Tiden løber af sted og jeg kan knap forstå, at det allerede er så længe siden, jeg sidst har været hjemme. Var det ikke lige i går? Nej, det var det ikke…
Hmm.. hvor skal jeg begynde? Julen gik jo helt fantastisk, som du sikkert ved. Jeg var småsyg, det meste af tiden, men hyggede mig alligevel. Det var dog lidt irriterende, at familien jeg skulle køre med, pludselig ikke skulle tilbage til det aftalte tidspunkt. Heldigvis har jeg en far, der gladelig stod op nytårsdag for at køre sin datter til Flensburg. Jeg må indrømme, at jeg blundede lidt på vejen. Vi kom derned og fik købt en billet. Desværre var deres reservationsmaskine gået i krak, så jeg fik altså ikke nogen fast siddeplads.
Jeg fik nu lov at blive siddende, hvor jeg fik mig sat. Det resulterede dog i, at jeg er kørt hele vejen til Luxembourg baglæns. Det er der alligevel ikke mange, der kan prale af. Efter 10,5 time var jeg endelig tilbage i det velkendte. Blev hentet på stationen og blev budt velkommen med knus og kram + hundrede historier om, hvad de havde lavet og fået i julegave.
Den næste uge havde jeg så pigerne for mig selv, og det var tydeligt at mærke, at de i ferien havde haft en anden dagsorden. Jeg startede med at rydde op og gøre værelset rent igen efter alle de overnattende, der havde lånt det i mellemtiden. Pigerne sov længe og det var skønt.. så kunne jeg nemlig nå at ordne de fleste kedelige ting, mens de stadig lå halvvågne og stenede tv.
Imens alt dette stod på troede jeg, at jeg var Palle alene i verden. Men så en aften fandt jeg ud af, at der faktisk var en, der allerede var kommet tilbage. Juhuu.. Vi mødtes i weekenden og hyggede os i Auchan (’osjong’ indkøbscenter). Fik købt børnemaling i mange farver.. da jeg på den måde var ret sikker på, at den ikke var terpentinbaseret, hvilket jeg ikke ellers kan udlede fra de franske indholdsfortegnelser.
Weekenden foregik stille og roligt. Folk kom lige så stille tilbage og skulle lige omstille sig efter deres ferie.
Nu var lysten ikke til at styre. Jeg måtte af sted til skøjtebanen og afprøve mine nye hvide prinsesse skøjter. Jeg hoppede på bussen lige da jeg fik fri. Snuppede en bolle på vejen og var ellers derude, så jeg rigtig kunne give den gas. Damn det var svært. Bladene var så skarpe, at jeg bare skar ned i isen. Jeg kunne slet ikke skøjte hurtigt. Jeg fumlede lidt rundt. Og selvfølgelig var der kun 5-6 andre, som nok kunne blive verdensmestre, hvis de ville. Jeg blev vildt fascineret af hende ’netto-moren’, der med sit rødmossede forfarvede hår og det alt for ungdommelige tøj, der ikke var købt i går, indtog hele hallen med sine børn. Det var tydeligt at se, at de var født med skøjter på. De drønede bare af sted. Det vildeste var, at moren kunne skøjte så hurtigt baglæns, at hendes drenge ikke kunne fange hende. Og de skøjtede STÆRKT!
Anyways.. Malene kom ud og joinede mig på hendes nye skøjter. Så lignede vi to tumper resten af aftenen. Haha.. Jeg skal nok blive god til det - en gang!
Tirsdag kom børnene hjem og vi skyndte os at spise. Derefter gik vi ned til Match (brugsen). Det er ikke så lidt at få dem til det – det er jo vildt langt… NOT. Jeg havde lovet at lave pizza til dem om aftenen. Med indkøbssedlen i hånden og kurven under armen gik vi ellers i gang. Det var ret sjovt. Jeg har engang set et program om, at børn gerne skal føle, at de gør noget, og ikke bare er med. Så pigerne blev sendt ud i butikken efter alverdens ting. Og så fik de også lov at tjekke datoen på alle varerne. Det var tydeligvis ikke noget de var vant til. Ved kassen jokede manden med, at jeg var ude med mine børn. Jeg fangede den ikke, da han talte fransk… smilte bare venligt.
