen og moren ren luft. Vi spillede og legede. De blev puttet og jeg laeste godnathistorie for dem. Jeps.. jeg laeste Nalle Puh (Peter Plys). haha.. og jeg blev rettet af ham paa fem aar, naar jeg udtalte det forkert. Det hedar inte skoken, men skogen.. det laerte jeg nu ikke at sige perfekt. Maaske naeste gang.
I aften staar den igen paa boernepasning. Denne gang er det en 7 aarig dreng (tror han er 7.. eller deromkring). Han er lidt lettere at kommunikere med da han er fransk (haha.. der blev i nok forvirret), men taler ogsaa engelsk. Saa med ham gaar det godt. Jeg skal passe ham, mest fordi han taler saadan om mig. Er det ikke skoent?! Der er da intet bedre, end naar boern vil vaere sammen med en. Saa ja, familien faar en aften fri og jeg skal hygge og lege igen igen.
Vejret er blevet noget koeligere og den foerste sne er faldet og forsvundet igen..
fredag den 9. november 2007
Julen nærmer sig...
Biografturen med Lina viste sig at blive en yderst sjov tur. Det var en ret sjov film.. når den altså ikke lige foregik på japansk/kinesisk/whatever. Jeg hører kun det engelske, der bliver sagt. Underteksterne er på fransk og hollandsk. Men de vælger altså ikke at oversætte til engelsk, når der bliver snakket et andet sprog, hvilket gør det ret svært at forstå. Jeg fanger nu det meste alligevel.
Fandt ud af, at priserne ændrer sig i løbet at dagen. Det koster omkring 5 euro om eftermiddagen og 7,5 om aftenen. Og så skulle man kunne få studierabet på omkring 1,5 euro. Så hvis det passer (og faktisk også alligevel) så er det altså vildt billigt at gå i biografen. Det benytter vi også. Der bliver set film næsten hver uge og nogle uger flere gange.
Lørdag aften fik familien besøg. Gitte kom forbi, så hun ikke skulle sove selv ude i det store hus, mens hendes familie var på ferie. Vi hyggede med børnene. Spillede bordfodbold og tryllede med kort. Det var så sjovt. Børnene gik vældig meget op i det!
Dagen efter skulle vi mødes med Sif, der havde været alene tilbage i Luxembourg her i ferien. Vi løb op til bussen, men den kom ikke eller vi nåede den ikke - jeg ved det ikke. Så vi gik i stedet en tur ned mod Junglinster. Det var bare en kanon smuk tur. Der var udsigt over dalen og mellem de meget spøjse huse stod træerne i de gyldne farver. Vi måtte flere gange stoppe for at tage et billede og nyde synet.
Luxembourgere er altså mærkelige. Vi sad og ventede på bussen, nogle stop længere nede på vejen, og mens vi sidder der, så vi så denne familie. De kom ud af deres hus. Alle var godt pakket ind. Børnene både i vinterjakker og overtræksbukser. De gik så omkring 15 meter, bankede på døren og smuttede ind. Vi var færdige af grin. Alt alt alt for sjovt.
Vi kom ind til byen og mødte Sif. Gik ned i Grund og under den store bro. Det var så smukt. De har de her træer med kæmpe blade. De er så smukke, og når de falder af og ligger sig som et farvefyldt tæppe... Wauw. Det var dejligt at møde Sif igen. Hende havde jeg savnet. Turen blev længere og længere... og det var dejligt. Vi skulle alligevel ikke nå andet den dag. Midt på turen, hvor vejen endte i et t-kryds, der hang der så en dør. De har den sjoveste form for kunst hernede. Det syntes jeg selvfølgelig var alt for sjovt.
Vi nåede helt hen til den anden ende og gik op igennem byen. Der var søndagsliv i gaderne. Vi fortsatte ud til Sif og satte os op i hendes lejlighed. Hun er ikke den mest tekniske pige, jeg har mødt, så jeg har lovet hende, at hjælpe hende med at overføre og ordne nogle billeder.
Til sidst måtte jeg hjem, da jeg skulle passe pigerne om aftenen. Når jeg er alene med dem, ser vi 'Nana' og 'Lotte - da Lotte blev usynlig'. De er vilde med dem, og det er jeg også. Der var bare god stemning og jeg lå skiftesvis med pigerne. Det hele gik perfekt - lige indtil de skulle sove. Den mindste faldt nu i søvn efter lidt gråd og vrede. Den ældste lå for sig selv i to timer. Jeg prøvede alt. Sang, nussede og gik nedenunder. Men lige fedt hjalp det.
Til sidst gav jeg mig. Jeg sagde, hun kunne komme med nedenunder. Skønt det er imod mit princip om, at de skal sove i deres egen seng, når jeg passer dem. Det virkede til gengæld. Hun sov ikke længe efter.
Mandag og tirsdag gik stille og roligt. Var sammen med pigerne om eftermiddagen og også om aftenen. Tirsdag aften lavede vi en kæmpe potion pandekager. Først stod jeg selv, men så kom den Sofie. Hun var helt vild med at hjælpe og specielt, da jeg vendte en pandekage i luften med hende. Selvom jeg nyder at have dem med, så skal man bare være klar. Specielt da Sara så vælger at hjælpe til. Og da hun er større og derfor 'vil' mere, så er det også nyt for hende. Så to pande og to børn.. det er meget at holde øje med. Jeg var helt færdig bagefter. Men uhmm.. det smagte bare godt.
Hver tirsdag hopper jeg på løbehjulet og smutter en tur forbi Match (indkøbscenteret) for at handle det ind, jeg mangler. Selvom jeg bare kan skrive det på en seddel, og så vil familien købe det, så synes jeg det er en udfordring at gøre det selv. Jeg spørger hver gang en million mennesker, fordi jeg ikke aner, hvad det er, jeg står med i hånden, og jeg ikke aner, hvad fx flormelis hedder på fransk eller tysk.
Onsdag gjorde jeg rent i hele huset, hvad der nok var en god ide efter gårsdagens mange mere og mindre vellykkede pandekagevendinger. Oven i købet har vejret været grådt og regnfuldt det sidste stykke tid. Dansede vildt og tovligt til høj musik, mens støvsugeren og svaber (hedder det en svaber?!) gjorde mig selskab. Så var det pludselig ikke så slemt endda. Jeg er begyndt at stå tidligere op. Jeg synes ikke, jeg kan nå det hele, hvis jeg sover længe. Så jeg står op med familien næsten hver morgen. Også den dag.
Ved en 14-tiden smuttede jeg lidt længere ned i byen og ind til den svenske familie. Jeg skulle 'prøvepasse' dem. Virkelig mærkeligt. Mange børn har jeg passet, men det er første gang, jeg er blevet 'testet'. Det gik meget godt, skønt det var to drenge på 2 og 6 år (tror jeg nok). Jeg fattede slet ikke alt, hvad de sagde, men vi snakkede sammen og de ville slet ikke have deres mor tilbage, da hun kom hjem. I går fik jeg en besked fra hende, hvor der stod, at 'barnen älsker dig!' Hvilket selvfølgelig kom utrolig meget bag på mig... sådan plejer det ikke at være ;) Men nu har jeg altså lidt mere børnepasning, hvis jeg vil.
Vi mangler virkelig Anna hernede. Hende, der tog hjem inden ferien. Det var altid hende, der fik os samlet. Hmm.. så, ja.. jeg trådte så i karakter. Skrev rundt til alle på msn, at vi skulle mødes kl. 20 på Scotts. Og det virkede. Der kom rigtig mange. Det var dejligt. Vi sad og snakkede og hyggede. Hørte, hvad folk havde lavet i ferien. Og midt i det hele kom der igen en dårlig nyhed på bordet. Endnu en au pair pige tager hjem. Hun er kommet ind på et studie efter jul, som hun ikke kan/vil udsætte. Så nu mister vi en til. Så ja, det er lidt underligt. I næste uge kommer 'den nye Anna'. Håber hun falder til i gruppen.
Sara bor nogenlunde i samme retning som jeg, så da hun ville køre hjem, tilbød hun mig et lift. Det er simpelthen lækkert, at hun gider det. Jeg har ikke noget i mod at tage bussen... men det er ren luksus at blive kørt. Det er også noget mere hyggeligt, når man kan snakke og ikke bare stene ud af vinduet.
Listede op i seng og faldt hurtigt i søvn.
Torsdagen forsvandt alt for hurtigt. Jeg forkælede rigtig pigerne ved at være meget sammen med dem. Vi klippeklistrede hele aftenen, og der blev lavet et flot fødselsdagskort og en 'afskedsgave' til mig. Jeps.. Sofie har allerede lavet en gave til mig.. Men jeg må selvfølgelig først få den til sommer. De nød simpelthen sådan, at jeg gad klippe med dem. Det er ikke noget for deres mor og far, men lige noget for mig. Da børnene blev lagt i seng hoppede Maj-Britt og jeg ned i sofaen. Hun havde købt den nyeste sæson af 'Greys Anatomy'. En serie Sofie (min crazy veninde fra DK) og jeg fulgte trofast hver mandag, da jeg boede i Silkeborg. Og tænk engang.. det er også en af Maj-Britts favoritter. Vi så 4 afsnit, før vi trillede i seng. Det var alt for hyggeligt!
I aften kommer familien på besøg, så ingen 'Grey' til mig.. Øv! Jeg har sagt til hende, at jeg bortfører serien, så hun ikke kan fortsætte uden mig. Nå, men inden familien kommer holder jeg forfest hos mig. Vi kan ikke rigtig mødes nogle steder, inden vi tager i byen. Og tager man direkte i byen, bliver regningen alt for stor. Men min familie er meget åbne, så jeg inviterer dem herud. Så kan jeg også være lidt med, inden de tager videre.
Om cirka 12 timer ankommer min familie.. Så jeg må hellere komme i gang. Det hele skal jo være perfekt ;)
Lige en sidste ting inden jeg smutter igen. Børnene overrasker mig gang på gang. I mandags dækkede jeg på bordet, noget jeg ellers hævder, at vi skal gøre sammen. Så da vi havde spist, sagde jeg, at de skulle tage af bordet selv. Og tænk engang.. det gjorde de helt uden brok. Jeg var ellers klar med den helt store tale, men den kunne jeg godt pakke sammen.
Tirsdag lovede jeg Sofie at spille fodbold, når jeg var færdig. Mens jeg så var oppe på værelset, havde hun lagt strømper og klude sammen, for så ville jeg jo blive hurtigere færdig. Wauw.. Helt frivilligt! Det er bare dejligt at mærke, at det nu lykkes, det jeg kæmpede for i starten. Det er så skønt.
Håber I alle har det godt. Nu er der (desværre) ikke længe til jul. Den første slud er lige faldet uden for mit vindue.
Fandt ud af, at priserne ændrer sig i løbet at dagen. Det koster omkring 5 euro om eftermiddagen og 7,5 om aftenen. Og så skulle man kunne få studierabet på omkring 1,5 euro. Så hvis det passer (og faktisk også alligevel) så er det altså vildt billigt at gå i biografen. Det benytter vi også. Der bliver set film næsten hver uge og nogle uger flere gange.
Lørdag aften fik familien besøg. Gitte kom forbi, så hun ikke skulle sove selv ude i det store hus, mens hendes familie var på ferie. Vi hyggede med børnene. Spillede bordfodbold og tryllede med kort. Det var så sjovt. Børnene gik vældig meget op i det!
Dagen efter skulle vi mødes med Sif, der havde været alene tilbage i Luxembourg her i ferien. Vi løb op til bussen, men den kom ikke eller vi nåede den ikke - jeg ved det ikke. Så vi gik i stedet en tur ned mod Junglinster. Det var bare en kanon smuk tur. Der var udsigt over dalen og mellem de meget spøjse huse stod træerne i de gyldne farver. Vi måtte flere gange stoppe for at tage et billede og nyde synet.
Luxembourgere er altså mærkelige. Vi sad og ventede på bussen, nogle stop længere nede på vejen, og mens vi sidder der, så vi så denne familie. De kom ud af deres hus. Alle var godt pakket ind. Børnene både i vinterjakker og overtræksbukser. De gik så omkring 15 meter, bankede på døren og smuttede ind. Vi var færdige af grin. Alt alt alt for sjovt.
Vi kom ind til byen og mødte Sif. Gik ned i Grund og under den store bro. Det var så smukt. De har de her træer med kæmpe blade. De er så smukke, og når de falder af og ligger sig som et farvefyldt tæppe... Wauw. Det var dejligt at møde Sif igen. Hende havde jeg savnet. Turen blev længere og længere... og det var dejligt. Vi skulle alligevel ikke nå andet den dag. Midt på turen, hvor vejen endte i et t-kryds, der hang der så en dør. De har den sjoveste form for kunst hernede. Det syntes jeg selvfølgelig var alt for sjovt.
Vi nåede helt hen til den anden ende og gik op igennem byen. Der var søndagsliv i gaderne. Vi fortsatte ud til Sif og satte os op i hendes lejlighed. Hun er ikke den mest tekniske pige, jeg har mødt, så jeg har lovet hende, at hjælpe hende med at overføre og ordne nogle billeder.
Til sidst måtte jeg hjem, da jeg skulle passe pigerne om aftenen. Når jeg er alene med dem, ser vi 'Nana' og 'Lotte - da Lotte blev usynlig'. De er vilde med dem, og det er jeg også. Der var bare god stemning og jeg lå skiftesvis med pigerne. Det hele gik perfekt - lige indtil de skulle sove. Den mindste faldt nu i søvn efter lidt gråd og vrede. Den ældste lå for sig selv i to timer. Jeg prøvede alt. Sang, nussede og gik nedenunder. Men lige fedt hjalp det.
Til sidst gav jeg mig. Jeg sagde, hun kunne komme med nedenunder. Skønt det er imod mit princip om, at de skal sove i deres egen seng, når jeg passer dem. Det virkede til gengæld. Hun sov ikke længe efter.
Mandag og tirsdag gik stille og roligt. Var sammen med pigerne om eftermiddagen og også om aftenen. Tirsdag aften lavede vi en kæmpe potion pandekager. Først stod jeg selv, men så kom den Sofie. Hun var helt vild med at hjælpe og specielt, da jeg vendte en pandekage i luften med hende. Selvom jeg nyder at have dem med, så skal man bare være klar. Specielt da Sara så vælger at hjælpe til. Og da hun er større og derfor 'vil' mere, så er det også nyt for hende. Så to pande og to børn.. det er meget at holde øje med. Jeg var helt færdig bagefter. Men uhmm.. det smagte bare godt.
Hver tirsdag hopper jeg på løbehjulet og smutter en tur forbi Match (indkøbscenteret) for at handle det ind, jeg mangler. Selvom jeg bare kan skrive det på en seddel, og så vil familien købe det, så synes jeg det er en udfordring at gøre det selv. Jeg spørger hver gang en million mennesker, fordi jeg ikke aner, hvad det er, jeg står med i hånden, og jeg ikke aner, hvad fx flormelis hedder på fransk eller tysk.
Onsdag gjorde jeg rent i hele huset, hvad der nok var en god ide efter gårsdagens mange mere og mindre vellykkede pandekagevendinger. Oven i købet har vejret været grådt og regnfuldt det sidste stykke tid. Dansede vildt og tovligt til høj musik, mens støvsugeren og svaber (hedder det en svaber?!) gjorde mig selskab. Så var det pludselig ikke så slemt endda. Jeg er begyndt at stå tidligere op. Jeg synes ikke, jeg kan nå det hele, hvis jeg sover længe. Så jeg står op med familien næsten hver morgen. Også den dag.