Øv øv.. syg, det blev jeg… igen. Jeg måtte ligge mig og kun lave lidt af gangen. Placerede mig i stuen på sofaen, så jeg kunne humpe frem og tilbage imellem vaskene osv. Børnene var heldigvis søde og gjorde rimelig, hvad jeg bad dem om. Det hjalp også lidt at Maj-Britt lå syg. Så hvis jeg var helt væk, kunne hun tage lidt over. Men selvom jeg var syg, fik jeg nu lavet det meste…
Fredag aften var i nytårets tegn. Vi fik reserveret borde på Scotts og troppede op i finere tøj end normalt. Med farverige hatte, sølv masker (tak far) og de der alt for sjove papirs ruller, man kan puste og lave pynt af, fik vi festen skudt i gang. Det var ret sjovt at puste de der papirs-nogen udover forbipasserende folk med et ’Happy Newyear’. De kiggede lidt. Jeg var på vandvognen og var ved at være træt.. men jeg skulle lige være der til kl 00.00. Vi havde nemlig fået dj’en til at stoppe musikken, så vi kunne tælle ned. Med champagne og hujen fik vi året skudt ind. Igen.
Derefter smuttede jeg ned til bussen. Dejligt nok blev jeg fuldt på vej :)
Inde i bussen var der de her to drengene. Ih, hvor var de irriterende. Det var dog helt vildt. Jeg blev godt trætte af at høre på dem. De var selvfølgelig danske! Jeg kunne så både forstå det, de sagde til hinanden og det de sagde på tysk. Jeg fik sådan en lyst til at sige noget til dem, men orkede ikke, da det kom til stykke. Måske var det heldig nok, for da jeg kom hjem, opdagede jeg, at hele min pande var farvet blå af den hat, jeg havde haft på! Ups.. haha…
Dagen efter mødtes jeg med to piger til en stille og rolig aften. Bare helt nede på jorden. Vi fik ved fælleshjælp middagen på bordet. Mætte satte vi os og så et par af mine film. MINE FILM og IKKE en af de der AMERIKANSKE pop-pladderromantiske nogen. Bah! Og de kunne faktisk godt lide dem. Derefter snakkede vi hele natten. Om alt muligt. Det var vildt lækkert. Vi klingede langt bedre sammen, end jeg havde turdet håbe på.
Vi snakkede og gættede om, hvad de andre blev i fremtiden. Her er deres gæt. Jeg møder en kvinde med passion for Afrika… og så kommer jeg ellers til at arbejde på et projekt dernede med børn og unge. Det var meget mere detaljeret, da de sagde det, men det var lige resterne, jeg kunne huske.
Snakken gled også over på, hvordan man er som person. Jeg blev karakteriseret som en, der har styr på tingene. Som eksempler blev der givet, at jeg altid vidste, hvor vi skulle hen og kunne finde vej. Derudover vidste jeg lige, hvordan man skulle lave mad. Jeg var sikkert også sådan en, der havde læst alle bøger, og kunne citere dem i et væk. Da de tre ting blev sagt, kunne jeg slet ikke holde latteren tilbage. Det var dog de mest dumme eksempler, de kunne finde på. Er der noget, jeg er dårlig til, så er det, at finde vej og lave mad. Og mig, læse bøger?! Haha.. NOT... men ellers passer det nok.
Søndagen var utrolig smuk. Lyset fra solen var noget helt specielt og den blå himmel, som mindede mig om forår. Da jeg kom hjem, var der gæster. Satte mig på værelset med guitaren, som jeg endelig havde fået tilbage efter at have været strandet ude ved Julie siden julefrokosten. Da gæsterne tog hjem, skulle jeg passe børnene. Men i stedet for mine børn blev det en af hver (altså af gæsternes). Spillede lidt fodbold med dem og før jeg fik set mig om, var tiden gået, og vi skulle bytte børnene tilbage igen.