Ved en 14-tiden smuttede jeg lidt længere ned i byen og ind til den svenske familie. Jeg skulle 'prøvepasse' dem. Virkelig mærkeligt. Mange børn har jeg passet, men det er første gang, jeg er blevet 'testet'. Det gik meget godt, skønt det var to drenge på 2 og 6 år (tror jeg nok). Jeg fattede slet ikke alt, hvad de sagde, men vi snakkede sammen og de ville slet ikke have deres mor tilbage, da hun kom hjem. I går fik jeg en besked fra hende, hvor der stod, at 'barnen älsker dig!' Hvilket selvfølgelig kom utrolig meget bag på mig... sådan plejer det ikke at være ;) Men nu har jeg altså lidt mere børnepasning, hvis jeg vil.
Vi mangler virkelig Anna hernede. Hende, der tog hjem inden ferien. Det var altid hende, der fik os samlet. Hmm.. så, ja.. jeg trådte så i karakter. Skrev rundt til alle på msn, at vi skulle mødes kl. 20 på Scotts. Og det virkede. Der kom rigtig mange. Det var dejligt. Vi sad og snakkede og hyggede. Hørte, hvad folk havde lavet i ferien. Og midt i det hele kom der igen en dårlig nyhed på bordet. Endnu en au pair pige tager hjem. Hun er kommet ind på et studie efter jul, som hun ikke kan/vil udsætte. Så nu mister vi en til. Så ja, det er lidt underligt. I næste uge kommer 'den nye Anna'. Håber hun falder til i gruppen.
Sara bor nogenlunde i samme retning som jeg, så da hun ville køre hjem, tilbød hun mig et lift. Det er simpelthen lækkert, at hun gider det. Jeg har ikke noget i mod at tage bussen... men det er ren luksus at blive kørt. Det er også noget mere hyggeligt, når man kan snakke og ikke bare stene ud af vinduet.
Listede op i seng og faldt hurtigt i søvn.
Torsdagen forsvandt alt for hurtigt. Jeg forkælede rigtig pigerne ved at være meget sammen med dem. Vi klippeklistrede hele aftenen, og der blev lavet et flot fødselsdagskort og en 'afskedsgave' til mig. Jeps.. Sofie har allerede lavet en gave til mig.. Men jeg må selvfølgelig først få den til sommer. De nød simpelthen sådan, at jeg gad klippe med dem. Det er ikke noget for deres mor og far, men lige noget for mig. Da børnene blev lagt i seng hoppede Maj-Britt og jeg ned i sofaen. Hun havde købt den nyeste sæson af 'Greys Anatomy'. En serie Sofie (min crazy veninde fra DK) og jeg fulgte trofast hver mandag, da jeg boede i Silkeborg. Og tænk engang.. det er også en af Maj-Britts favoritter. Vi så 4 afsnit, før vi trillede i seng. Det var alt for hyggeligt!
I aften kommer familien på besøg, så ingen 'Grey' til mig.. Øv! Jeg har sagt til hende, at jeg bortfører serien, så hun ikke kan fortsætte uden mig. Nå, men inden familien kommer holder jeg forfest hos mig. Vi kan ikke rigtig mødes nogle steder, inden vi tager i byen. Og tager man direkte i byen, bliver regningen alt for stor. Men min familie er meget åbne, så jeg inviterer dem herud. Så kan jeg også være lidt med, inden de tager videre.
Om cirka 12 timer ankommer min familie.. Så jeg må hellere komme i gang. Det hele skal jo være perfekt ;)
Lige en sidste ting inden jeg smutter igen. Børnene overrasker mig gang på gang. I mandags dækkede jeg på bordet, noget jeg ellers hævder, at vi skal gøre sammen. Så da vi havde spist, sagde jeg, at de skulle tage af bordet selv. Og tænk engang.. det gjorde de helt uden brok. Jeg var ellers klar med den helt store tale, men den kunne jeg godt pakke sammen.
Tirsdag lovede jeg Sofie at spille fodbold, når jeg var færdig. Mens jeg så var oppe på værelset, havde hun lagt strømper og klude sammen, for så ville jeg jo blive hurtigere færdig. Wauw.. Helt frivilligt! Det er bare dejligt at mærke, at det nu lykkes, det jeg kæmpede for i starten. Det er så skønt.
Håber I alle har det godt. Nu er der (desværre) ikke længe til jul. Den første slud er lige faldet uden for mit vindue.
fredag den 2. november 2007
!Warning Advarsel Achtung! Dette er en lang tekst.
I sidste uge skulle vi sige farvel til endnu en au pair pige. Denne gang var det fordi, hun ikke følte, at arbejde var noget for hende. Hun vil hellere til Danmark for at stå i butik. Vi gik på Scotts onsdag aften. Trods mange sjove mennesker blev hyggen dræbt af tanken om, at Anna snart skulle hjem og et par andre au pairs overvejelser om at gøre det samme. Øv også! Jeg troede lige, at vi gik og havde det så godt. Og det har jeg også. Men der er mange, der har svært ved at få tiden til at gå hernede. De synes ikke, der er nok udfordring i hverdagen. Det er der selvfølgelig heller ikke, hvis man ikke kan udfordre sig selv. For så er alternativet at sætte sig foran tv’et.. og det forstår jeg godt bliver kedeligt på et tidspunkt.
Torsdag aften mødtes vi igen på Scotts. Denne gang var det kun Linette, Anna, hendes kæreste og så jeg. Det var utrolig hyggeligt. Vi klingede godt. Og skønt Niels (kæresten) ikke kendte til os, så var han med på jokes’ne med det samme. Stemningen var super… Det blev til en af de bedste aftener hernede. Jeg nød det i fulde drag og smilede hele vejen hjem i bussen. Så kan de andre snakke om, at de keder sig… den aften talte i en fuldstændig anden retning. Modet kom tilbage.
Fredag var Annas sidste aften. Vi mødtes på Pizza Hut. Først 6, så 7 og til sidst 8 mennesker. Det var så kikset. Vi havde så meget bagage med, fordi 4 af dem, skulle køre samme aften til Danmark for at holde ferien der. Det medførte en kæmpe bunke tasker, poser og andet godt midt på gulvet. Vi delte to familiepizzaer og regningen.
På vejen videre ned til Scotts gik 4 af os, mens de andre fik pakket bilen. Det er nok det sjoveste jeg har oplevet hernede. Jeg ved ikke, hvad det er, men Sif og jeg har bare et eller andet sammen. Det er farligt, hvis vi sidder ved siden af hinanden… Vi bryder ud i latter, og jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvad vi griner af. På vejen derned gik vi sammen med de to mest talende au pairs. De plaprede løs og hørte knap på hinanden. Vi kørte så nogle af tingene længere ud.. måske lidt for langt. Men nøj, det var så sjovt. Vi passerede flere mennesker, der så på os, som om vi var på stoffer. Det var vi nu ikke. Nærmere høje på grin. Vi grinte så meget, at maverne og kinderne gjorde ondt. Da vi endelig nåede Scotts var der tårer løbende ned af kinderne og to meget tissetrængende blærer. De andre var slet ikke med, men nå ja, det var vi jo heller ikke. Tiden gik alt for hurtigt den aften. Klokken nærmede sig 22.00 og folkene skulle cruse af sted mod det kolde nord. Vi var jo 4 der blev, så vi festede videre. Vi kunne ikke finde ud af, hvad vi skulle. Der er langt til Muko MUKO, især når de vælger små stiletter. Vi prøvede derfor noget nyt. Gik på Melosina (eller noget i den stil)… inden vi nåede ind smuttede den. Hendes date havde fået fri fra arbejde. Det er selvfølgelig også en måde at møde lokalbefolkningen på.
Nå.. lidt som i sangen om de 10 cyklister fortsatte vi ufortrødent. Det var et kæmpe disko med flere etager og tilhørende rum. Trods størrelsen var der SLET ikke tomt. Der var proppet med mennesker. Man kunne ingenting… hverken danse eller sidde og hygge. Vi tog meget trætte hjem ved 4-tiden. En af au pairs’ne kunne ikke komme hjem med natbus eller lignende (det kan hun aldrig), så hun kom med mig hjem. Hun er ikke en, der sover længe, så vi var oppe klokken 9.00. Damn det var tidligt. Tænkte at jeg bare ville sove bagefter, når hun var taget med bussen. Men nej, det kunne jeg ikke.
Ved en 14-tiden tog vi ned til en svensk familie. De søgte en barnepige til nødsituationer og også gerne et par timer, så moren har mulighed for at løbe sig en tur eller lignende. Selvom jeg godt forstod det meste dernede, så skulle jeg dælme koncentrere mig meget. Min au pair mor forstår det og snakker det også.. hun kan bare snakke mange sprog. De ville gerne have mig på prøve, for at se om det gik. Det tror jeg nu det kommer til.
Derefter var jeg træt, men jeg havde lovet Gitte at komme ud til hende. Jeg tog derud efter aftensmaden. Vi så film og hyggede os gevaldigt. Snakkede om, hvad vi skulle i ferien. Vi ville begge gerne af sted, men vi vidste ikke rigtig hvor.
Søndag morgen tjekkede vi internettet for billige rejser, men dem var der ikke rigtig så mange tilbage af. Så i stedet begyndte vi at søge på hostel i Bruxelles. Vi kunne ikke rigtig finde nogen, der havde plads flere dage i streg. Valgte at tage forbi Turist Informationen her i Luxembourg for at søge lidt hjælp. De vidste slet ingenting. De havde ikke engang en brochure. Hmm.. men nu havde vi købt billet til Bruxelles. Så nu tog vi altså bare af sted. I værste fald kunne vi jo bare tage toget hjem den selv samme dag… Vi mødtes med to andre au pairs på Italiano (en skøn isbar midt i byen). De kiggede godt nok på os, da vi fortalte, at vi bare sådan tog af sted. Om aftenen pakkede jeg hurtigt en rygsæk med det allermest nødvendige.
Næste morgen kl. 8.30 ventede jeg på bussen. En ung pige kom forpustet derop. Jeg beroligede hende med, at bussen var forsinket, så hun kunne godt slappe af. Vi faldt i snak og det viste sig, at hun kom fra Malta, men boede nu med fire andre unge i et hus i Hostert. Hun vinkede til mig inden i bussen, og vi snakkede lige indtil hun skulle af.
Jeg stod af ved Gare (togstationen) og fik inden længe fundet Gitte. Vi fandt perronen og ventede nu på toget. 3 timer senere var vi i en regnfuld Bruxelles. Traskede ned mod Grand Place for at finde Informationen. Ekspedienten var helt fantastisk. Han vidste lige, hvad vi havde brug for. Vi fik et kort over de forskellige hostels. Vi valgte at bevæge os hen mod det billigste, der lå forholdsvis tæt på. Og vi var heldige. Der var plads på et ottemands rum. Vi satte vores bagage i ’Luggage Room’ og gik ud for at se os om. Vi gik meget uden brug af kort. Vi gik bare. Så en masse forskellige bygninger. Fandt Grand Place. Den er virkelig smuk. Vi stod længe og kiggede. Gik hele vejen rundt for at for det hele med..
Derefter fandt vi ned mod den tissende dreng, som de er så kendte for. Den var for os, som den lille havfrue er for mange turister… noget mindre, end vi havde forventet. Men nu er den set. Resten af tiden den dag gik vi bare rundt og så på de små gader og de mærkelige butikker. De har en del broderi.. jeg fandt aldrig ud af, om det er noget, de er kendt for, eller om det bare er tilfældigt, at de går så meget op i det. I en af de hyggelige gader kom vi forbi et springvand. Ikke et normalt springvand.. nej nej, et springvand med chokolade. Flydende lækker chokolade. Det så hamrende godt ud! Hvor end man befandt sig i byen var der en konstant duft af hjemmelavede belgiske vafler. Det var alt for lækkert og fristende. Men vi havde lige spist kæmpe treretters menu for at fejre, det hele var gået så godt. Der findes en hel restaurantgade, hvor de har lækre middagstilbud. Så selv fattige tøser som os kunne finde sådan et lækkert måltid til en 10-12 euro.
Vi gik forbi et supermarked og købte lidt pålæg og brød til aftensmad og gik derfor hjem til hostellet. Hentede vores bagage og indlogerede os i et dejligt værelse. Det var ’women only’. Vi købte en hængelås til skuffen, så vi kunne låse vores værdigenstande inde. Så var vi ellers klar til at hvile os en halvtime, inden aftensmaden blev nydt ude i ’opholdsstuen’. Der er fyldt med skandinavers. Danskere og svenskere.. det var så mærkeligt.
Vi gjorde os klar til fest og tog ud i den store by. Vi havde ikke forventet, at der var så meget gang i den. Men der var mange bare og diskoteker, der var åbne og gang i. Folk gik på gade og der var liv og glade dage. Vi gik ind på den første bar og to sekunder efter blev vi tilbudt en øl af en nordmand. Han var egentligt meget fin, men også ret belastende. Så vi gik ud i byen igen og fandt denne gang et diskotek. Begge steder vadede vi bare ind, uden at vise ID eller betale. Det er skønt. Der var ikke så meget gang i den der, men alligevel fik vi folk ud på dansegulvet og fik da også scoret et par drinks der. Vi besluttede os, at vi ville videre og endte det første sted igen. Denne gang var der flere mennesker. Vi så hele baren også ovenpå. Så spillede DJ’en et godt nummer og jeg trak Gitte med ud på gulvet, hvor folk ellers ikke dansede. Men det var vist det, der skulle til. Ikke lang tid efter, var der et par stykker oppe og ryste numsen lidt. Vi måtte have en pause og gik ud til døren. Da vi vendte tilbage var der propfuldt.
Vi dansede med mange forskellige. Jeg klikkede med en neger, der bare kunne føre mig rundt på gulvet. Han var en slags ’konge’ her på baren. Folk så på ham og misundte hans måde at danse på. Det er svært at forklare, men ham og jeg havde gulvet, hele baren og kunne lægge den ned. Det var så fedt. Ikke at jeg dansede med ham hele tiden. Slet ikke. Men selv når jeg dansede med andre, var der fokus. Det var så mærkeligt. Folk troede jeg kom fra UK, fordi mit engelsk var så godt.. og jeg havde den der specielle accent. Men midt i alt dette virvar af mennesker, var der også utroligt mange klamme gamle mænd, som bare ikke fatter et nej. Jeg blev reddet af en hollænder. Hende og hendes 3 venner var super søde. De arbejdede alle i Bruxelles, men skulle møde sent dagen efter.
Resten af aftenen blev tilbragt med dem.. mest på dansegulvet. Til sidst valsede vi hjemad, og efter en mindre omvej fandt vi hostellet. De andre 6 på værelset sov allerede. Så vi listede bare i seng godt kvæstet efter en hel dag.
Om morgenen stod de første i mine øjne tidligt op. Vi trillede ud af sengen kl. 8.15 for at nå ned til morgenmad. Der var cornflakes og brød. Så helt perfekt. Hostellet var så perfekt. Det kostede 17 euro den første nat og derefter var det kun 13,5 pr næse.
Vi pakkede tasken og gik derefter ud i byen. Vi gik efter et Instrument Museum. På vejen faldt vi over katedralen. Den var enorm stor og smuk. Uden for stod der adskillige liggestole, som havde retning mod den. Det var lidt mærkeligt, men også meget dejligt, at man kunne ligge og se på den.
Efter en del forvirring fandt vi frem til museet. Man fik udleveret et sæt hørebøffer og kunne derefter gå rundt fra instrument til instrument og høre, hvordan den lød. Jeg synes, det var vildt spændende, men Gitte fik ikke så meget ud af det. Det var sjovt at se, hvordan klaveret var udviklet fra et orgellignende strengeinstrument til det, som vi kender i dag.