Det var rent luksus. Vi havde fået penge til pizza. Der var bare lige det, at pizzeriaet havde lukket. Hmm.. så lavede vi pasta i stedet for.
Mandag aften stod igen i skøjternes tegn. Jeg tror, det er ved at blive en fast date. En af de andre piger havde også fået skøjter i gave, og hun skulle ud og afprøve dem. Vi skøjtede og snakkede. Det blev til en rigtig god snak. Vi skøjtede rundt og rundt i over en time uden pause. Da vi så havde fået mere styr på det, begyndte vi at lege. Lige pludselig gjorde jeg et eller andet sejt, hvor jeg skøjtede lige ud, drejede 180 grader og endte i en baglæns cirkel pirouette med skøjterne efter hinanden. Wow.. hvor kom det fra?
I går var jeg lige ved at gå i baglås, da den ældste pige, havde taget vasketøjet ud af maskinen og begyndte at tømme opvaskeren, da jeg trådte ind af døren med den yngste. Wauw.. ser man det. Da lillesøsteren var sendt af sted til fodbold, skippede jeg resten af mine pligter og gav hende kvalitets tid. Vi fik snakket rigtig meget. Jeg købte en bog til hende til hendes fødselsdag, der handler om det at blive teenager. Siden da er der poppet en del spørgsmål op. Nogle af dem fik vi så diskuteret igennem den dag. Jeg fandt maling frem og vi fordybede os. Jeg synes, det er så lækkert, når vi kan det. Og jeg er virkelig glad for, at jeg passer så store børn. For selvom jeg holder meget af de mindste, så skal man bare være på hele tiden og tjekke og huske og være sikker… man kan ikke bare sætte farver på bordet og så ellers gå i gang. Hun fik lavet et flot maleri, men måtte stoppe, da hun selv skulle af sted. Efter jeg fik lavet aftensmad og den blev spist, satte vi os så igen. Denne gang skulle den mindste være med. Det resulterede i glimmer, lim og farveklatter ud over det hele. No no.. sikke noget.
Dagen i dag er forsvundet ud i det blå. Jeg kan ikke sætte ord på det. Jeg synes bare lige jeg stod op og ordnede tingene. Gik så op og fordybede mig i et maleri… og ja, så?! Pludselig skulle pigerne hentes (godt jeg har alarm på, så jeg ’vågner’ op i tide) og lektierne skal laves.
I aften har jeg passet de svenske børn. De er så søde. De har snakket om mig siden i går og spurgt til, hvornår jeg kom. Inde på deres værelse hænger en tegning, jeg hurtigt fik pladret ned, da jeg var her sidst.. og som deres mor forklarede, så skulle den hænge der!
Efter et kvarter var jeg inde i det svenske igen og så kørte det. Nu ligger de troligt og sover efter en godnathistorie (ihh hvor er det sjovt at læse for dem, når man ikke altid selv forstår, hvad man læser og ikke ved, om det er rigtigt).
Den svenske mor spurgte mig, hvordan det var gået. Jeg fortalte, at der ikke havde været nogen problemer. Hun kiggede lidt forundret på mig og sagde ’Jag ved inta, hvad det är du göra…’ Det ved jeg heller ikke. Jeg mener, det er jo ikke fordi, jeg har sproget på min side. Men de har ikke noget mod at gentage det, så jeg kan forstå, hvad de mener. Synes bare det er dejligt, at det falder mig så let. Det er altid en fornøjelse at være dernede.
I løbet af denne tid har jeg været beruset af en kreativ følelse. Jeg kan slet ikke få nok. Jeg tegner og maler på livet løs.. og det er ind til nu, blevet til en hel det. 6 stykker… hvis jeg ikke tager meget fejl. Det lyder måske ikke af meget, men i forhold til det jeg plejer at lave, er der en 3-4 gange så meget.
Samtidigt er jeg fuldstændig faldet for Sys Bjerres stemme. Hun udkommer snart med sin første cd (som jeg bare må have fingrene i).
Lige nu er jeg gået i gang med en blyantstegning af Monroe. Håber den bliver god. Tror lige jeg vil vende tilbage til den. Hyg jer, til vi snakkes igen.