Imens vi gik derinde begyndte det pludseligt at styrte ned. Det havde ellers været flot vejr hele dagen og jeg havde ladet jakken blive hjemme. Så da vi endelig kom op på 7. sal for at nyde udsigten, måtte vi stå ude i silende regn. Øv bøv. Men det var smukt alligevel.
Vi gik videre ned mod byen for at få noget at spise. Vi faldt over den lækreste sunde sandwichbar med pastasalater og det hele. Det var så lækkert. Vi gik ned på Grand Place og satte os ved et gelænder, mens solen bagte ned på os. Wauw et syn. De mange flotte bygninger, menneske myldret og så den dejligste varme sol. Vi gik videre rundt i byen og fik så ellers kigget butikkerne igennem. Fik både købt nye øreringe med noder, fingerringe, stribet trøje og strømperbukser. Det var sjovt at se, hvordan moden er så ens og alligevel så anderledes. Vi købte brød og pålæg og gik derefter tilbage på hotellet. Der faldt vi i snak med to fra vores værelse, som vi kort havde hilst på. De var fra Argentina og havde lige lært det vigtigste engelsk, mens de arbejdede i Spanien. Det var så spændende at snakke med dem. Jeg synes virkelig det var fascinerende at høre om deres land. De mange forskelligheder og ligheder. Det sjoveste var, at vi kendte de samme drikkespil. Det er sgu internationalt at ’lege’. Vi fortalte dem om den vilde bytur, som vi havde været på, så de glædede sig til at komme med.
Af sted med os ned gennem de forbavsende tomme gader. Der var ingen at se og barerne var delvist tomme. Vi gik ind på samme bar, som dagen før og min neger-dansende-ven fik helt julelys i øjnene. Han havde virkelig forventningerne skruet højt op. Så mange søde ord på så kort tid.. det var alt for meget. Men der var ikke så meget gang i den. Så vi gik videre.. men ligegyldigt hvor vi gik hen, så var der tomt.
Jeg har så senere fundet ud af, at det er fordi, der er scoreaften om mandagen, og så er der virkelig gang i den… så, det endte med at vi fik set en del af byen og snakken gik lystigt. Gitte var meget stille og kedede sig lidt. Men jeg var i mit es, det var virkelig spændende.
Da vi kom tilbage på hostellet, ville vi lige have en bid mad. Vi smagte en chokoladebar, som de havde med helt fra Argentina. Jeg følte mig helt beæret over at få lov til det. De var vildt flinke og ville gerne stille deres hus til rådighed, hvis vi engang skulle komme forbi.
Onsdag morgen spiste vi igen morgenmad, pakkede vores ting og satte dem ned i ’Luggage Room’. Klokken 11 var vi ude i byen og lejede citycykler. Med kortet i hånden fik vi os selv fragtet ud til diverse EU bygninger. Det var meget sjovt at være der, men der var ikke meget at se. Der er vagter ud over det hele, og man kan ikke komme ind og se noget som helst.
Vi cyklede videre ud til Bruxelles svar på Triumfbuen. Vi cyklede igennem en park og slog os ned på en bænk i solen. Der var så varmt, at jeg hele dagen havde cyklet rundt i en tynd langærmet t-shirt. Men mens vi sad der i solen, måtte jeg altså smide den også. Det virkede så surrealistisk at sidde den 31. oktober i stropbluse og have det varmt.
En fotograf spurgte os, hvor vi havde lejet cykler. Han var nemlig ved at skrive en artikel om Bruxelles for et schweizisk blad. Han tog et billede af os, som han vil sætte i artiklen. Den var vi helt med på.
Vi nåede helt hen til Triumfbuen, som vi nu hurtigt blev enige om lignede den tyske (noget som jeg ikke kan huske, hvad hedder, men den står i Berlin evt Bahnhof tor). Lige på den anden side var der en lille isvogn, hvor der blev lavet hjemmelavede belgiske vafler. Vi havde ellers holdt os fra de fristende tilbud inden i byen. Men herude, hvor sulten så småt satte ind og hvor turen tilbage på cyklen stadig var lang, var det simpelthen perfekt.
Vi tog videre ned til naturhistorisk museum, hvor der var en kæmpe kø. Vi fangede ikke så meget, fordi de eneste skrift var på flamsk og fransk, så det gik ikke videre godt. Men vi kom ind og fandt ud af, at det lige var genåbnet med en ny forbedret udstilling. Det var derfor, der var så mange mennesker. Det var ret vildt at se virkelige skeletter. De var helt sorte, fordi de var dækket af tin. Hvorfor de lige var det, det fangede jeg aldrig.
Eftermiddagen var skredet frem og nu skulle vi altså ind til byen for at finde noget mad. Vi cyklede lige forbi EU commitionen, inden vi helt perfekt fik os hen til restaurantgade. Vi fandt en billig trerettes menu. Jeg startede ud med noget oste fontu, som viste sig at være ren ost. Virkelig mærkeligt! Til hovedret fik vi begge en gyde fyldt med muslinger. Jeps... Muslinger. Holdt ta op hvor skulle vi tage os sammen til den første. Det var noget med 3-2-1 og haps. Det smagte ikke så slemt, som det så ud.. men det var ikke mig. Nope.. slet ikke. Vi fik kæmpet os igennem mange og tog et flot billede af de mange spiste skaller. Til sidst måtte vi nu give op. Til dessert var der en helt almindelig is med chokoladestykker. Uhm..
Vi cyklede tilbage mod hostellet for at aflevere cyklerne. Gik derefter igen på en mindre shoppetur. Mødte den sejeste ekspedient fuld af energi og glæde, på en ikke irriterende måde. Hun henvendte sig til mig, men jeg fattede intet af det franske. Hun slog over i engelsk og foreslog mig at købe blusen i orange, alene fordi det var Halloween.
Ude i gaderne kiggede vi lidt for sidste gang, inden vi nåede hostellet for at tisse og hente vores bagage. Men da vi kom derind sad argentinerne og så trætte ud nede i opholdstuen. Vi satte os hen til dem. Det var så mærkeligt. Vi havde jo sagt farvel til dem om morgenen med den tanke, at vi nok ikke kom til at ses nogensinde.. eller i hvert fald foreløbigt. Og der sad de så. Vi hyggede en times tid, men vores energi var ved at ebbe ud, så vi gik af sted mod stationen.
Købte efter lidt besvær vores billet hjem. Begge gange er vi blevet spurgt, om vi er under 26 år. Hmm.. og mig, der skal vise ID for at komme ind på diskoteker.
Vi satte os tilrette med en lækker pastasalat fra Exki og spiste dette festmåltid. Kontrolløren, som lignede en karikatur med høj hat og fint tøj, fortalte os, at vi var placeret i den forkerte vogn. Så ved det næste stop pakkede vi alle vores ting og løb ned i den anden ende af toget… hvilket var ret langt. Fik os sat godt tilrette. Vi snakkede først om turen og de mange oplevelser, men da klokken nærmede sig de 22.30 faldt øjnene i. Vi vågnede en 15-20 minutter før vi skulle af.
I Arlon (stoppet inden Luxembourg) skulle toget skilles. Vi var ret afslappet, indtil en kvinde med panik i stemme fik sagt en masse fransk, hvor jeg kun forstod Luxembourg. Jeg fortalte hende, at jeg forstod tysk og engelsk og hun forsatte med en blanding af fransk og engelsk. Gitte og jeg blev vildt nervøse, da vi begge opfattede det som om hun ville fortælle os, at vi var med det forkerte tog. Det viste sig så, at hun forsøgte at spørge os. Men hun manglede det spørgende i sætningen, så vi havde virkelig ikke fanget det. Lysvågne fortsatte vi det sidste stykke af vejen.
Tilbage i Luxembourg stod vi så på Gare station og skulle have en time til at gå. Det var dælme koldt, så jeg fik den gode ide at stille mig op og danse ’Vrik med numsen – og så giv et hop’, hvilket var utrolig morsomt på det tidspunkt. Gitte optog det på kameraet… Haha.. Endelig var timen gået og vi smuttede ud til bussen, som så valgte ikke at komme. Vores energi var helt i bund, og vi var kolde. Vi besluttede os for at gå hen på den nærmeste bar og købe en sodavand.
Selvom bussen skulle gå fra Gare (stationen) igen en time efter, så valgte vi at gå hele vejen op til Hamilius (busterminalen) for at være sikre på, at komme med. Det vidste sig at være heldigt, for da den endelig kom, var det fra den anden side. Den havde åbenbart en anden rute, fordi det var Halloween. Det stod bare ikke nogen steder.
Den halve time i den varme bus var så lang. Da vi endelig kom hjem var vi total færdige og gik direkte i seng.
Torsdagen gik mest med at sove og få styr på alle ens ting igen. Fik mere ro på oplevelserne og faldt langsomt til ro…
Det er alligevel vildt, at jeg på tre dage har snakket med en fra Malta, to fra Argentina, en fra Australien, fire fra Amsterdam, flere fra Bruxelles og en Nordmand. Men jeg har fået vildt meget lyst til at rejse ud i verden med rygsækken på.
Fik snakket med familien om deres rejse og fik fortalt om min. Om aftenen sad vi sammen og så film. Sofie (den yngste) kunne ikke rigtig finde ro, og gik lidt fra mor til far og så ud i køkkenet og tilbage igen. Men så lagde hun sig ved mig, og vi hyggede resten af tiden, til de skulle i seng.
I dag kom Gitte ud til mig. Joan, Irma og Ninna kom i bil og samlede os. Derefter stod den på en tur til Trier. Mine forventninger var ikke høje.. slet ikke. Men det var virkelig en hyggelig by med sjove huse og store kirker. Vi satte os og fik en kakao sammen med de andre, inden Gitte og jeg gik ud i byen på egen hånd. Jeg fik købt en ny skrabbog, da den gamle stort set er fyldt op. Også en stak cd’er, så jeg kan brænde billeder og musik over. Ellers blev det ikke til så meget, da de fleste penge blev brugt i Bruxelles.
Jeg har nu alligevel sagt ja til at tage med Lina i Utopolis (biografen) i morgen. Så skal vi ind og se Rush hour 3. Ja ja.. hvorfor ikke?! Ellers har jeg ingen planer, dvs jeg har plads til en masse spontane ting. I aften tror jeg nu det bliver stille og roligt.
Torsdag aften mødtes vi igen på Scotts. Denne gang var det kun Linette, Anna, hendes kæreste og så jeg. Det var utrolig hyggeligt. Vi klingede godt. Og skønt Niels (kæresten) ikke kendte til os, så var han med på jokes’ne med det samme. Stemningen var super… Det blev til en af de bedste aftener hernede. Jeg nød det i fulde drag og smilede hele vejen hjem i bussen. Så kan de andre snakke om, at de keder sig… den aften talte i en fuldstændig anden retning. Modet kom tilbage.
Fredag var Annas sidste aften. Vi mødtes på Pizza Hut. Først 6, så 7 og til sidst 8 mennesker. Det var så kikset. Vi havde så meget bagage med, fordi 4 af dem, skulle køre samme aften til Danmark for at holde ferien der. Det medførte en kæmpe bunke tasker, poser og andet godt midt på gulvet. Vi delte to familiepizzaer og regningen.
På vejen videre ned til Scotts gik 4 af os, mens de andre fik pakket bilen. Det er nok det sjoveste jeg har oplevet hernede. Jeg ved ikke, hvad det er, men Sif og jeg har bare et eller andet sammen. Det er farligt, hvis vi sidder ved siden af hinanden… Vi bryder ud i latter, og jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvad vi griner af. På vejen derned gik vi sammen med de to mest talende au pairs. De plaprede løs og hørte knap på hinanden. Vi kørte så nogle af tingene længere ud.. måske lidt for langt. Men nøj, det var så sjovt. Vi passerede flere mennesker, der så på os, som om vi var på stoffer. Det var vi nu ikke. Nærmere høje på grin. Vi grinte så meget, at maverne og kinderne gjorde ondt. Da vi endelig nåede Scotts var der tårer løbende ned af kinderne og to meget tissetrængende blærer. De andre var slet ikke med, men nå ja, det var vi jo heller ikke. Tiden gik alt for hurtigt den aften. Klokken nærmede sig 22.00 og folkene skulle cruse af sted mod det kolde nord. Vi var jo 4 der blev, så vi festede videre. Vi kunne ikke finde ud af, hvad vi skulle. Der er langt til Muko MUKO, især når de vælger små stiletter. Vi prøvede derfor noget nyt. Gik på Melosina (eller noget i den stil)… inden vi nåede ind smuttede den. Hendes date havde fået fri fra arbejde. Det er selvfølgelig også en måde at møde lokalbefolkningen på.
Nå.. lidt som i sangen om de 10 cyklister fortsatte vi ufortrødent. Det var et kæmpe disko med flere etager og tilhørende rum. Trods størrelsen var der SLET ikke tomt. Der var proppet med mennesker. Man kunne ingenting… hverken danse eller sidde og hygge. Vi tog meget trætte hjem ved 4-tiden. En af au pairs’ne kunne ikke komme hjem med natbus eller lignende (det kan hun aldrig), så hun kom med mig hjem. Hun er ikke en, der sover længe, så vi var oppe klokken 9.00. Damn det var tidligt. Tænkte at jeg bare ville sove bagefter, når hun var taget med bussen. Men nej, det kunne jeg ikke.
Ved en 14-tiden tog vi ned til en svensk familie. De søgte en barnepige til nødsituationer og også gerne et par timer, så moren har mulighed for at løbe sig en tur eller lignende. Selvom jeg godt forstod det meste dernede, så skulle jeg dælme koncentrere mig meget. Min au pair mor forstår det og snakker det også.. hun kan bare snakke mange sprog. De ville gerne have mig på prøve, for at se om det gik. Det tror jeg nu det kommer til.
Derefter var jeg træt, men jeg havde lovet Gitte at komme ud til hende. Jeg tog derud efter aftensmaden. Vi så film og hyggede os gevaldigt. Snakkede om, hvad vi skulle i ferien. Vi ville begge gerne af sted, men vi vidste ikke rigtig hvor.
Søndag morgen tjekkede vi internettet for billige rejser, men dem var der ikke rigtig så mange tilbage af. Så i stedet begyndte vi at søge på hostel i Bruxelles. Vi kunne ikke rigtig finde nogen, der havde plads flere dage i streg. Valgte at tage forbi Turist Informationen her i Luxembourg for at søge lidt hjælp. De vidste slet ingenting. De havde ikke engang en brochure. Hmm.. men nu havde vi købt billet til Bruxelles. Så nu tog vi altså bare af sted. I værste fald kunne vi jo bare tage toget hjem den selv samme dag… Vi mødtes med to andre au pairs på Italiano (en skøn isbar midt i byen). De kiggede godt nok på os, da vi fortalte, at vi bare sådan tog af sted. Om aftenen pakkede jeg hurtigt en rygsæk med det allermest nødvendige.
Næste morgen kl. 8.30 ventede jeg på bussen. En ung pige kom forpustet derop. Jeg beroligede hende med, at bussen var forsinket, så hun kunne godt slappe af. Vi faldt i snak og det viste sig, at hun kom fra Malta, men boede nu med fire andre unge i et hus i Hostert. Hun vinkede til mig inden i bussen, og vi snakkede lige indtil hun skulle af.
Jeg stod af ved Gare (togstationen) og fik inden længe fundet Gitte. Vi fandt perronen og ventede nu på toget. 3 timer senere var vi i en regnfuld Bruxelles. Traskede ned mod Grand Place for at finde Informationen. Ekspedienten var helt fantastisk. Han vidste lige, hvad vi havde brug for. Vi fik et kort over de forskellige hostels. Vi valgte at bevæge os hen mod det billigste, der lå forholdsvis tæt på. Og vi var heldige. Der var plads på et ottemands rum. Vi satte vores bagage i ’Luggage Room’ og gik ud for at se os om. Vi gik meget uden brug af kort. Vi gik bare. Så en masse forskellige bygninger. Fandt Grand Place. Den er virkelig smuk. Vi stod længe og kiggede. Gik hele vejen rundt for at for det hele med..
Derefter fandt vi ned mod den tissende dreng, som de er så kendte for. Den var for os, som den lille havfrue er for mange turister… noget mindre, end vi havde forventet. Men nu er den set. Resten af tiden den dag gik vi bare rundt og så på de små gader og de mærkelige butikker. De har en del broderi.. jeg fandt aldrig ud af, om det er noget, de er kendt for, eller om det bare er tilfældigt, at de går så meget op i det. I en af de hyggelige gader kom vi forbi et springvand. Ikke et normalt springvand.. nej nej, et springvand med chokolade. Flydende lækker chokolade. Det så hamrende godt ud! Hvor end man befandt sig i byen var der en konstant duft af hjemmelavede belgiske vafler. Det var alt for lækkert og fristende. Men vi havde lige spist kæmpe treretters menu for at fejre, det hele var gået så godt. Der findes en hel restaurantgade, hvor de har lækre middagstilbud. Så selv fattige tøser som os kunne finde sådan et lækkert måltid til en 10-12 euro.
Vi gik forbi et supermarked og købte lidt pålæg og brød til aftensmad og gik derfor hjem til hostellet. Hentede vores bagage og indlogerede os i et dejligt værelse. Det var ’women only’. Vi købte en hængelås til skuffen, så vi kunne låse vores værdigenstande inde. Så var vi ellers klar til at hvile os en halvtime, inden aftensmaden blev nydt ude i ’opholdsstuen’. Der er fyldt med skandinavers. Danskere og svenskere.. det var så mærkeligt.
Vi gjorde os klar til fest og tog ud i den store by. Vi havde ikke forventet, at der var så meget gang i den. Men der var mange bare og diskoteker, der var åbne og gang i. Folk gik på gade og der var liv og glade dage. Vi gik ind på den første bar og to sekunder efter blev vi tilbudt en øl af en nordmand. Han var egentligt meget fin, men også ret belastende. Så vi gik ud i byen igen og fandt denne gang et diskotek. Begge steder vadede vi bare ind, uden at vise ID eller betale. Det er skønt. Der var ikke så meget gang i den der, men alligevel fik vi folk ud på dansegulvet og fik da også scoret et par drinks der. Vi besluttede os, at vi ville videre og endte det første sted igen. Denne gang var der flere mennesker. Vi så hele baren også ovenpå. Så spillede DJ’en et godt nummer og jeg trak Gitte med ud på gulvet, hvor folk ellers ikke dansede. Men det var vist det, der skulle til. Ikke lang tid efter, var der et par stykker oppe og ryste numsen lidt. Vi måtte have en pause og gik ud til døren. Da vi vendte tilbage var der propfuldt.
Vi dansede med mange forskellige. Jeg klikkede med en neger, der bare kunne føre mig rundt på gulvet. Han var en slags ’konge’ her på baren. Folk så på ham og misundte hans måde at danse på. Det er svært at forklare, men ham og jeg havde gulvet, hele baren og kunne lægge den ned. Det var så fedt. Ikke at jeg dansede med ham hele tiden. Slet ikke. Men selv når jeg dansede med andre, var der fokus. Det var så mærkeligt. Folk troede jeg kom fra UK, fordi mit engelsk var så godt.. og jeg havde den der specielle accent. Men midt i alt dette virvar af mennesker, var der også utroligt mange klamme gamle mænd, som bare ikke fatter et nej. Jeg blev reddet af en hollænder. Hende og hendes 3 venner var super søde. De arbejdede alle i Bruxelles, men skulle møde sent dagen efter.
Resten af aftenen blev tilbragt med dem.. mest på dansegulvet. Til sidst valsede vi hjemad, og efter en mindre omvej fandt vi hostellet. De andre 6 på værelset sov allerede. Så vi listede bare i seng godt kvæstet efter en hel dag.
Om morgenen stod de første i mine øjne tidligt op. Vi trillede ud af sengen kl. 8.15 for at nå ned til morgenmad. Der var cornflakes og brød. Så helt perfekt. Hostellet var så perfekt. Det kostede 17 euro den første nat og derefter var det kun 13,5 pr næse.
Vi pakkede tasken og gik derefter ud i byen. Vi gik efter et Instrument Museum. På vejen faldt vi over katedralen. Den var enorm stor og smuk. Uden for stod der adskillige liggestole, som havde retning mod den. Det var lidt mærkeligt, men også meget dejligt, at man kunne ligge og se på den.
Efter en del forvirring fandt vi frem til museet. Man fik udleveret et sæt hørebøffer og kunne derefter gå rundt fra instrument til instrument og høre, hvordan den lød. Jeg synes, det var vildt spændende, men Gitte fik ikke så meget ud af det. Det var sjovt at se, hvordan klaveret var udviklet fra et orgellignende strengeinstrument til det, som vi kender i dag.
Imens vi gik derinde begyndte det pludseligt at styrte ned. Det havde ellers været flot vejr hele dagen og jeg havde ladet jakken blive hjemme. Så da vi endelig kom op på 7. sal for at nyde udsigten, måtte vi stå ude i silende regn. Øv bøv. Men det var smukt alligevel.
Vi gik videre ned mod byen for at få noget at spise. Vi faldt over den lækreste sunde sandwichbar med pastasalater og det hele. Det var så lækkert. Vi gik ned på Grand Place og satte os ved et gelænder, mens solen bagte ned på os. Wauw et syn. De mange flotte bygninger, menneske myldret og så den dejligste varme sol. Vi gik videre rundt i byen og fik så ellers kigget butikkerne igennem. Fik både købt nye øreringe med noder, fingerringe, stribet trøje og strømperbukser. Det var sjovt at se, hvordan moden er så ens og alligevel så anderledes. Vi købte brød og pålæg og gik derefter tilbage på hotellet. Der faldt vi i snak med to fra vores værelse, som vi kort havde hilst på. De var fra Argentina og havde lige lært det vigtigste engelsk, mens de arbejdede i Spanien. Det var så spændende at snakke med dem. Jeg synes virkelig det var fascinerende at høre om deres land. De mange forskelligheder og ligheder. Det sjoveste var, at vi kendte de samme drikkespil. Det er sgu internationalt at ’lege’. Vi fortalte dem om den vilde bytur, som vi havde været på, så de glædede sig til at komme med.
Af sted med os ned gennem de forbavsende tomme gader. Der var ingen at se og barerne var delvist tomme. Vi gik ind på samme bar, som dagen før og min neger-dansende-ven fik helt julelys i øjnene. Han havde virkelig forventningerne skruet højt op. Så mange søde ord på så kort tid.. det var alt for meget. Men der var ikke så meget gang i den. Så vi gik videre.. men ligegyldigt hvor vi gik hen, så var der tomt.
Jeg har så senere fundet ud af, at det er fordi, der er scoreaften om mandagen, og så er der virkelig gang i den… så, det endte med at vi fik set en del af byen og snakken gik lystigt. Gitte var meget stille og kedede sig lidt. Men jeg var i mit es, det var virkelig spændende.
Da vi kom tilbage på hostellet, ville vi lige have en bid mad. Vi smagte en chokoladebar, som de havde med helt fra Argentina. Jeg følte mig helt beæret over at få lov til det. De var vildt flinke og ville gerne stille deres hus til rådighed, hvis vi engang skulle komme forbi.
Onsdag morgen spiste vi igen morgenmad, pakkede vores ting og satte dem ned i ’Luggage Room’. Klokken 11 var vi ude i byen og lejede citycykler. Med kortet i hånden fik vi os selv fragtet ud til diverse EU bygninger. Det var meget sjovt at være der, men der var ikke meget at se. Der er vagter ud over det hele, og man kan ikke komme ind og se noget som helst.
Vi cyklede videre ud til Bruxelles svar på Triumfbuen. Vi cyklede igennem en park og slog os ned på en bænk i solen. Der var så varmt, at jeg hele dagen havde cyklet rundt i en tynd langærmet t-shirt. Men mens vi sad der i solen, måtte jeg altså smide den også. Det virkede så surrealistisk at sidde den 31. oktober i stropbluse og have det varmt.
En fotograf spurgte os, hvor vi havde lejet cykler. Han var nemlig ved at skrive en artikel om Bruxelles for et schweizisk blad. Han tog et billede af os, som han vil sætte i artiklen. Den var vi helt med på.
Vi nåede helt hen til Triumfbuen, som vi nu hurtigt blev enige om lignede den tyske (noget som jeg ikke kan huske, hvad hedder, men den står i Berlin evt Bahnhof tor). Lige på den anden side var der en lille isvogn, hvor der blev lavet hjemmelavede belgiske vafler. Vi havde ellers holdt os fra de fristende tilbud inden i byen. Men herude, hvor sulten så småt satte ind og hvor turen tilbage på cyklen stadig var lang, var det simpelthen perfekt.
Vi tog videre ned til naturhistorisk museum, hvor der var en kæmpe kø. Vi fangede ikke så meget, fordi de eneste skrift var på flamsk og fransk, så det gik ikke videre godt. Men vi kom ind og fandt ud af, at det lige var genåbnet med en ny forbedret udstilling. Det var derfor, der var så mange mennesker. Det var ret vildt at se virkelige skeletter. De var helt sorte, fordi de var dækket af tin. Hvorfor de lige var det, det fangede jeg aldrig.
Eftermiddagen var skredet frem og nu skulle vi altså ind til byen for at finde noget mad. Vi cyklede lige forbi EU commitionen, inden vi helt perfekt fik os hen til restaurantgade. Vi fandt en billig trerettes menu. Jeg startede ud med noget oste fontu, som viste sig at være ren ost. Virkelig mærkeligt! Til hovedret fik vi begge en gyde fyldt med muslinger. Jeps... Muslinger. Holdt ta op hvor skulle vi tage os sammen til den første. Det var noget med 3-2-1 og haps. Det smagte ikke så slemt, som det så ud.. men det var ikke mig. Nope.. slet ikke. Vi fik kæmpet os igennem mange og tog et flot billede af de mange spiste skaller. Til sidst måtte vi nu give op. Til dessert var der en helt almindelig is med chokoladestykker. Uhm..
Vi cyklede tilbage mod hostellet for at aflevere cyklerne. Gik derefter igen på en mindre shoppetur. Mødte den sejeste ekspedient fuld af energi og glæde, på en ikke irriterende måde. Hun henvendte sig til mig, men jeg fattede intet af det franske. Hun slog over i engelsk og foreslog mig at købe blusen i orange, alene fordi det var Halloween.
Ude i gaderne kiggede vi lidt for sidste gang, inden vi nåede hostellet for at tisse og hente vores bagage. Men da vi kom derind sad argentinerne og så trætte ud nede i opholdstuen. Vi satte os hen til dem. Det var så mærkeligt. Vi havde jo sagt farvel til dem om morgenen med den tanke, at vi nok ikke kom til at ses nogensinde.. eller i hvert fald foreløbigt. Og der sad de så. Vi hyggede en times tid, men vores energi var ved at ebbe ud, så vi gik af sted mod stationen.
Købte efter lidt besvær vores billet hjem. Begge gange er vi blevet spurgt, om vi er under 26 år. Hmm.. og mig, der skal vise ID for at komme ind på diskoteker.
Vi satte os tilrette med en lækker pastasalat fra Exki og spiste dette festmåltid. Kontrolløren, som lignede en karikatur med høj hat og fint tøj, fortalte os, at vi var placeret i den forkerte vogn. Så ved det næste stop pakkede vi alle vores ting og løb ned i den anden ende af toget… hvilket var ret langt. Fik os sat godt tilrette. Vi snakkede først om turen og de mange oplevelser, men da klokken nærmede sig de 22.30 faldt øjnene i. Vi vågnede en 15-20 minutter før vi skulle af.
I Arlon (stoppet inden Luxembourg) skulle toget skilles. Vi var ret afslappet, indtil en kvinde med panik i stemme fik sagt en masse fransk, hvor jeg kun forstod Luxembourg. Jeg fortalte hende, at jeg forstod tysk og engelsk og hun forsatte med en blanding af fransk og engelsk. Gitte og jeg blev vildt nervøse, da vi begge opfattede det som om hun ville fortælle os, at vi var med det forkerte tog. Det viste sig så, at hun forsøgte at spørge os. Men hun manglede det spørgende i sætningen, så vi havde virkelig ikke fanget det. Lysvågne fortsatte vi det sidste stykke af vejen.
Tilbage i Luxembourg stod vi så på Gare station og skulle have en time til at gå. Det var dælme koldt, så jeg fik den gode ide at stille mig op og danse ’Vrik med numsen – og så giv et hop’, hvilket var utrolig morsomt på det tidspunkt. Gitte optog det på kameraet… Haha.. Endelig var timen gået og vi smuttede ud til bussen, som så valgte ikke at komme. Vores energi var helt i bund, og vi var kolde. Vi besluttede os for at gå hen på den nærmeste bar og købe en sodavand.
Selvom bussen skulle gå fra Gare (stationen) igen en time efter, så valgte vi at gå hele vejen op til Hamilius (busterminalen) for at være sikre på, at komme med. Det vidste sig at være heldigt, for da den endelig kom, var det fra den anden side. Den havde åbenbart en anden rute, fordi det var Halloween. Det stod bare ikke nogen steder.
Den halve time i den varme bus var så lang. Da vi endelig kom hjem var vi total færdige og gik direkte i seng.
Torsdagen gik mest med at sove og få styr på alle ens ting igen. Fik mere ro på oplevelserne og faldt langsomt til ro…
Det er alligevel vildt, at jeg på tre dage har snakket med en fra Malta, to fra Argentina, en fra Australien, fire fra Amsterdam, flere fra Bruxelles og en Nordmand. Men jeg har fået vildt meget lyst til at rejse ud i verden med rygsækken på.
Fik snakket med familien om deres rejse og fik fortalt om min. Om aftenen sad vi sammen og så film. Sofie (den yngste) kunne ikke rigtig finde ro, og gik lidt fra mor til far og så ud i køkkenet og tilbage igen. Men så lagde hun sig ved mig, og vi hyggede resten af tiden, til de skulle i seng.
I dag kom Gitte ud til mig. Joan, Irma og Ninna kom i bil og samlede os. Derefter stod den på en tur til Trier. Mine forventninger var ikke høje.. slet ikke. Men det var virkelig en hyggelig by med sjove huse og store kirker. Vi satte os og fik en kakao sammen med de andre, inden Gitte og jeg gik ud i byen på egen hånd. Jeg fik købt en ny skrabbog, da den gamle stort set er fyldt op. Også en stak cd’er, så jeg kan brænde billeder og musik over. Ellers blev det ikke til så meget, da de fleste penge blev brugt i Bruxelles.
Jeg har nu alligevel sagt ja til at tage med Lina i Utopolis (biografen) i morgen. Så skal vi ind og se Rush hour 3. Ja ja.. hvorfor ikke?! Ellers har jeg ingen planer, dvs jeg har plads til en masse spontane ting. I aften tror jeg nu det bliver stille og roligt.
Abonner på:
Opslag (Atom)